Universiteterne burde være fristeder for pluralistisk tænkning. Men sådan er det langtfra. Især humaniora og samfundsvidenskaberne ligner venstreorienterede tænketanke betalt af skatteborgerne. RUC er værst.
Ansatte og studerende på Roskilde Universitetscenter har udsendt en opfordring til sin nye bestyrelsesformand om at give “især muslimske, sorte og brune studerende” en uforbeholden undskyldning. Man drattede dermed ned i den akademiske selvfornægtelses bundløse afgrund.
For hvad skulle der undskyldes for?
At formanden havde slået fast, at RUC skal være for danske og sjællandske unge, ikke primært for studerende fra Bangladesh. Med andre ord: At universitetet skulle tjene det samfund, der finansierer det.
Det er endnu en pinlig skandale fra Trekroner. At universiteterne mere og mere har forvandlet sig fra vidensinstitutioner til ideologiske projekter er dog ikke nyt, hverken i Danmark eller resten af Vesten.
Men nu viser erfaringerne fra USA, at problemet både kan diagnosticeres præcist. Og løses radikalt.
Når ideologi trumfer faglighed
RUC bygger på akademisk tyggegummiøkonomi: Jo blødere standarden, des lettere at tygge igennem. RUC hentede i massivt omfang udenlandske studerende for at redde økonomien, selv om interne dokumenter erkendte, at det ville medføre “betydelige faglige udfordringer”.
I 2024 kom hver sjette kandidatstuderende fra Bangladesh! Niveau og kvalitet blev ofret på dogmets alter. Målet var ikke længere at uddanne dygtige akademikere, men at demonstrere sin internationale solidaritet og fylde auditorierne.
Når fagligheden drukner, kan man altid kaste identitetspolitikkens redningskrans. Når litteratur udvælges efter forfatterens køn eller hudfarve frem for faglig relevans, når forskning i “migration og integration” forvandles til politisk aktivisme, når kolonialismestudier bliver til anklager snarere end analyse, så er grænsen mellem universitet og aktivistisk tænketank udvisket.
Den amerikanske løsning
I USA har man erkendt problemets omfang og reageret. Trump-administrationens reformer af universitetssektoren hviler på et klart princip: Offentlig støtte skal betinges af, at institutionerne rent faktisk driver videnskab. Ikke ideologisk agitation.
Christopher Rufo, en af reformbevægelsens intellektuelle arkitekter, formulerer kernen i sagen: Universiteterne har svigtet deres rolle ved at omdanne sig fra sandhedssøgende institutioner til centre for aktivisme. Hans forslag er derfor indførelsen af strenge krav om meritokrati, ophævelse af alle former for racebaseret positiv særbehandling, og eliminering af det massive DEI-bureaukrati (diversity, equity, inclusion), der er vokset frem som ukrudt i den akademiske have.
Resultatet? Det fungerer. En meningsmåling fra Manhattan Institute viser tilmed, at et stort flertal af amerikanerne støtter farveblind optagelse på universiteterne. Og det har bred opbakning på tværs af både politisk ståsted og etnicitet. Blandt demokrater bakker 69 procent op, blandt republikanere 79 procent. Selv blandt sorte vælgere støtter 54 procent princippet om, at race ikke skal være et kriterium.
Hele 64 procent ønsker “akademisk stringens” tilbage: Sandheden skal prioriteres over ideologien, merit over identitet, faglig kvalitet over politisk korrekthed.
Amerikanerne har forstået, hvad de danske universitetsledelser tilsyneladende ikke kan begribe: At støtten til højere uddannelse hviler på en implicit kontrakt om, at institutionerne faktisk uddanner kompetente fagfolk. Ikke aktivister med akademiske titler.
Hvis reform ikke slår til
DF’s formand Morten Messerschmidt har foreslået at lukke RUC og erstatte det med et privatfinansieret teknologiuniversitet efter MIT-model. Det virker drastisk. Men er reformer bedre?
Gradvise reformer forudsætter, at patienten er syg, men kan overleve. Hvad hvis kulturen er så gennemsyret af ideologisk tænkning, at selv de bedste reformer blot vil blive opslugt af systemet? Billedet på RUC er derfor dette: Institutionen er ikke syg, den er på intensiv. Og nægter behandling.
RUC’s reaktion på kritikken taler i hvert fald sit tydelige sprog. I stedet for selvransagelse kom der forsvar. I stedet for erkendelse af problemet kom der krav om undskyldninger fra dem, der påpegede det. Den refleks tyder på, at RUC har underkastet sig korrekthedskravets kvælende kontrol.
Universiteterne skal genopbygges
Visionen om et dansk mini-MIT – fokuseret på kunstig intelligens og forsvarsteknologi – er et forsøg på at genopbygge ideen om universitetet fra grunden: En institution drevet af dygtighed, finansieret af dem der har direkte interesse i kvalitet, og befriet fra de ødelæggende incitamenter som statslig finansiering og politisk korrekthed har skabt.
Den amerikanske erfaring viser, at vælgerne – når de får chancen – vælger universiteter, der uddanner dygtige ingeniører, læger og andre kvalificerede forskere.
I Danmark kan RUC fortsætte med at sænke niveauet for ikke at virke ekskluderende, at lade ideologi styre, hvad der forskes i og hvordan. Eller vi kan gøre som amerikanerne: Sætte foden ned og insistere på, at hvis universiteter vil have offentlig støtte, må de også tjene offentlige interesser.
Hvis ikke universiteterne selv kan finde tilbage til deres grundlæggende formål, må andre gøre det for dem.
Af Kasper Støvring