Det er snart halvandet år siden, at Frederik Vad (S) talte om den ”tredje erkendelse”, hvor han mindede danskerne om, at selv det, der ligner integration, ikke nødvendigvis er det, for reelt bruger velintegrerede indvandrere deres position, deres stilling, til at undergrave det danske samfund indefra, skriver Eva Selsing i Berlingske.
”Den fjerde erkendelse er, at vi ikke kan bekæmpe islamiseringen ved at bekæmpe dens dårlige konsekvenser en ad gangen. Kriminalitet, kvindeundertrykkelse, chikane af jøder og homoseksuelle, tegningsintolerance, bander, infiltrering af nøgleposter, parallelsamfund og alle de mange andre ’udfordringer’. Ingen social ingeniørkunst kan redde en vestlig nationalstat fra opløsning i mødet med en så massiv fremmed indvandring. Det er vitterligt ’os og dem’.
Parallelsamfundets loyalitet er kulturelt grunddisponeret til at ligge et andet sted end hos Danmark og danskerne. Det gør ikke indvandrere til hverken forkerte eller dårlige mennesker. Mange passer bare ikke ind her. Eksperimentet er slået fejl. Og det er nu nået så vidt, at vi ikke kommer uden om remigration. Udsmidning af kriminelle og opfordrede hjemrejser til alle dem, der ikke er parate til hel og fuldstændig assimilation. Hvordan vi gør, må djøf’erne finde ud af. Det kommer selvfølgelig til at tage år, hvis ikke årtier. Det vigtigste er retningen. Men først kommer erkendelsen”.