Den 49-årige engelsk skraldemand Wayne Broadhurst forsøgte at gribe ind og forhindre et knivoverfald. Det kostede ham livet. Tirsdagens knivangreb efterlod ham død på asfalten, en 14-årig dreng såret og en 45-årig mand med livsforandrende skader.
Gerningsmanden? En 22-årig afghansk mand, der kom ulovligt til England i en lastbil. De britiske myndigheder gav ham alligevel asyl.
Et mønster tegner sig
Wayne Broadhursts død er ikke et isoleret tilfælde. Ti mennesker blev lørdag stukket med kniv i et tog på vej til London. Motivet kendes endnu ikke, ligesom meget ikke vides om gerningsmanden. Det siges, han er en sort mand født i England. Det sagde man også om Southport-morderen.
Et mønster tegner sig i de aktuelle sager, vi kender til. Den britiske kommentator Matt Goodwin har på X dokumenteret, hvad der skete i Storbritannien alene i den seneste uge:
Den 27-årige mor Rhiannon Whyte blev stukket 20 gange i hovedet med en skruetrækker af en illegal migrant fra Sudan. En illegal migrant fra Afghanistan dræbte en togmedarbejder ved kvælning i en banal konflikt om en billet. Illegale migranter på et migranthotel jagtede hotellets personale med knive, fordi de var utilfredse med maden.
Alt dette er konsekvenser af en bevidst politik. Goodwin citerer forfatteren Garrett Jones: “When a nation imports people, it imports the average cultural traits of those people.”
De kulturer, Storbritannien – ligesom resten af Vesteuropa – har importeret gennem årtier, kommer fra samfund præget af vold, stammekonflikter og æreskultur – kulturelle koder, som vesteuropæiske samfund forlod for århundreder siden.
Myndighederne har importeret mennesker fra Afghanistan, Somalia, Sudan, Pakistan, Syrien og Libyen. Det er alle sammen nationer karakteriseret ved intern konflikt, lav statskapacitet og normaliseringen af vold som konfliktløsning.
Forventningen om, at disse kulturelle mønstre skulle forsvinde, fordi nogen underskrev et asylpapir, er og var politisk fantasi.
Eliternes tavshed
I en informationsmættet og perspektivrig artikel i anledning af mordet på Broadhurst, konstaterer Matt Goodwin, at Keir Starmer og Sadiq Khan har været tavse om Wayne Broadhursts mord.
Tavsheden afslører en politisk elite, der prioriterer lovbryderes rettigheder over lovlydige borgeres sikkerhed. Havde Wayne været medlem af en minoritetsgruppe, ville reaktionen været anderledes. Det ved alle.
Storbritannien er takket være liberale politikere som Starmer og Khan, dommere og medier på vej ned i en afgrund af vold og terror. Matt Goodwin har i sit opslag på X udarbejdet en liste over terrorangreb i Storbritannien fra 2005 til 2025.
Konklusionerne er ikke blot rammende, men slående: Alle gerningsmænd blev enten født i udlandet eller har rødder, der går kun én generation tilbage. Alle.
Disse mennesker bliver kaldt “hjemmeavlede terrorister” af de britiske myndigheder. Men de er ikke hjemmeavlede i britisk kultur. De er opvokset i lukkede netværk præget af deres forældres oprindelse.
De bærer med sig religiøse, kulturelle og ideologiske koder fra samfund, hvor mistillid, had til ikke-troende og accept af vold er udbredt. Integrationspolitikken har fejlet totalt.
Hvad skal der til?
I Danmark er der fuld gang i diskussionen om det nyeste emne på den udlændingepolitiske dagsorden:
Hjemsendelser. Remigration.
Det provokerer mange, men det er bydende nødvendigt. Ja, det SKAL provokere, ellers er det ikke tilstrækkelig effektivt.
Matt Goodwin foreslår følgende tiltag for Storbritannien, resten af Vesteuropa bør kopiere:
Grænserne skal lukkes. Storbritannien har taget imod 180.000 illegale migranter på syv år. Yderligere 180.000 forventes inden næste valg, hvis nuværende tendenser fortsætter. Det betyder 400.000 uregistrerede migranter, mange fra præcis de samfund, der har leveret gerningsmændene til ovenstående forbrydelser.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal forlades. Den bruges systematisk til at blokere deportationer, selv af dømte kriminelle. Britisk suverænitet er blevet undermineret af en international retsorden, der prioriterer abstrakte principper over konkrete borgeres sikkerhed.
Migranter, der ikke tilpasser sig britiske normer, skal sendes ud af landet. Der er ingen menneskerettighed til at importere stammekonflikter til Europa.
Moskéer, der spreder had, skal lukkes. Præster, der opfordrer til vold, skal udvises. Nultolerance betyder nultolerance.
Vi kan ikke længere have tillid til de etablerede partier, hverken i Storbritannien eller de fleste andre vesteuropæiske lande. Farages Reformparti fremstår i dag som det eneste politiske alternativ til den konsensus, der har ført Storbritannien ned i den mørke spiral af vold. Labour og De Konservative har haft deres chance. De har svigtet. Ligesom de andre etablerede partier, der er på vej på historiens mødding i lande som Frankrig og Tyskland.
De tusinder af europæiske ofre for mord, terror, vold og voldtægter fortjente bedre. Europa skylder dem handling. Ikke mere snak.
Af Kasper Støvring