Opfattelsen blandt danske politikere og økonomiske kommentatorer er, at dansk økonomi er kernesund og bomstærk, fordi de økonomiske nøgletal og økonomiske balancer ser flotte ud. ”Dansk økonomi styrer mod sandt jubelår. Dansk økonomi sætter rekorder. Dansk økonomi buldrer fremad. Dansk økonomi står et ufatteligt stærkt sted. Danmark buldrer frem som et andet eksprestog”, lyder entusiastiske avisoverskrifter. Det pæne billede af den bomstærke danske økonomi holder imidlertid ikke, når man kradser i overfladen. Vækstmæssigt er dansk økonomi nemlig gået i stå med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande.
Danskernes formuer er papirpenge
Den glade fortælling, som politikerne og medierne turnerer med, er, at danskerne er stenrige grundet de rekordstore bolig- og pensionsformuer samt stigende aktiekurser og realløn.
Folks bolig- og pensionsformue kan imidlertid ikke bruges som indikator på velstand og købekraft. Danskernes formue består af pensioner, friværdi og penge i banken. Friværdi er en illikvid og risikobehæftet størrelse, som man ikke altid kan realisere, når der er behov for det. Det gælder også ældre, der har sparet op i murstenene i deres bolig. Det er slet ikke en selvfølge, at de kan få lov til at belåne friværdien, når de er gået på pension.
Pensionspenge kan som bekendt ikke bruges før en bestemt frist. I Danmark er ratepensioner og livrenter de dominerende ordninger. Livrenterne giver månedlige udbetalinger resten af livet, mens ratepensioner giver også månedlige udbetalinger i en på forhånd aftalt periode på mindst 10 år. Der skal også betales skat af den type pensioner, typisk 38-40 pct.
Ifølge Danmarks Statistik skylder danskerne ca. 470 mia. kr. til bankerne. Hertil skal lægges realkreditlån. Der er altså en stor ubalance mellem danskernes gæld og formue. Formue god at have, men hvis den er baseret på gæld og illikvide aktiver, er det ikke en formue, men en investering med indbygget risiko.
Da danskerne hverken kan veksle mursten eller pensionsopsparing til øgede forbrugsmuligheder, er det kun penge i banken, der kan bruges her og nu til uforudsete udgifter, ferierejser eller evt. supplement til dagpengene, hvis man bliver arbejdsløs.
Når det drejer sig om de stigende aktiekurser, så er det vigtigt at fremhæve, at kun 21 pct. af danskerne er aktionærer, og at langt de fleste C25-aktier har givet underskud i perioden 2018-2023. De fleste danske aktionærer kun har én aktie i porteføljen (typisk Novo Nordisk, som p.t. er i krise), 14 pct. har to aktier, og kun 2 pct. har 20 eller flere aktier i porteføljen. Det betyder, at i gennemsnit består danskernes portefølje af kun 2 aktier, og at ved udgangen af 2021 havde den gennemsnitlige aktionær investeringer for 505.000 kr. Man er altså ikke stenrig, fordi man ejer aktier for 505.000 kr.
Og så er der den opreklamerede ”massive” fremgang i danskernes realløn. Igen er sandheden den, at mange danskeres økonomi stadig er underdrejet oven på rædselsåret 2022, hvor voldsom, uforudset inflation gav det største dyk i reallønnen siden 1951. Ja, reallønnen stiger nu, men for de fleste er den stadig ikke tilbage på niveauet fra før inflationen stak af. For ansatte i den private sektor må man forvente, at det vil ske i 2025, mens de ansatte i den offentlige sektor og ikke mindst folk på overførselsindkomst er stadig mere pressede, end før inflationen tog til. Og selvom inflationen i Danmark faktisk er beskeden, stiger fødevarepriserne stadig så markant, at almindelig mad er blevet luksusvarer.
Ja, høje nominelle lønninger, men ekstremt lavt privatforbrug
Forklaringen på det ekstrem lave danske privatforbrug, som er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng, er kombinationen af det høje skattetryk, høje priser, høj moms, høje forbrugsskatter, høje boligudgifter og høj bilbeskatning.
