De tre danske militærfagforeninger advarer nu mod planerne om, at NATO-øvelsen Arctic Endurance skal løbe i hele 2026. “Der er ikke mandskab til sådan en indsats. Man bliver nødt til at reducere engagementet i Letland. -Selv den bedste soldat kan kun være ét sted ad gangen,” siger en repræsentant for officersforeningen.
Politikerne har gjort regnskabet op uden en vært. De glemmer at se på kapaciteten. Det er et alarmerende tegn.
Hele operationen blev flikket sammen på rekordtid. Før jul var der ingen planer om at sende et stort antal soldater til Grønland.
Fly efter fly har transporteret soldater til Grønland, og indsatsen i Letland har været blodig. Nu får de at vide, at operationen vil vare indtil 2026. Det har hæren på ingen måde ressourcer til, siger militærets faglige organisationer.
Formanden for HOD, officerernes fagforening, siger det ligeud – hvis man insisterer på at øge presset på Grønland, er man nødt til at nedtone afskrækkelsen af Rusland i de baltiske lande.
“Det er ikke givet, hvor mange der vil være i Letland. Det kan være alt fra en underenhed til en bataljon som nu. Men vi har de ressourcer, vi har. Og selv den bedste soldat kan kun være ét sted ad gangen,” siger leder Niels Tønning.
Selv 1.000 mand kan få forsvarssystemet til at gå amok. I Letland roterer 200 mand ind og ud. Man kunne forestille sig det samme i Grønland. Men det ignorerer det faktum, at HSE kræver fri efter udsendelse i lange perioder væk fra familien. De ansatte har brug for at komme sig. Men det er der ikke taget højde for. HSE og krigsforberedelser går ikke godt i spænd. Men det er de regler, forsvaret er underlagt, og hvis der er for stor forskel på det civile og det militære liv, siger folk op. Det er det, de har gjort i Danmark.
Den førnævnte lønanalyse viser, at 20 procent af de værnepligtige, der er organiseret i HKKF, forlod forsvaret i 2024. Det fremgår ikke, hvor mange der vender tilbage.
For en organisation, der uddanner sin egen arbejdsstyrke, er en så høj personaleomsætning imidlertid helt uholdbar.
HKKF er fagforeningen for de menige medarbejdere.
Det er ikke engang muligt at opretholde indsatsen i Letland på det lovede niveau. Regeringen hævder, at udvandringen af soldater er stoppet, men har holdt antallet af tilgængelige soldater hemmeligt.
Det kan virke mærkeligt, at den danske hær ikke kan udstationere et par hundrede soldater i Grønland, uden at det fører til alarmerende reaktioner fra alle tre soldaterforeninger.
Men selv den eksisterende arbejdsbyrde er allerede ved at knække ryggen på dem.
Artiklen i Berlingske er en sønderlemmende dom over politikerne. Det er dem, der lovgiver og planlægger og pålægger soldaterne uden omtanke. Det er den slags krænkelser, som myndighederne forfølger i det civile liv. I forsvarssektoren kan konsekvenserne være katastrofale.
Skandinavien har bevæget sig i retning af en konfrontationstilstand over for Rusland, men har ikke ressourcerne til at gøre det, hvis det bliver alvor.
Når det gælder værnepligtige soldater, har det vist sig umuligt at opretholde en fuldtidsmission i Letland. Derfor er Danmark kun til stede på deltid, og i realiteten i fire måneder hvert år – resten af tiden er det svenskerne, der står vagt i det baltiske land.
Selv det er svært at opretholde, da Danmark kæmper for at overholde NATO’s deadline for at forberede en tung brigade, der skal være klar til kamp i 2028 og være fuldt operationel i 2032.
Det er på mellemlederniveau, at vi fejler, og blandt det specialiserede personel. Moderne krig kræver folk med høj ekspertise. De forlader militæret efter endt uddannelse. Forholdene er bedre i det civile liv.
Opsendelsen af soldater til Grønland var et politisk signal for at dæmme op for modstanden mod Trump. Berlingske skriver, at det lykkedes. Gjorde det det? Berlingskes beskrivelse bekræfter Trumps fortælling: Danmark har ikke ressourcer til at forsvare Grønland.
Chokterapien med told havde et rationale. Soldaterne gik målrettet efter Europas vigtigste allierede. Men de ville ikke indrømme det. Nu indrømmer Berlingske det.
Nu hedder det øvelser, selv om de fleste eksperter er enige om, at missionen i Grønland også har fungeret som en slags afskrækkelse mod USA og supermagtens præsident, Donald Trump.
Og hvad så? Danmark har ikke kapacitet til at blive i Grønland resten af året, som regeringen ønsker.
De tre militære fagforeninger vil have svar. Det er deres folk, der skal ud.
Men hvordan har forsvarsledelsen og regeringen tænkt sig, at udsendelserne skal fungere? Hvor længe vil soldaterne være væk ad gangen? Hvor længe vil aktiviteten blive opretholdt? Og vil det betyde, at missionen i Letland skal reduceres?
Berlingske har heller ikke fået officielle svar på disse spørgsmål. Hærchef Peter Boysen står ikke til rådighed for et interview, og Forsvarskommandoen har kun givet skriftlige svar, der ikke går i detaljer.
Ledelsen er mere loyal over for politikerne end over for soldaterne. Det er at grave sin egen grav.
.
https://www.berlingske.dk/indland/soldaterorganisationer-i-faelles-opraab-groenland-kan-knaekke-haerens-ryg