Præsident Trump har for få timer siden meddelt, at terrororganisationen Hamas har accepteret hans fredsplan for Gaza. Den indebærer bl.a., at de sidste gidsler skal udleveres, at Hamas skal afvæbnes, og at en slags international kommission skal styre enklaven. Til gengæld skal Israel benåde de bødler, der var med til at slagte 1200 mennesker den 7. oktober 2023.
Vi får nu se, om Hamas faktisk løslader gidslerne, og hvor mange af dem, der er i live. Måske skynder terroristerne sig at tage livet af nogle flere, inden den formelle udlevering.
Trump er forståeligt nok opmuntret over udsigten til, at der kan blive fred i Mellemøsten, men erfaringsmæssigt holder Hamas aldrig sine løfter, så man må håbe, at de gør en undtagelse denne gang – og at den israelske regering nøje overvåger fredens implementering.
Mens freden – muligvis – sænker sig over Gaza og Israel, er Storbritannien hjemsøgt at optøjer foranstaltet af Hamas’s lokale tilhængere. Der er tydeligvis tale om en festligholdelse af mordanslaget ved en synagoge i Manchester, der efterlod flere døde og adskillige hårdt sårede. Gerningsmanden hed Jihad, og mere behøver man ikke vide om hans motiver.
Politiet foretager sig stort set intet, og Keir Starmers regering taler om, at Manchester-anslaget ikke skal få lov at dele befolkningen – som om den ikke allerede var delt mellem dem, der vil dræbe jøder, og dem, der ikke vil.
Det åbenlyse jødehad – forklædt som ”antizionisme” og støtte til Gaza er nu normalsituationen i Det Forenede Kongerige. Europa har ikke oplevet noget lignende siden den nazistiske ”Krystalnat” i 1938. Og når muhamedanerne er færdige med at myrde jøder, kaster de sig over resten af befolkningen – kristne, ateister, hinduer, og hvem der ellers – ifølge islams hellige skrifter – skal udryddes.
Vi ser nu resultaterne af årtiers indvandringspolitik, som har været magthavernes kyniske forsøg på at skræmme den jævne befolkning til lydighed ved systematisk at importere barbarer.