De europæiske Nato-lande skal betale for de amerikanske våben, der sendes til Ukraine. Men i stedet for at tage pengene op af deres egne lommer har kloge hoveder foreslået at tage pengene fra de indefrosne russiske investeringer på de europæiske finansmarkeder. Forslaget kom fra Polens udenrigsminister Sikorski.
Radosław Sikorski, Polens udenrigsminister, foreslog sine EU-kolleger, at blokkens bidrag til fonden kunne komme fra afkastet af indefrosne russiske aktiver. -“Skal det være en byrde, som vores skatteydere eller russerne skal bære?” sagde han ifølge en kilde med kendskab til diskussionerne. Bruxelles havde diskuteret at bruge de beslaglagte aktiver til at købe våben. Men at bruge pengene til den nye ordning anses for at være mere effektivt og en bedre måde at fastholde Trumps støtte til Ukraine på.
Europæerne slår flere fluer med ét smæk: De skåner deres hårdt pressede statskasser for store nye udgifter og lader russerne betale for deres egen ødelæggelse.
Europæerne slår flere fluer med et smæk: De skåner deres hårdt pressede statskasser for store nye udgifter og lader russerne betale for deres egen ødelæggelse.
EU er allerede gået ned ad den vej. Russerne har 230 milliarder euro i europæiske banker, hovedparten i belgiske Euroclear. Det er blevet besluttet ikke at røre ved selve kapitalen, men at lade afkastet gå til Ukraine, da det beløber sig til 2-3 milliarder euro, afhængigt af rentesatsen. Den første rate udbetales i juli 2024 og derefter 2 milliarder euro i marts 2025. Men i oktober 2024 gik EU et skridt videre: I oktober 2024 gik EU et skridt videre og gav Ukraine et lån på 35 milliarder euro, som skulle tilbagebetales med sikkerhed i russiske midler. Et så stort beløb har en lang tilbagebetalingsperiode. Det ville være fristende at spise af hovedstolen. Eller man kunne forestille sig, at Rusland blev frataget sine aktiver af en international domstol.
Det ville være en politisering af international retfærdighed, som kunne få store konsekvenser. Mange lande i Syd er modstandere af, at internationale love og regler bliver vestlige instrumenter. Især Kina har signaleret sin misbilligelse. Kina vil ikke tolerere, at Vesten konfiskerer russiske aktiver på denne måde. Indtil videre har de stillet sig tilfredse med afkastet, men planen er, at alle russiske aktiver skal stilles til rådighed. Hvis princippet brydes, vil formuen gå til krigen og genopbygningen. Det vil være logisk for Vesten, men ikke for resten.
EU er allerede på vej mod en mere konfronterende og hårdere politik over for Rusland, denne gang over for tredjelande.
Den 18. sanktionspakke er under overvejelse i Bruxelles. Slovakiet stod tilbage i første runde.
Planen er at indføre hård kontrol med eksport fra tredjelande som Tyrkiet og Kasakhstan til Rusland. Disse lande bruges som kanaler for import af vigtig teknologi til Rusland. Det er dette smuthul, EU ønsker at lukke. Men det har en høj politisk pris.
Foranstaltningerne forventes at give toldmyndighederne hidtil usete “blanket rights”, som vil kunne beslaglægge forsendelser fra EU, som de mener kan være på vej til Rusland. Det system, som Rusland bruger, går ud på at købe europæiske varer for at forsyne sin krigsmaskine gennem tredjelande som Kasakhstan eller Tyrkiet. I henhold til ordningen skal eksportører af beslaglagte forsendelser fremlægge håndfaste beviser for, at varerne ikke ender i Rusland, før de frigives.
Men denne handel har været lukrativ for både EU-producenter og mellemmænd. Nogle vil have en egeninteresse i at fortsætte handelen og vil blive vrede, hvis kontrollen bliver for effektiv.
Det samme gælder kontrollen med Ruslands skyggeflåde, som længe har stået højt på EU’s og NATO’s dagsorden. Nu vil de lægge pres på et indisk raffinaderi og en kinesisk bank. Men tror EU virkelig, at de kan diktere Kinas politik over for Rusland? Kina ved udmærket godt, at de metoder, Vesten nu vil bruge mod Rusland, en dag kan blive vendt mod dem: Økonomisk kvælning.
En anden faktor er, at våben-for-kontant-ordningen trækker NATO dybere ind i krigen: Pengene vil gå ind i en NATO-fond, hvilket vil gøre det lettere at bruge dem, end hvis hvert enkelt land skulle kompenseres.
Mark Rutte, Natos generalsekretær, sagde, at aftalen indebærer, at Nato køber amerikanske luftforsvarssystemer, missiler og anden ammunition, før de overdrager dem til Kiev. Han sagde, at mindst otte medlemslande havde tilsluttet sig ordningen, da han annoncerede den sammen med den amerikanske præsident i Det Ovale Kontor mandag. En NATO-embedsmand sagde:
“Det er en udbredt opfattelse, at NATO’s støttemission for Ukraine – Nsatu – vil spille en ledende rolle i koordineringen af købet af amerikanske våben og den endelige levering til Kiev.”
Ministre og embedsmænd sagde, at det ville være mere logisk for NATO at føre tilsyn med arrangementet end et af medlemslandene på grund af bekymringer om gennemsigtighed.
Stoltenberg hjalp med at Nato-fixe krigen, før Trump tog over. De var bange for, at han ville trække USA ud.
Men prisen er, at NATO kommer tættere på krigen, og det er svært at sige, hvor NATO slutter, og Ukraine begynder. Europas befolkning er ikke blevet informeret om dette. Men russerne følger selvfølgelig nøje med: NATO bliver trukket dybere ind.
Dette øger risikoen for, at atomvåben kan blive brugt. Optrapningsstigen er synlig.
https://www.telegraph.co.uk/world-news/2025/07/15/frozen-russian-assets-to-pay-for-trump-ukraine-weapons/