Selvmorderisk empati fra tyske myndigheder

Selvmorderisk empati fra tyske myndigheder


Elon Musk har kun foragt til overs for de tyske myndigheder, og deres erklæringer om empati for ofrene for julemarkeds terroren – selvmorderisk empati, kalder Musk det.

Det viser sig, at de saudiarabiske myndigheder, gentagne gange, har bedt om at få Taleb al-Abdulmohsen udleveret. De fik ikke engang et svar fra de tyske myndigheder, skriver Die Welt.

Andrew Wong uddyber det at have selvmorderisk empati med mennesker, der ikke favoriserer vesteuropæere. »Myndighederne tager altid parti for dem, der bliver udleveret, selv når de har begået alvorlige lovovertrædelser. Igen og igen har det vist sig, at de har begået alvorlige forbrydelser, men de bliver ikke deporteret af den grund.

Det skyldes patologisk altruisme. Disse to faktorer får civilisationer til at gå til grunde. Vesten er der nu.

Der vil blive afsløret mere om, hvorfor Saudi-Arabien krævede ham udleveret.

Saudi-Arabien advarede de tyske myndigheder om den mand, der nu er anholdt i forbindelse med angrebet på julemarkedet i Magdeburg, fortæller en sikkerhedskilde til DPA.

Saudi-Arabien bad om, at manden blev udleveret til dem i henhold til tysk lov, men Tyskland reagerede ikke, sagde den unavngivne saudiarabiske sikkerhedskilde til det tyske nyhedsbureau.

Den mand, der blev anholdt efter angrebet på julemarkedet i Magdeburg, er oprindeligt fra Saudi-Arabien. Han har boet i Tyskland siden 2006 og fik permanent opholdstilladelse som flygtning i 2016.

I sin asylansøgning til de tyske myndigheder sagde manden, at han frygtede forfølgelse som vantro i sit hjemland, da han gentagne gange har været meget kritisk over for islam på de sociale medier.

Al-Abdulmohsen havde tydeligvis flere ansigter. På den ene side hyldede han Geert Wilders som en sand helt, og på den anden side roste han Hamas og deres gerninger, og spekulerede på om Hamas skulle komme til Vesten. Nu har han selv sørget for, at det skete. Han har med sine handlinger bevist, hvem han virkelig er, men det ønsker myndighederne og medierne ikke at vide.

BBC Newshour’s Owen Bennet-Jones, talte med et medlem af delstatsforsamlingen for Die Linke lørdag aften, og hun siger, at Abdulmohsen tilhørte det yderste højre. Man tager, hvad der passer en bedst. Bennett-Jones talte også med en forsker ved et center for ekstremisme i Berlin, som kalder ham en undergruppe af en undergruppe. Nøgleord: anti-system.

De lever af deres egne teorier om konspirationer, og anvender dem på virkelige begivenheder. Resultatet er ubrugeligt og forvirrende.

Den tyske kansler Olaf Scholz lignede en slagen mand, da han gik gennem byen og deltog i en mindehøjtidelighed. Terrorangrebene sker kun få uger før valget i en delstat, hvor AfD allerede har vist sin styrke.

Scholz havde ikke rigtig andet at sige til det tyske folk, end at det var nødvendigt at stå sammen mod hadet. Men hvilket had? Er det befolkningens had, han er bange for? Han mener tydeligvis ikke islamisternes had mod den tyske nation. Det er et sted, hvor Scholz ikke kommer.

Men alle forstår, at sådanne handlinger er udtryk for had.

Nancy Faeser udtaler sig om islamofobi, som om det var en medicinsk diagnose.

Den 50-årige saudiarabiske mand, der blev anholdt efter angrebet på julemarkedet, er islamofob, bekræfter den tyske indenrigsminister Nancy Faeser.

Krisen i Vesteuropa vokser, politikerne har ikke noget svar at give befolkningen, og den kan ikke længere affejes.

Befolkningen vil have svar.

Det er den følelse, Elon Musk tapper ind i. Det er også bemærkelsesværdigt, at han kommenterer på europæiske forhold, og således bringer trumpismen hertil. Det er ikke alle europæere, der kan lide det. Men vi har nok kun set begyndelsen.





Source link