Højt skattetryk
I 1960 var skattetrykket i Danmark på ca. 25 pct. af BNP, hvilket var på niveau med skattetrykket i USA. Siden er skatterne blevet forhøjet til ca. 45 pct. af BNP for at finansiere det socialdemokratiske omfordelingscirkus, mens skattetrykket i USA var i 2022 på ca. 28 pct. af BNP. En helt almindelig dansker med en bruttoløn på 37.500 kroner betaler i dag halvdelen af sin løn i skat og afgifter.
Brandbeskatningen betyder, at stadig flere danske lønmodtagere vælger at få mere fritid frem for mere i løn. I 2013 arbejdede 24,8 pct. af de beskæftigede på deltid. Det tal steg til 26,2 pct. i 2023. Meningsmålinger viser, at kun 13 pct. af danskerne ønsker at arbejde mere, hvorimod 42 pct. ønsker at arbejde mindre.
Økonomerne påstår, at danskernes ulyst til ekstraarbejde skyldes, at de i forvejen er så stenrige, at en lavere skat på ekstraarbejde ikke kunne lokke dem til at præstere flere arbejdstimer. Det er nonsens, for hvis skatten sænkes, vil nogle naturligvis arbejde mere. Lysten til at tage overarbejde vil stige, hvis man f.eks. får lov til at beholde 60-70 pct. af overarbejdsbetalingen i stedet for kun at beholde 45 pct.
I det socialistiske Danmark har man af ideologiske og politiske grunde valgt at fastholde den konfiskatoriske skat på arbejde. Brandbeskatningen fortsætter derfor og facit er, at man mindsker tilskyndelsen for de økonomisk set mest produktive danskere til at yde en ekstra indsats til fordel for hele samfundet. Det er decideret dumt, for det svækker erhvervslivet og gør Danmark og danskerne fattigere.
Høje priser
De danske priser ligger 49 pct. over EU-gennemsnittet. Dvs. at når man i EU i gennemsnit betaler 1.000 kr. for en indkøbsvogn fyldt med varer, så koster denne indkøbsvogn i Danmark ca. 1.500 kr. Det er især fødevarer, ikke-alkoholiske drikkevarer, boliger, energi, benzin, restauranter og hotelpriser, som er markant dyrere i Danmark end i EU. Fødevarepriserne i Danmark er 25 pct. højere i 2024 end de var i 2022, hvorfor de ”stenrige” danskere køber mindre og billigere mad end tidligere. Det er også blevet dyrere at tage på vinterferie, idet priserne på pakkerejser og flyrejser er steget med hhv. 27 pct. og 12 pct. Siden 2022 er det desuden blevet 16 pct. dyrere at gå på restaurant, mens priserne hos frisørerne er steget med 7,5 pct. Med til regnestykket hører, at elafgiften steg 1. januar 2024 fra 69,7 øre for en kilowatt-time til 76,1 øre for en kilowatt-time.
Høj moms
Når forbrugerne køber varer i danske butikker, betales moms på 25 pct., som er blandt de højeste i de 38 OECD-lande. En momssats på 25 pct. indebærer, at hvis en vare koster 100 kr. uden moms, så er prisen inkl. moms 125 kr. I Tyskland er momsen på 19 pct., mens momsen i Schweiz er på 7,7 pct. I Spanien er momsen på basisfødevarer og tjenesteydelser hhv. 4 pct. og 10 pct. Politisk er der i Danmark ikke et flertal for at indføre differentieret moms, fordi de årlige momsindtægter på 280 mia. kr. bidrager i meget betydeligt omfang til finansieringen af den fallerede danske velfærdsstat.
Høje forbrugsskatter
Udover momsen betaler danskerne ekstra afgifter på udvalgte varer, herunder kaffe, chokolade og energi. Elafgiften sætter nu europarekord. Den er er steget med 9,2 pct. pr. 1. jan. 2024 og har ramt danskernes privatforbrug hårdt. Samlet set udgør forbrugsskatterne 26,1 pct. af forbruget i Danmark. Det er det næsthøjeste niveau blandt OECD-landene. I Tyskland er forbrugsskattetrykket på 17,3 pct., i Spanien 16,9 pct., i Storbritannien 14,1 pct. og i Schweiz 10,1 pct.
