Skatteminister Rachel Reeves’ uanstændige skatteforhøjelser kan gøre millioner af almindelige boligejere til boligløse lejere.
Briterne bliver langsomt, men sikkert blødt op til det ultimative forræderi i form af uanstændige løftebrud og det groveste angreb på privat formue i mands minde. Reeves har erklæret krig mod den britiske middelklasse, skriver Allister Heath i The Telegraph.
Reeves overvejer flere muligheder, som alle er afskyelige: en årlig proportional formueskat på værdien af boliger, stor nok til at erstatte stempelafgift, kommuneskat med mere; indførelse af kapitalgevinstskat (CGT) på primære boliger for første gang nogensinde, omend kun på de dyreste i første omgang; en »exitskat« som alternativ til CGT, der skal betales ved salg; og en revaluering af kommuneskatten med endnu højere skattesatser, herunder en ejendomsskat for luksusboliger.
Storbritannien er midt i en krig mellem skatteydere og skatteunddragere, hvor milliarder af pund bliver spildt på illegale indvandrere og Ukraine, som vi oplever her i Norge.
Reeves har bragt Storbritannien på randen af økonomisk kollaps, skriver Heath. Labour plager hende om at skære i udgifterne, så hun har fundet et nyt eldorado, den sidste kilde til penge, der er moden til udplyndring: briternes hjem, som tilsammen er billioner af pund værd.
Socialistisk økonomi har ikke været så perfekt i Storbritannien siden Hugh Daltons og Sir Stafford Cripps’ storhedstid som Labour-finansministre efter Anden Verdenskrig.
Det har tidligere været tabu at beskatte folks hjem. De primære boliger har været briternes skattefrie slotte, som man antog, at der var en naturlig ret til ikke at blive beskattet. Men når det kommer til skat, er intet helligt for Starmer-regeringen.
Dette er et forsøg på at sprænge grundlaget for vores samfund i luften, på drastisk at begrænse det lille borgerskabs magt og på at konsolidere den politiske klasses overherredømme.
Jeg afskyr kommuneskat og stempelafgift, men denne idiot savant-ordning ville skabe Storbritanniens første årlige formueskat, som ville blive opkrævet på illikvide aktiver, og som ville vise sig at være endnu værre.
I Norge får formueskatten en række pensionister til at bruge store dele af deres pension på at betale skat af boliger med tilbagebetalte realkreditlån.
Britiske boligejere risikerer en årlig skatteregning på op til 15.000 pund eller mere. I værste fald kan det samlede skatte- og afgiftsniveau overstige 100 procent af den årlige indtjening. Pensionister og folk med få penge vil blive tvunget til at sælge deres hjem.
Folk vil undgå at vedligeholde deres hjem af frygt for, at regeringen vil øge den vurderede værdi af hjemmet, så ejendomsskatten også stiger. Iværksættere, velhavende investorer og de sidste velhavende ikke-hjemmehørende udlændinge (non-doms) vil flygte fra Storbritannien.
Vi bør afskaffe stempelafgiften, men ved at skære i udgifterne, ikke ved at indføre denne modbydelige nye form for tyveri.
Samtidigt må briterne leve med en inflation, som nu er på 3,8 procent. Inflationen blev beskrevet af Milton Friedman som »beskatning uden lovgivning« i stor skala.
I henhold til Reeves’ planer vil boligejere betale skat af fiktive inflationsgevinster og i mange tilfælde miste penge i reelle termer. Det ville især være tilfældet i London, hvor de reelle ejendomspriser i modsætning til de nominelle ofte er lavere end for få år siden. Det ville være dårligt skjult tyveri.
At købe et hus ville således blive et risikabelt spil. Denne krig mod boligejere går for vidt, et spring ind i et protomarxistisk helvede, skriver Heath.
Målet synes at være at forarme middelklassen, og det er på tide, at de britiske skatteydere protesterer, skriver Heath, som slutter med følgende:
Skatteministeren skal overtales til at skifte mening, ellers er der intet håb tilbage for dette land.