Vi skal spise larver og insekter, og vores dyr vil få tilsat metanhæmmere i deres foder. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men det er faktisk virkelighed – og det sker nu. Uden at vi kender de langsigtede konsekvenser for mennesker, dyr eller naturen. Hvilken vej begiver vi os ud på?
Den 16. juni skal Stortinget stemme om forslaget om, at stoffet Bovaer, en metanhæmmer, skal være obligatorisk i foder til drøvtyggere – det vil sige køer og får. Målet er at reducere udledningen af metangas, som er en potent drivhusgas. Dette sker efter pres fra EU og som en del af forpligtelser i klimaaftaler som Parisaftalen og Global Methane Pledge. Norge har indvilliget i at bidrage med 14 milliarder kroner til klimaarbejdet i udviklingslande inden 2026. 14.000 millioner!
Måden Bovaer bruges på giver anledning til bekymring. Bovaer er en kemisk opløsning uden lang erfaring. Rapporter fra Danmark, som har brugt stoffet i større skala, viser blandt andet forringet dyresundhed. Ikke desto mindre ser vi nu en politisk vilje til at haste det igennem i Norge. Det ser ud til at være en teknisk “lappeteknik” – ikke en bæredygtig løsning for landbrug eller natur.
Samtidig er insekter nu godkendt som fødevarer til mennesker. EU har åbnet vejen for, at insekter kan bruges i blandt andet proteinbarer, kiks og køderstatninger. Det er ikke noget, folk har bedt om, men noget, vi er forpligtet til at gøre gennem EØS-aftalen. Insekterne opdrættes på store fabrikker, fodres med specialudviklet mad, og serveres derefter for os under påskud af, at dette er klimavenligt og bæredygtigt.
Det er ikke svært at forstå, hvordan vi er kommet hertil. Klimaet er blevet vigtigere end indbyggernes sundhed og påvirker alle livets faser. Fra at spise naturlige råvarer fra jorden, skal vi nu spise ultraforarbejdet mad og insekter – produceret i industrielle systemer, som vi knap nok kender til. Dette er en fødevarepolitik, der ikke tager hensyn til sundhed, tradition eller landbrugets særpræg.
Vi ved, at kosten er af stor betydning for et godt helbred. Samtidig ser vi en stigende forekomst af livsstilssygdomme i befolkningen. Er det virkelig klogt at øge mængden af kunstigt produceret, og stærkt forarbejdet, mad i vores kost nu?
Et land med store områder med åbent landskab, er fremragende til græssende dyr. Vi har unikke fordele inden for bæredygtig kød- og mejeriproduktion. Vi bør bruge dette som en styrke, ikke svække det til fordel for EU-direktiver og løsninger, der fratager os fødevareuafhængighed og national kontrol.
Det lader til, at vi har glemt sund fornuft. Det er, som om vi lever i et tilbagestående land, hvor vi lader bureaukrater og teknokrater langvejsfra bestemme, hvad der er rigtigt – uden at sætte spørgsmålstegn ved konsekvenserne.
Vi i Det Konservative Parti vil ikke stå bag denne udvikling. Vi ønsker en fødevarepolitik, der sætter menneskers sundhed, dyrevelfærd og national suverænitet først. Vi ønsker mad, der er sundhedsfremmende, produceret herhjemme, af landmænd, på naturens og kroppens præmisser. Det er tid til at tage kontrollen – og fornuften – tilbage.
Vi ønsker at vende tilbage til sund fornuft.
Linda Tånevik er lege og tredjekandidat for partiet Konservativt i Vest-Agder.
Kjøp Totalitarismens psykologi her! Kjøp e-boken her!