Valgkampe er perioder med økonomisk nonsens og idioti, fordi politikerne giver vælgerne de mest absurde økonomiske løfter, og det går sjældent godt, skriver prof. Christian Bjørnskov i Børsen.
”Vælgere kan sagtens vide, at en given politik er skadelig for landets økonomi som helhed, men alligevel stemmer for den, fordi den er personligt gavnlig for dem, og umiddelbart betales af naboen, ’de rige’ eller næste generation. Fra den kant kommer politik som regeringens fødevarecheck eller socialdemokraternes Arne-pension: politik, der er unødvendigt dyr og ikke løser et reelt problem, men som kan købe stemmer hos bestemte, udvalgte grupper.
Mange vælgere er økonomiske analfabeter, enten fordi de ikke forstår økonomiske sammenhænge eller vælger ikke at være interesserede. En del af forskningen i populisme peger på, at netop disse vælgere tiltrækkes af politik, der lover meget, men som bare normalt informerede vælgere forstår, er enten ulogisk, urimelig dyr eller direkte skadelig. Også særinteresser prøver at påvirke politik og den offentlige debat. De presser dyr symbolpolitik som f.eks. lavere fødevaremoms og lønløfter til bestemte offentligt ansatte ind i debatten og på partiers agendaer.
Og så er Folketinget som gruppe overraskende politisk inkompetent. De færreste politikere ret meget indsigt i nationaløkonomi – også selvom nogle af dem mener, de har”.