Missiler rammer Kiev, mens Trump beskylder Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj for at »skade« fredsforhandlingerne.
Ukraines præsident udelukker at acceptere russisk suverænitet over Krim. Russerne vil på sin side aldrig opgive Krim og adgangen til den ekstremt vigtige flådebase i Sevastopol. Dermed er situationen helt fastlåst.
Rusland har hævdet, at det bliver tydeligere »for hvert sekund«, at regeringen i Kiev ikke er i stand til at forhandle en aftale på plads for at bringe krigen i Ukraine til ophør, ifølge The Times.
– For hver dag, for hver time, for hvert sekund, bliver Zelenskys manglende evne til at indgå en aftale mere og mere åbenbar.
Zakharova beskyldte Zelenskyj for at »sabotere« både en 30-dages gensidig våbenhvile i angrebene på energi-infrastrukturen, og en 30-timers påske-våbenhvile, som præsident Putin havde annonceret.
I begge tilfælde beskyldte Ukraine Rusland for at have brudt aftalerne, mens Moskva sagde, at ukrainske angreb fortsatte mod russiske mål.
Præsident Trump har stillet et ultimatum til præsident Zelenskyj for at få en hurtig løsning på konflikten. Han stiller spørgsmålet: Kan Ukraine virkelig klare tre år til med krig uden støtte fra USA?
Der er stadig stor vilje i en del vesteuropæiske lande til at fortsætte med massiv støtte til Kiev, i hvert fald blandt politikere. Ingen bryder sig om, hvad skatteyderne mener.
Putin har tilbudt en fredsaftale baseret på de nuværende frontlinjer. Det vil naturligvis være smertefuldt for Ukraine, men hvis man ser bort fra Krim, er der ikke tale om massive områder.
Smertefuldt, men noget Ukraine som nation kan overleve. Alternativet er fortsat krig, uden amerikansk støtte.
Beslutningen til USAs spesialutsending Steve Witkoff, og utenriksminister Marco Rubio, om å komme til Paris i forrige uke, ble først tolket som en seier for Ukraina. Men i virkeligheten hadde Witkoff og Rubio kommet til Paris for å stille et ultimatum.
Trump er ved at være træt af, at fredsforhandlingerne ikke fører frem, og ønskede en hurtig afslutning på forhandlingerne.
Præsident Zelenskys team blev præsenteret for et fredsforslag, og informeret om, at dette var Trumps «endelige tilbud».
Ved nærmere eftersyn så det ud til, at den amerikanske fredsaftale gav Putin betydelige indrømmelser, mens Ukraine fik lidt tilbage.
Trump tilbød at anerkjenne russisk suverænitet over Krim, halvøen som Putin annekterede i 2014, og ønsket at fryse konflikten langs de nuværende frontlinjer, sådan at den russiske presidenten kunne beholde det han havde erobret i Kherson, Zaporizhzhia, Luhansk og Donetsk.
Trump ville også give efter for USA’s sanktioner mod Rusland, som har været indført siden 2014, og uddybe det økonomiske samarbejde med Kreml. Samtidig ville Ukraine få forbud mod at blive medlem af NATO, selv om muligheden for at blive EU-medlem blev holdt åben.
Som sagt er dette måske ubehageligt, men det stemmer overens med realiteterne langs frontlinjerne efter over tre år med blodig krig.
Rubio antydede, at USA havde brug for et svar «inden for få dage». Trump bekræftede Rubios holdning over for journalister i Det Hvide Hus.
– Vi ønsker at få det gjort hurtigt. Hvis en af de to parter, af en eller anden grund, gør det meget vanskeligt, vil vi bare sige: ‘I er tåpelige, I er idioter, I er forfærdelige mennesker’, og vi vil bare lade det passere. Men forhåbentlig behøver vi ikke gøre det.«
For europæiske lande, som har sat alt ind på ukrainsk side, er dette ikke rart at høre. Men også Bruxelles og Stortinget må se realiteten i øjnene.Macron og Starmer kan gerne drømme om en koalition af villige. Men Europa mangler soldater, logistik og materiel, og består stort set af gældstyngede nationer, der befinder sig i en selvforskyldt recession.
Det lover ikke godt for en langvarig krig mod Rusland, som på grund af sit styre ikke behøver at tage særlig hensyn til befolkningens velfærd.
Befolkningen i Vesteuropa er allerede hårdt presset på grund af masseindvandring, klima-hysteri og skyhøje skatter. Tålmodigheden nærmer sig sandsynligvis bristepunktet.
Zelenskyj er sandsynligvis langt mindre populær blandt almindelige europæere, end han var for to år siden. En fredsaftale nu er muligvis Kievs bitre, men bedste alternativ.
Document er en uredd og uavhengig avis som forteller deg sannheten. Abonner her.
