”Lad os være ærlige. Statsmagten bryder sig ikke om kritisk granskning. Statsmagten har derfor også en iboende tilbøjelighed til at bruge de tilgængelige værktøjer til at forhindre, at medierne – på borgernes vegne – graver for dybt. Det gælder også i Danmark. Jeg har selv oplevet det. Flere gange”, skriver Stig Ørskov, der er adm. dir. for JP/Politikens Hus, i Berlingske.
”Netop derfor løber det mig koldt ned ad ryggen, når Medieansvarsudvalget under ledelse af tidligere justitsminister Søren Pind nu foreslår, at Danmark – som det første land i vores del af verden – skal have en statslig udpeget medieombudsmand med ret til at rejse og føre sager mod medierne.
Der er ingen af de lande, vi normalt sammenligner os med, der har en statslig udpeget og finansieret medieombudsmand. I Europa er det kun Sverige og Irland, der har en egentlig medieombudsmand, og for begge lande gælder, at medieombudsmanden er helt uafhængig af staten.
I en tid, hvor demokrati og frihedsrettigheder er under et voldsomt pres – også i Europa, vil det være ulykkeligt, hvis Danmark går forrest med øget statslig indblanding i de frie medier med betydelig risiko for at inspirere mere autoritære lande”.
24NYT: Kendetegnende for det ”illiberale” danske system er statslig kontrol med medierne, som Medieansvarsudvalget nu foreslår at øge. Ifølge den officielle propaganda er de statsbetalte og statskontrollerede danske medier ”frie og stærke medier, der leverer uafhængig, oplysende og kritisk journalistik”. Denne påstand er imidlertid blevet dementeret godt og grundigt af den adm. direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, som i et opsigtsvækkende interview med Berlingske har indrømmet, at den danske stat kontrollerer medierne og bruger en bred vifte af metoder til at indskrænke pressefriheden. Det kan du læse mere om her.