Debatindlæg af Jens Kristian Bech Pedersen
Intet parti eller nogen politiker, der giver danske penge til Ukraine-krigen, får min stemme til
det kommende folketingsvalg. Det er det afgørende valgtema for Danmark. Så kan partierne
lokke så meget, de vil, med indenrigspoppede stemmekøbsprojekter som fødevarecheck,
lilleskoler, lavere brændstofpriser, genindførelse af Store Bededag og andre projekter.
”Ukraine skal støttes endnu mere”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en JP-kronik
11 FEB 2026. Mere end 70 mia. kr. har Danmark givet til Ukrainekrigen, fortæller Poulsen.
Og regeringen vil lægge yderligere 3 mia. kr. i Ukrainefonden. Han glæder sig også over, at
EU i DEC 2025 vedtog at låne Ukraine 90 mia. euro, dvs. ca. 670 mia. kr. Et pengelån, som er
planlagt tilbagebetalt med russiske krigsskadeserstatninger til Ukraine, når Ukraine med bla.
Danmarks støtte har besejret Rusland. Vil dette komme til at ske? Nej! Dette krigslån vil
enten ødelægge Ukraine endnu mere og frarøve landet penge til genopbygning; eller
tilbagebetalingen af krigslånet vil plage danske og europæiske skatteydere langt ud i
fremtiden.
Poulsen fortæller også, at med den danske støtte lever ”Danmark allerede i år op til NATO-
målsætningen om at bruge 3,5 pct. af bnp til militære udgifter.” Så vi forstår! Altså ikke
opbygning af vore egne militære forsvarskapaciteter, men forlængelse af både ukrainernes og
russernes lidelser. Mens USA, Rusland og Ukraine er i gang med fredsforhandlinger for at
slukke ilden, pøser Danmark mere benzin på bålet. Hvem er det egentlig, der ikke vil have
fred? Der er tydeligvis tale om EU’s og NATO’s krig.
Alligevel siger Poulsen: ”Hvis Putin vinder sin krig, så har vi en altoverskyggende
sikkerhedspolitisk krise i Europa. Så er det fundamentale vestlige værdier som frihed og
demokrati, der er på spil.” Nej, vi fik allerede denne sikkerhedspolitiske krise, da USA og
Vesteuropa støttede det udemokratiske kup i Ukraine i 2014 og derefter støttede det
ultranationalistiske kupregimes bekæmpelse af Ukraines russiske mindretal i Donbas-krigen
2014 – 2022. En krig, som kostede 14.000 mennesker livet.
Om Danmarks støtte til Ukraine, siger Poulsen: ”Vi forsvarer retten til at leve i fred. Retten til
at vælge vores egen vej i frihed. Retten til at sige nej til vold og undertrykkelse.” Pudsigt! For
dette var netop Donbas-russernes svar på kuppet og Kiev-regimets efterfølgende
undertrykkelseskrig, og var det, som i 2022 omsider fik Rusland til at gribe ind.
Med flere penge til Ukrainekrigen eskalerer Danmark og Vesteuropa den sikkerhedspolitiske
krise, som Vesten selv har skabt, og øger farerne for den danske befolkning. Sikkerhed kan
ikke være ensidig, men er et integreret fællesanliggende. Er en sådan sikkerhedsforståelse
ikke netop den oprindelige baggrund for både NATO og EU? Sådan forstod også Rusland det, da dette land for flere år tilbage ønskede optagelse i både NATO og EU, men blev afvist. Det
er derfor ikke nok for Danmarks sikkerhed kun at have fokus på Ukraines sikkerhed. Noget
sådant er ensidigt krigsfremmende. Så her hjælper Poulsens tomme falbelade-snak om
”fundamentale vestlige værdier som frihed og demokrati” intet som helst. Også russerne har
behov for konkret sikkerhed, fred og tryghed: Krigsafslutning og fælles sikkerhedsordning.
Det er blandt andet Danmark, der med en ensidig fokus og støtte til Ukraine har forhindret
russerne i at opnå dette. Selv om russerne hyppigt har sagt, at der ikke bliver fred,
medmindre man løser grundproblemet. Alt dette vidner blot om, at NATO og EU fra
begyndelsen slet ikke kerede sig om ukrainsk eller europæisk sikkerhed, men derimod om at
skabe og opretholde et fjendskabsforhold til Rusland i den hensigt at rive Ukraine til sig. Nej,
ikke en krone mere til Ukrainekrigen!