Endeligt blev omnibusloven vedtaget i EU-Parlamentet – men resultatet blev desværre som frygtet. I stedet for at styrke grøn omstilling har store dele af bæredygtighedsrapporteringen nu mistet sit indhold. For danske virksomheder er det ikke en sejr, men tværtimod et alvorligt tilbageslag, skriver Stine Bosse i Børsen.
”Danmark og danske virksomheder ligger langt fremme med grøn omstilling. For danske virksomheder, der har investeret tid, penge og innovation i esg, er det derfor en alvorlig besked: Deres indsats tæller ikke længere fuldt ud i Europa. At reducere kravene til esg og bæredygtighedsrapportering betyder, at deres investeringer og fremskridt er blevet ligegyldige.
Så er det en konkurrencefordel, som giver danske virksomheder en international førerposition. At man nu har vedtaget en aftale, hvor de grønne elementer udvandes, sender det modsatte signal: At Europa prioriterer kortsigtet sort politik med den yderste højrefløj frem for langsigtet innovation og vækst.
Det er dybt skuffende, men ikke overraskende. EU har tydeligt vist, at unionen lytter mere til oliestater som Qatar, USA og Saudi-Arabien end til Europas grønne virksomheder”.

