Ny rapport: Affaldssortering er dyr for borgerne og samfundet – central sortering er billigere og bedre

Affaldssortering er en hverdagspligt for danskerne.

Men en ny samfundsøkonomisk analyse viser, at indsatsen med skraldespande i alle størrelser og farver er en dyr affære med beskeden klimaeffekt. Du betaler med din tid og din plads. Klimaeffekten koster op mod 80 gange så meget som andre tiltag.

Økonomen Jonas Herby konkluderer, at central sortering er både billigere og bedre.

Ifølge analysen, der er udgivet af foreningen 1spand.nu, ville Danmark kunne spare knap 1,5 milliarder kroner hvert år ved at lade være med at få borgerne til at sortere affald i hjemmet og i stedet overlade opgaven til automatiserede anlæg.

Den største gevinst? Den tid og plads, danskerne i dag bruger på at bakse med skraldet.

Tager man den tid, det tager at skylle yoghurtbægre, skelne mellem pap og papir og bære affald ned i de rigtige beholdere, og omsætter den til økonomiske værdier, løber det op i over 1,1 milliard kroner. Hertil kommer omkring 100 millioner kroner i pladsomkostninger – både inde i køkkenet og ude i carporten.

Klimafordelen er minimal – og dyr
Men hvad med miljøet? Herby har regnet på, hvad det koster at fjerne ét ton CO₂ via kildesortering. Svaret er opsigtsvækkende: 37.000 kroner pr. ton – hvis man altså medregner den tid og plads, borgerne bruger. Selv uden de poster er prisen stadig 3.800 kroner.

Til sammenligning koster det omkring 500 kroner pr. ton at købe sig til den samme reduktion gennem EU’s CO₂-kvotesystem. Kildesortering er altså en ekstremt dyr måde at gøre en lille forskel på – over 70 gange så dyr i visse tilfælde.

Central sortering: Samme miljøeffekt – bare billigere
Ifølge analysen får man stort set samme klimaeffekt og genanvendelse ved central sortering.

Teknologien i dag er så effektiv, at robotter og maskiner kan sortere affaldet lige så godt – og nogle gange bedre – end borgerne selv. Faktisk viser tal fra Rambøll, at central sortering af plast fører til højere genanvendelsesprocent end kildesortering.

Miljøstyrelsen har tidligere peget på, at central sortering giver de bedste miljøeffekter blandt de scenarier, de har undersøgt. Alligevel foretrækker de fleste kommuner, at borgerne selv står for sorteringen – med ekstra beholdere, øget administration og højere afhentningsomkostninger til følge.

Et grønt ritual uden reel gevinst
Hvorfor holder vi så fast i kildesorteringen? Analysen foreslår, at svaret ligger i noget så menneskeligt som signalværdi. Vi vil gerne vise, at vi gør noget godt – også selvom det i praksis gør minimal forskel for klimaet og koster dyrt.

Men som Herby pointerer: Når to metoder giver samme miljøeffekt, bør man vælge den billigste. Især når den dyre løsning beslaglægger både borgernes tid og offentlige midler, som kunne bruges langt bedre andre steder i klimapolitikken.