Tidligere på ugen fremsendte USA via Pakistan en fredsplan med 15 krav til Iran. Mange af kravene er de samme krav, som USA stillede inden Iran-krigens udbrud: at Iran forpligter sig til ikke at anskaffe atomvåben, at USA overtager Irans højt berigede uran, at Teherans forsvarskapacitet bliver reduceret samt og at Iran afslutter sin støtte til terrorgrupperne som Hezbollah, Hamas, Houthierne og forskellige shiitiske terrorgrupper i Irak og Syrien.
Den anden centrale aktør i krigen, Israel, er bekymret for, at USA måske vil erklære en måneds våbenhvile for at lette forhandlingerne med Iran, alt imens opfordrer Golfstaterne bag lukkede døre Trump-administrationen til ikke at eskalere krigen ved at sende tropper ind for at besætte Kharg-øen eller fjerne Irans højt berigede uran med henvisning til, at en amerikansk besættelse af øen sandsynligvis ville udløse iranske gengældelsesangreb mod Golfstaternes infrastruktur og forlænge konflikten.
Selv om der foregår bestræbelser for at arrangere et møde mellem USA og Iran, siger kilder, at et sådant møde næppe vil finde sted i nærmeste fremtid i betragtning af den store kløft mellem de to landes krav. Officielt afviser Iran ethvert forsøg fra USA på at få stoppet krigen, men indirekte er landet i kontakt med USA.
Risikoen for yderligere militære aktioner fra USA’s side truer og hænger som en mørk sky over eventuelle forhandlinger. Ca. 1.000 amerikanske soldater fra hærens 82. luftbårne division vil blive udsendt til Mellemøsten i de kommende dage. Yderligere to marineenheder gøres klar til udstationering – der er tale om en forstærkelse på 5.000 marinesoldater og dertil tusindvis af søfolk, hvilket vil øge USA’s voksende militære styrke i regionen, samtidig med at Trump-administrationen siger, at den er i forhandlinger med Iran om at afslutte konflikten.