Keir Starmer forsøger at skabe et glimt af håb i den britiske befolkning og har formuleret seks løfter til befolkningen. Om nogen tror på ham eller hans løfter, er en anden sag.
Starmer blev introduceret af boligminister Angela Rayner, før han holdt sin tale i dag. Rayner er en af Starmers værste og mest upopulære ministre, og hun har gjort alt, hvad hun kan, for at gøre det britiske udlejningsmarked urentabelt for udlejere og uoverkommeligt for lejere. Man har heller ikke glemt, at hun hyggede sig med radikale muslimer under valgkampen.
Løfter om at bryde løfter
Så er det Starmers tur til at gå fra slemt til værre. Han starter med at antyde, at han vil bryde sine tidligere løfter og forpligtelser, skriver The Times.
Sir Keir Starmer ser ud til at være gået væk fra en forpligtelse til at forbedre levestandarden med et kvantificerbart beløb som en af regeringens nye milepæle.
Målet om at forbedre husholdningernes levestandard synes fjernet. Håbet om økonomisk vækst er en illusion, og Starmer synes at anerkende dette uden at turde sige det direkte.
Regeringen kan ikke gøre alt på én gang
Starmer insisterer på, at hans mål handler om prioritering – han taler om »afvejninger« og siger det ligeud: »Briterne ved, at regeringen ikke kan gøre alt på én gang.«
Briterne bør være taknemmelige for dette, da alt, hvad Starmer-regeringen gør, skaber problemer for de fleste briter.
Men det er naturligvis problematisk at have en premierminister, som sætter alle projekter i anden række. Hvor er prioriteterne? Har han overhovedet nogen centrale mål for sin politik? Det får en til at tænke.
Han giver nogle løfter, som ingen tror på, såsom at have den stærkeste vækst blandt G7-landene. Det hjælper ikke, når udviklingen peger i den modsatte retning. Så lover han at stoppe bådene med illegale migranter over Kanalen, men det har briterne hørt så mange gange, at de næsten ikke tror på det.
Hvis han vil stoppe migranterne, hvorfor så ikke bare holde op med at indlogere dem på luksushoteller og give dem masser af lommepenge? Det er så let at stoppe denne ødelæggende migration, men ingen politikere er villige til at gennemføre enkle, men effektive foranstaltninger. Konklusionen må derfor være, at de ønsker, at befolkningsudskiftningen skal fortsætte, for ikke engang britiske (eller norske) politikere er så dumme.
Planer om at »accelerere« store projekter
Starmer står ved sit løfte om at bygge 1,5 millioner nye boliger. Det opfylder måske ikke behovet efter to års masseindvandring, men det er stadig bedre end nul.
Han står fast på sin kamp for et andet nul: nul emissioner, eller Net Zero. Men det er ikke ligefrem populært, da det betyder øget fattigdom og ødelæggelse af det britiske landskab på grund af monstermaster, der vil sende såkaldt vedvarende energi i alle retninger.
Han lover at bygge masser af infrastruktur. Men meget af det er såkaldt grøn infrastruktur, som de førnævnte forhadte monstermaster. Storbritanniens byer er allerede stort set ødelagt, så det er kun rimeligt, at landskabet også ødelægges. Desuden omfatter infrastrukturen nye fængsler til at huse alle de kriminelle indvandrere, der lukkes ind i landet.
Starmer kaster handsken
Starmer insisterer på, at hans fem oprindelige missioner ikke er blevet tilsidesat eller udvandet, og siger: »Jeg undskylder ikke for at holde fast i vores plan.«
Han vil »vise vores fremskridt« med missionerne ved offentligt at annoncere seks milepæle – hvilket vil give vælgerne »mulighed for at holde os til ilden.«
Der er ikke meget fremskridt at se i dagens Storbritannien. Det er selvfølgelig ikke kun Starmers skyld, Tory-partiet svigtede det britiske folk i 14 år, før Starmer tog over for at fremskynde deres undergang.
I Whitehall siger premierministeren, at det dokument, der offentliggøres i dag, vil lande med »et tungt dunk som en handske, der bliver kastet.«
I mine ører lyder det som det rene bullshit. Hvad med at få inflationen ned, få energipriserne ned, redde erhvervslivet og slippe af med kriminelle indvandrere? Nej, man kan ikke love noget så konkret, for den slags løfter er målbare!
Planer om at dekarbonisere elnettet bliver udvandet
Det ser ud til, at Starmer har udvandet sit løfte om at afkarbonisere elsystemet inden 2030. Men ændringerne er ikke ligefrem dramatiske: Han går fra 100 procent til 95 procent.
I sit manifest sagde Labour, at det ville have et CO2-neutralt elsystem i 2030. Nu har partiet forpligtet sig til at være »på rette spor,« så mindst 95 procent af elektriciteten kommer fra »rene« kilder i 2030.
Ganske vist forsøger Starmer og Rayner at hævde, at målet er at forbedre levestandarden for hårdtarbejdende briter og reducere ventelisterne i NHS. Så vil der blive bygget nye boliger, som ikke vil være nok til at opfylde behovene hos alle de migranter, der får lov til at bo gratis.
Men ingen tror på løfterne, for den politik, der faktisk føres, peger i den modsatte retning. Præcis det samme sker her i Norge, og vores socialdemokratiske leder er også under pres. Men hverken briterne eller vi har meget at håbe på: De kan erstatte Starmer med et elendigt Tory-parti, mens vi sandsynligvis skal tilbringe endnu en periode under en af de værste statsministre nogensinde, Erna Solberg.
Alternativt bliver det Listhaug med Solberg på slæb. Min begejstring er ikke ligefrem stor.