Missionen om at løfte arbejderklassen ud af fattigdom og op i middelklassen er fuldført for længst, og dermed er Socialdemokratiet reduceret til et helt almindeligt parti, der skal kæmpe for hver eneste stemme og adressere vælgernes behov i hver eneste aktuelle dagsorden, siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor ved Københavns Universitet, til Berlingske.
”I dag har partiet 28.000 medlemmer, blandt Københavns unge under 35 år er det blot 5 procent, der stemmer socialdemokratisk og udviklingen går kun én vej. Selv bryggeriarbejderen Arne Juhl, der lagde navn til Arne-pensionen, overvejer nu efter 40 år at stemme på et andet parti end Socialdemokratiet.
’Om 15 år er halvdelen af Socialdemokratiets vælgere døde. Det er vel at mærke de loyale vælgere, og der kommer ikke rigtig nye vælgere til. Valgnederlaget har måske en naturlig forklaring: Socialdemokratiet har ikke længere en mission, fordi den er fuldført’, siger Kasper Møller Hansen”.

