I december 2024 viste det sig, at ingen selskaber ville byde på de havvindmølleparker på i alt op mod 14 GW, som var sendt i udbud. Ingen virksomheder kunne se en forretning i det. Nu vil folketingspolitikerne prøve igen.
Virksomheder, der er interesseret i at opføre havvindmøller i Danmark, kan få massiv statsstøtte på i alt 55 mia. kr. Pengene vil dels komme fra det økonomiske råderum, og dels fra den såkaldte “grønne fond”.
Danmark har i sin energipolitik valgt den planøkonomiske løsning, som er et enormt puslespil af forbud, påbud, afgifter, tilskud, subsidier, puljer, symbolske tiltag og en omfattende regulering, der koster samfundet 10-20 mia. kr. for meget i forhold til en mere hensigtsmæssigt tilrettelagt energipolitik. Dette er påvist af Cepos, Det Miljøøkonomiske Råd, Klimakommissionen og sågar Skatteministeriet.
Danske politikere og den grønne lobby klamrer sig til håbet om, at Danmark med tiden kan blive nettoeksportør af strøm. Og det er lige meget, om det skal ske med statsstøtte i ryggen eller ej.
Mens energipolitik bør handle om at etablere politiske rammer for en billig og sikker energiforsyning til borgere og virksomheder, er energipolitikken i Danmark blevet en politisk kampplads, hvor ideologi, følelser og benhårde industriinteresser spiller hovedroller.
En uskøn cocktail af klimatossede politikere, grønne organisationer samt industriinteresser forfølger snævre egeninteresser, som fremføres under et falsk banner med ædle energi- og klimapolitiske målsætninger. For dem er grøn omstilling og klimakampen ikke andet end et dække for en fordelingskamp om subsidier til den grønne branche og politiske prestigeprojekter.
I stedet for at give incitamenter til at udvikle nye løsninger og teknologier udvælger politikerne eksisterende løsninger og teknologier såsom havvindmølleparker, der subsidieres for skatteydernes regning.
Virksomhederne agerer naturligvis rationelt og bliver ved med at satse på stærkt subsidierede vindmøller, solpaneler samt biomasse i stedet for at skabe grøn innovation og udvikle nye, reelle alternativer til fossile brændsler.
Den grønne branches lobbyister arbejder derfor på fuldt tryk på at skabe en spiselig fortælling, der kan få danske skatteydere at sluge, at deres penge skal overføres som skjulte erhvervssubsidier til de grønne virksomheder.
Andelen af erhvervsstøtten, der går til grøn omstilling, var 31 pct. i 2019. I 2021 var den 37 pct. Det er altså skatteydernes tilskud til grøn omstilling, der driver erhvervsstøtten op.
André Rossmann