I løbet af Trump-administrationens nuværende periode er renten på 10-årige amerikanske statsobligationer faldet fra omkring 4,7 % til 4,1 % — et tegn på, at markederne ser lavere inflationsrisiko og voksende tillid til den finanspolitiske kurs.
Samtidig blinker to uafhængige indikatorer grønt:
- Truflation, som måler inflation ud fra millioner af løbende prisobservationer, viser nu, at den amerikanske inflation er faldet til 2,26 % fra 2,85 %, da Trump tiltrådte.
- Atlanta Fed’s GDPNow-model, der anslår, at økonomien i øjeblikket vokser med en overraskende stærk årlig takt på 3,8 %.
Den kombination — høj vækst og faldende inflation — er sjælden og, hvis den holder, bemærkelsesværdig. Men den forklarer, at de amerikanske aktiemarkeder er på all-time high.
Investorerne har tillid til fremtiden. En del af forklaringen ligger i regeringens finanspolitiske køreplan. Målet er at reducere det meget alarmerende føderale underskud, som Trump arvede fra Biden, fra cirka 6,8 % af BNP (≈ 1,9 billioner $) til omkring 3 % — altså mere end en halvering af underskuddet målt i forhold til økonomiens størrelse. Dette skal ske over fire år.
Hvordan? Der er to hovedhåndtag — NYE INDTÆGTER og BESPARELSER:
- NYE INDTÆGTER: En gennemsnitlig 15 % told på importen (≈ 15 % af BNP) kunne i teorien give 675 $ om året. Men når man tager højde for forventet – og ønsket – lavere importvolumen og undtagelser, vurderer økonomer, at et mere realistisk niveau ligger omkring 300-400 mia. $ årligt. Yderligere indtægter fra salg af “golden visas”, statslige aktiver og udnyttelse af olie- og gasrettigheder på offentlig jord kan bidrage med 20-60 mia. $ om året. Andre tiltag kan også bidrage.
- BESPARELSER: Department of Government Efficiency (DOGE) sigter mod at reducere spild, svindel og misbrug i den føderale administration. Optimistiske prognoser peger på flere hundrede milliarder dollars i potentielle besparelser — men resultaterne er endnu usikre. Programmet hævder indtil videre at have opnået lidt over 200 mia. $ i årlige besparelser og kan sigte mod et tempo på omkring 500 mia. $ årligt inden for fire år, selvom både de nuværende og fremtidige tal fortsat er uklare.
Samlet set tyder det på, at regeringen — allerede efter syv måneder — muligvis har identificeret over halvdelen af de langsigtede budgetforbedringer, der kræves for at nå målet ved periodens afslutning.
Samtidig forsøger administrationen at løfte den strukturelle BNP-vækstrate gennem selskabsskattelettelser, fuld hurtig fradragsret for investeringer, direkte investeringer og omfattende deregulering — alt sammen for at øge private investeringer og produktivitet. Denne del synes at gå godt og forventes at få tydelig effekt i løbet af de næste to år samt derefter.
Helt overordnet er der tale om et markant skift til “supply-sider” økonomi. Noget Ronald Reagan også satsede på, men i mindre omfang. Og som kineserne i dag praktiserer i overvældende grad.
Det samlede billede er, at hvis både nominelt BNP og offentlig effektivitet udvikler sig som planlagt, kan underskuddet i forhold til BNP stabiliseres eller endda falde.
For nu ser de makroøkonomiske signaler altså lovende ud:
- Faldende inflation
- Tiltagende langsigtet vækst
- Faldende obligationsrenter
- Ekstremt ambitiøse, men endnu uprøvede reformer
Hvis disse tendenser fortsætter, kan USA — for første gang i mange år — være på vej mod den eftertragtede “bløde landing”: højere vækst, lavere inflation og en mere bæredygtig finanspolitisk kurs. Markederne tror nu på det.