Stor usikkerhed efter branden i Moss Landings lager for batterier i Californien

Stor usikkerhed efter branden i Moss Landings lager for batterier i Californien


En stor brand i Vistra Energys lager for batterier i Moss Landing i Californien, har ødelagt tusindvis af litiumbatterier – og en betydelig del af statens kapacitet til lagring af solenergi. Branden brød ud omkring kl. 15 lokal tid torsdag den 16. januar med let røgudvikling. Tre timer senere var det et uudslukkeligt inferno, som brandvæsenet ikke kunne håndtere. Giftig røg og eksplosionsfare betød, at 1.200 mennesker måtte evakueres, og motorveje blev lukket, indtil ilden var brændt ud af sig selv.

Branden er tilsyneladende slukket, men brandfolkene udviser ekstrem forsigtighed af frygt for eksplosioner og nye brande, der kan opstå spontant, og voldsomt, på få sekunder. Det kan ske en måned efter, at sådanne brande i batterier tilsyneladende er slukket. En stor del af den bygning, der rummede batterierne, blev ødelagt fredag morgen, og værst af alt: Det er ikke første gang. Den lille kystby, der er et knudepunkt for »grøn omstilling« i Californien på grund af sin nærhed til Bay Area, har nu oplevet fire brande i batterier.

Fire brande i batterier fremtvinger spørgsmål om risiko og sikkerhed

Det er ifølge Canarymedia.com, en torn i øjet på de grønne visioner, fordi Moss Landing er verdens største lager for batterier, og hele 300 megawatt lager med energi er nu væk. Det er 2 procent af Californiens kapacitet af energi lagring, som staten har gjort sig afhængig af, gennem en utrolig dyr investering i solpaneler og vindmøller – uden på nogen måde at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer. Der er heller ingen tal på, hvad det vil koste at udskifte batterierne, når de er slidt op.

Grunden til, at disse brande udvikler sig så hurtigt, og bliver så alvorlige, er, at produktionen er baseret på litiumbatterier, som er ret ustabile, hvis de oplades for hurtigt, aflades, eller udsættes for kortslutning, eller overbelastning. Batterierne kan så gennemgå en termisk kædereaktion, der kan få dem til at bryde i brand i løbet af få sekunder, og da litiumbatterier oplagrer ilt, bliver brandene meget voldsomme og ekstremt vanskelige at slukke.

Moss Landings anlæg startede op i 2020 på stedet for et tidligere gaslager – fordi grønne aktivister er glade for den slags symbolik. Siden 2020 er anlægget blevet udvidet i tre faser, og er nu vokset til 750 megawatt/3.000 megawatt-timer baseret på NMC-batterier produceret af sydkoreanske LG Energy Solution. Optimismen var stor, men i 2021 blev anlægget ramt af to brande, som lukkede det ned i to måneder.

“Dette er virkelig meget mere end en brand, det er et wake-up call for denne branche. Hvis vi skal komme videre med bæredygtig energi, skal vi have et sikkert batteri-system på plads«, sagde Glenn Church, medlem af Monterey County Board of Supervisors, på en pressekonference om morgenen den 17. januar.
Kort tid efter denne pressekonference, blussede branden op igen, og evakueringsordren blev forlænget. Anlægget, der gik op i flammer, er udstyret med et vandbaseret dæmpnings-system. Alt tyder på, at det svigtede, men det er uklart hvorfor, og branden er stadig under efterforskning. Det hævdes, at det kan tage flere år at genopbygge kapaciteten af batterier, også fordi Californien står over for en omfattende genopbygning på grund af skovbrandene i Los Angeles.

 



Source link