Her på Danmarks befrielsesdag kan der være grund til at gøre opmærksom på, at Mette Frederiksen er i fuld gang med afstå landet til fremmede fra de såkaldte MENAPT-lande, som dækker over en række muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika. Statsministeren var ellers gået til valg på et løfte om at bremse fremmedovertagelsen, men det passede så heller ikke.
Tallene fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at Danmark i 2019 tog imod 4.527 udlændinge fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet – mens tallet i 2024 var steget til 8.346. Og det stemmer jo ikke helt med fru Frederiksens bedyrelser om at ville føre en stram udlændingepolitik – løfter som ifølge B.T.’s politiske analytiker Henrik Qvortrup har ”taget luften ud af de traditionelle indvandrerkritiske partier”. Qvortrup mener, at der må sidde nogle vælgere, som føler sig snydt.
Som formildende omstændighed anfører Udlændinge- og Integrationsministeriet, at langt de fleste nye muslimer er kommet for at arbejde eller studere. Meningen er så vist nok, at de skal forlade landet, når de er færdige med at arbejde eller studere. Hertil er kun at sige, at man skal være ret dum for at tro på den historie. Erfaringen er, at muslimer, der kommer til Danmark, bliver her for evigt, og at islam kommer til at fylde stadigt mere.
I modsætning til besættelsen 1940-1945 bliver den nye permanent og stort set umulig at rulle tilbage. Ingen engelsk hær vil komme os til hjælp. Det kan Mette Frederiksen og hendes ministre ikke være uvidende om, og vi må derfor konkludere, at Danmarks islamisering er tilsigtet.