Alting går simpelthen for langsomt. Det tager årevis, sommetider ti år, at få afgjort retssager. Det tager halve og hele år at få en byggetilladelse, eller at få godkendt selv mindre ændringer eller tilbygninger til sin egen bolig, som man trods alt ejer og har skøde på, skriver Martin Ågerup i Berlingske.
”Da Putin invaderede Ukraine i februar 2022, stod det klart, at Europa og Danmark havde brug for at øge produktionen af blandt andet ammunition. Derfor blev det besluttet, at Danmark skulle genåbne sin ammunitionsfabrik, men siden skete der ingenting, så skete der lidt, men langsomt. Lige nu er status, at der i 2027 forventes leverance af de første granater. Efter hele fem år. Fem år!
Vi har vænnet os til, at alting skal tage umindelige tider. Alle har travlt med alt muligt. Men de har travlt med det forkerte. Med pseudoarbejde pålagt dem af politikere og bureaukrater. Med at indhente godkendelser og tilladelser, indrapportere til Danmarks Statistik, sortere affald, udarbejde ESG-rapporter, være i dialog med underleverandører fra andre lande om, hvor meget CO₂ der er indgået i produktionen og transporten af de dimsedutter, de leverer.
Incitamenterne i velfærdsstaten er indrettet sådan, at fravær af handling ikke straffes, mens handling risikerer at føre til fejl, hvilket bliver straffet. Langsommelighed ligger dybt indlejret i velfærdsstatens kultur, der hylder papirnusseri og forsigtighedsprincipper”.