NATO-medlemmerne Estland, Letland, Litauen og Polen vil søge EU-midler til at bygge et netværk af bunkere, barrierer, distributionsanlæg og militære lagre langs deres grænser til Rusland og Hviderusland, sagde Estlands embedsmænd lørdag. De tre baltiske lande annoncerede oprindeligt planen om en ”baltisk forsvarslinje” i januar 2024. I maj annoncerede Polen et lignende projekt kaldet ”Eastern Shield” (Østligt Skjold) med det formål at styrke landets grænser til den russiske enklave Kaliningrad samt Hviderusland.