Politiet efterlyser vidner - 24NYT

Politiet efterlyser vidner – 24NYT


Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner, der mandag den 29. januar kort før klokken 18 så tre-fire maskerede drenge på gangbroen over Camma Larsen-Ledets Vej til Agoraen i Aabenraa.

 

Drengene løb på gangbroen og lyste mod forbipasserende biler med en kraftig laser. De tre drenge gik senere ind i gymnastikhallen ved Agoraen.

 

Politiet vil gerne i kontakt med drengene, der beskrives som omkring 16 år gamle, to af drengene er mørke i huden, mens en tredje dreng beskrives som lys i huden med et større modermærke på den ene kind.

 

Var du vidne til episoden eller kan du hjælpe politiet med oplysninger i sagen, så ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.





Source link