Studerende fra Bangladesh ventes at blive i Danmark

Studerende fra Bangladesh ventes at blive i Danmark


Vestegnskommunerne forbereder sig på at integrere tusindvis af bangladeshere, der kom som studerende, skriver Berlingske.

Der har de seneste år været en eksplosiv stigning i antallet af studerende fra det fattige og overvejende muslimske land Bangladesh på landets videregående uddannelser. Mange af dem bruger dog mere tid på at arbejde end at studere, og en del har medbragt børn og ægtefæller, som også arbejder – i restaurationsbranchen, på hoteller eller som madbude.

Bangladesherne er ikke kommet til Danmark via de erhvervsordninger, der regulerer adgangen til arbejdsmarkedet, men derimod som studerende. Det har på Christiansborg udløst en debat om, hvorvidt studievisum udnyttes til at omgå reglerne for adgang til det danske arbejdsmarked.

I vestegnskommunerne er det ikke forventningen, at bangladesherne og deres familier vil rejse hjem. I flere kommuner forbereder man sig på, at de her mennesker bliver, og der er allerede igangsat en stor integrationsindsats”.





Source link