Høje boligudgifter
Danskerne bruger 40-50 pct. af den samlede indkomst på at betale for boligen. På landsplan ligger boligbyrden på omkring en fjerdedel, så en gennemsnitlig boligejer bruger omkring 25 pct. af den disponible indkomst på at betale renter, afdrag og boligskatter. I 55 kommuner er boligbyrder dog højere en 25 pct. I København ligger de på 50-52 pct. De løbende, danske boligskatter er de tredjehøjeste i Europa. Hertil kommer den tårnhøje danske tinglysningsafgift, som man ikke har i andre lande. Det kan derfor ikke undre, at kun 60 pct. af danskerne ejer deres bolig. Eurostats tal for andel boligejere i Polen, Norge, Portugal, Spanien, Italien, Finland og Sverige var i 2020 hhv. 86,8 pct., 80,8 pct., 78,3 pct., 75,8 pct., 73,7 pct., 70, 3 pct. og 64,9 pct.
Kravene til at købe fast ejendom, herunder især de stramme regler for boliglån, er i Danmark så omfattende, at mange unge må opgive boligdrømmen. 7 ud af 10 unge mellem 18 og 30 år ønsker at eje egen bolig, men kun 1 ud af 10 gør det. Gennemsnitsalderen for en førstegangskøber på det danske boligmarked er p.t. 37 år. I 1981 boede 58 pct. af de 25-29-årige i ejerbolig – i dag er andelen faldet til 26 pct. Tendensen gælder også for de 30-39-årige, hvor 71 pct. ejede deres bolig i 1981 mod blot 49 pct. i dag. Andelen af unge boligejere er altså blevet halveret på bare 40 år.
Høj bilbeskatning
Ved køb af nye biler er registreringsafgiften på op til 150 pct. Hertil kommer løbende ejerafgifter, forsikringsafgifter og brændstofafgifter. Den høje bilbeskatning betyder, at danskerne har 466 biler pr. 1.000 indbyggere. Det er lavt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. har man i Litauen 560 biler pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i Tjekkiet er på 565. I Tyskland er der 580 biler pr. 1.000 indbyggere.
Lever fra hånden til munden
Ifølge Danmarks Statistik har 13 pct. af danskerne svært ved at få pengene til at slå til, og 21 pct. af danskerne er økonomisk så sårbare, at de ikke kan betale en uforudset regning på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Mange danskere bruger rub og stub af deres løn og er ikke i stand til at spare op til fast ejendom, lægge penge til side til uventede udgifter – endsige investere i aktier og obligationer med udsigt til og håb om at kunne supplere lønindkomsten. Der er altså tale om en situation, hvor en persons eller families indkomst knap dækker væsentlige leveomkostninger som bolig, el, vand, dagligvarer og transport.
Selv uden at være direkte defineret som fattige er mange tusinder danskere i daglig kamp for at få indtægterne til at holde trit med stigende udgifter til benzin, transport, fødevarer mv. For disse danskere har de seneste lønstigninger ikke kompenseret for store prisstigninger på dagligdagens nødvendige varer. Det er altså mennesker i job, men uden tilstrækkelige indtægter og med stærkt begrænsede aktiver at stå imod med.
Næsten hver anden dansker siger, at de i det seneste år har udskudt at betale en eller flere regninger. Det er dobbelt så stor en andel som for et år siden. Væksten i antallet af mennesker, der ikke betaler til tiden, er i Danmark den højeste blandt EU-lande. I mange hjem er privatøkonomien så skrøbelig, at det er kilde til bekymring, om uventede udgifter støder til. 4 ud af 10 voksne danskere frygter uforudsete regninger. 3 ud af 10 danskere er nødt til at låne penge for at betale regningerne.
Danskernes økonomi bliver presset, fordi inflationen rammer alle typer varer, herunder oksekød. De voldsomme prisstigninger på oksekød har fået salget til at falde markant.
Mange forbrugere vælger i stedet billigere varer som kylling eller produkter, hvor oksekød er blandet med gris eller kylling. Selv danskere med rimelig høje indkomster (40.000-45.000 kr. pr. md.) er pressede økonomisk. Et eksempel er den unge journalist Tobias Lind Larsen på Berlingske Business, som har promoveret hestekød som et billigt alternativ til kalve- og oksekød, fordi han ikke har råd til oksekød.
