Jeg skylder mine venner og følgere en reaktion på Rupert Lowes seismiske erklæring for en uge siden, da han meddelte, at han havde startet et nyt parti – Restore Britain (Genskab Storbritannien).
Hans ærlighed – som bevidnet af talrige interviews – er slående.
Lowe taler afdæmpet, hvilket understreger, at han mener, hvad han siger, og ikke behøver at ty til råben og slagord. Samtidig gør hans urbane og afdæmpede tale det klart, at han ikke er en vild folkeopvigler.
Som han siger, er Britannien ikke en opholdstilladelse eller et pas. Man bliver ikke britisk, blot fordi man har papirerne i orden eller modtager offentlig understøttelse. England er ikke bare en økonomi, et sæt af love eller en ide. England er en nation, et folk og en kultur, og udefrakommende, som ikke vil indoptages i dette folk og denne kultur, skal opfordres til at rejse hjem eller tvinges til det.
Restore Britains politik er ikke bare at sætte en stopper for den illegale eller legale tilstrømning af kulturfremmede, men at udsende tilvandrede, som nægter at rette sig efter den engelske husorden.
Vi kan forestille os ramaskriget, hvis politikere fra de store danske partier erklærede, at fremmede, der ikke vil leve som os og sammen med os, men bestræber sig på at belemre os med parallelsamfund, skal ud. Det ville jo være en 180 graders vending fra den ideologi, der er blevet os påduttet gennem mange årtier – nemlig at fremmede ideologier, kulturer, vaner og retssystemer er berigelser, som kun racister kan have noget imod. Ifølge den rådende propaganda er Danmark et territorium, hvor alle har ret til at slå sig ned og leve, som de gjorde i deres hjemlande.
Danskerne er aldrig blevet spurgt, om de ville have det sådan, men er på det rene med, at enhver, der hævder dansk egenart, bliver udsat for magthavernes hævn.
Jeg påskønner Rupert Lowes åbenhjertige erklæring, at den vej, han vil gå, bliver ”utroligt smertefuld”. På det punkt minder han om Winston Churchill, der efter at være blevet premierminister i 1940 meddelte det britiske folk, at han ikke havde andet at tilbyde end ”blod, slid, tårer og sved”.
Dengang forstod det overvejende flertal af folket, at han førte den nødvendige politik i kampen med Hitler.
Vi får se, om dagens briter erkender, at det vil kræve ofre og afsavn at afvende landets islamisering.