USA har 4 pct. af verdens befolkning, men tegner sig for 26 pct. af det globale BNP. Samtidig er landet verdens absolut vigtigste afsætningsmarked, som adskillige lande er afhængige af at kunne eksportere til. Den amerikanske dollar er fortsat verdens reservevaluta, og de fleste internationale handelsaftaler indgås i dollars. Der er altså al mulig grund til følge med i USA’s økonomiske udvikling, for når USA har ondt i halsen, får resten af verden feber.
Lige nu er der global tumult, fordi det er svært at forudsige, hvordan Donald Trumps økonomiske omvæltning ender. Han har som sædvanligt næsten hele pressen imod sig. Medierne flyder over med rædselsberetninger om, hvordan den afsindige og småtbegavede præsident har sat sig for at ødelægge verdensøkonomien i forbindelse med sin ”handelskrig”. Ingen interesserede sig for handelskrig, da det meste af verden førte krig mod USA, men nu, da Trump-administrationen svarer igen, er fanden løs.
Og det må nødvendigvis ende galt, meddeler de etablerede medier, der kan kendes på, at de altid mener det modsatte af Trump. Hvis han siger, at det er onsdag, siger de, at det er torsdag. Hvis han siger, at Jorden er rund, siger de, at den er flad. Hvis Trump hævder, at der et to køn, nemlig kvinder og mænd, meddeler medierne, at der er mindst 177, og at det er den rene racisme og fascisme at påstå andet. Med andre ord får man ikke megen indsigt i amerikansk økonomi eller politik ved at høre på medier, hvis hele forretningside er at lægge Trump for had.
Lige nu balancerer Trump på en knivsæg. Enten får han held med at omorganisere verdenshandelen på en måde, der tilgodeser amerikanske arbejderes og investorers interesser, eller også falder hans politik sammen som en mislykket souffle, og han taber næste års midtvejsvalg – med det resultat, at demokraterne kan genoptage deres årelange kamp for at sætte ham i fængsel. Knivene bliver hvæsset, og medierne slikker sig om munden. På Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten og i DR og TV2 ser de frem til lønforhøjelser og mere statsstøtte.
Her på Facebook bemærkede en kommentator, at Trump ganske enkelt er dum. En økonom skrev, at en handelsaftale med Kina bliver på kinesiske betingelser, hvilket betyder, at Trump må trække sig tilbage som en våd hund, mens hans fjender jubler.
Aldrig har Kinas Kommunistiske Parti været så ombejlet i Vesten. Men, som en amerikansk kommentator for nyligt bemærkede, er det aldrig tilrådeligt at sætte sine penge på Trumps nederlag. Trump er nemlig alt andet end dum og har for vane at tænke flere skridt frem, mens han modstandere satser på umiddelbare gevinster.
Og hvad de kinesiske kommunister angår, er der ingen grund til at tro, at de har fat i den lange ende. Kina er ikke en økonomisk stormagt, og det vil jeg vende tilbage til.