Mange skærer budgettet til og skærer de nemmeste udgifter fra – onlineabonnementer, restaurationsbesøg, takeaway-mad mv. Deleøkonomi er blevet udbredt. Folk deler flere retter på restauranten, end de plejer. Med andre ord køber de mindre mad. Dem, der går i byen, får en flaske sprut til at række længere, end den plejer. Bargæsterne mikser en tyndere drink. Folk passer på pengene, siger restauratørerne. Der er samtidig mange gæster, som drikker sig lidt mere fulde hjemmefra, inden de rammer dansegulvet.
De unges liv er ”helt til rotterne”
Danske unge ligger søvnløse, fordi bekymringer om økonomi fylder mere og mere. Med en spinkel økonomi og en smal indkomst lever mange unge fra måned til måned. Fra lønseddel til lønseddel. Mere end hvert femte unge menneske har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Og andelen af unge, der oplever at have en presset økonomi, er steget siden 2023.
En spritny analyse ”Flere kan få en studiebolig – men mange må ud på et lejeboligmarked, der er dyrt på en SU” viser, at Københavns voldsomme huslejestigninger æder de studerendes SU. Mens SU’en de sidste ti år er steget med cirka 16 pct., så er huslejen på det private boligmarked i samme periode steget med 67 pct. i København. De studerende havde i 2024 i gennemsnit omkring 900 kr. tilbage af den månedlige SU, ifølge analysen. For ti år siden var det i gennemsnit over 2.000 kroner, når huslejen på det private boligmarked var betalt.
De unge sparer derfor på el, transport, tøj, personlig pleje, ferier og festivaler. Lidt over hvert fjerde unge menneske har også udskudt eller undladt at gå til tandlægen. 7 ud af 10 af de unge synes ikke, at ”økonomi hænger sammen”, og at de derfor ”slet ikke er tilfredse med deres liv”. Hver fjerde i gruppen svarer, at deres liv er ”helt til rotterne”, og at de ”skammer sig” dagligt over deres økonomi. Det har en negativ indvirkning på unges trivsel og giver udfordringer for selvværdet, i sociale sammenhænge og i deres parforhold, hvor de har hyppige skænderier med deres partner angående deres pressede økonomi.
Den nye trend blandt danske unge hedder underconsumption og markedsføres som udtryk for både minimalisme, sparsommelighed og klimabevidsthed. Men i virkeligheden er det lommesmerter, der får de unge til at dyrke underconsumption. De unge påstår, at de køber genbrug for at være mere i overensstemmelse med deres værdier, end deres forældre har gjort, men det handler i høj grad om økonomi og inflation. Både virksomheder og velgørenhedsorganisationer siger, at de unge danskeres lommesmerter har udløst en massiv fremgang i efterspørgslen på genbrugte varer. 90 pct. af de 18-30-årige i Danmark køber genbrug. De er stolte af at genbruge og praler på sociale medier af gode fund.
De unge kan ikke klare sig uden hjælp hjemmefra
Unge mennesker i Danmark er spændt så hårdt for økonomisk, at de langt op i 30’erne får hjælp hjemmefra. Mens knap 40 pct. af de unge under 24 år maksimalt kan sætte 5.000 kr. i budgettet af til husleje, koster en lejebolig i en af de større studiebyer typisk mere. På lejemarkedet ligger lejen væsentlig over, hvad en almindelig SU normalt rækker til. Skal man leje 75 kvadratmeter i København, koster det typisk omkring 12.000 kr. om måneden. I Aarhus løber det op i knap 10.000 kr. I Odense og Aalborg er huslejen for en tilsvarende lejlighed henholdsvis 8.000 og 7.400 kr.
Det kan derfor ikke undre, at op mod hver anden familie giver økonomisk støtte til deres voksne børn, selv lang tid efter de er flyttet hjemmefra. Det sker først og fremmest ved at betale deres abonnementer eller lade dem tømme køleskabet, når de er på besøg. Næsten halvdelen af de studerende får betalt abonnementer af deres forældre. Danske forældre vurderer, at ca. 5 pct. af deres budget går til at hjælpe deres voksne barn. Selv hvis man ikke hjælper med økonomisk tilskud, er der en del, der hjælper på andre måder med praktiske ting. Det er naturligt for alle forældre at hjælpe deres børn, hvor de kan.
14 pct. af de studerende får en fast pengeoverførsel hver måned, viser tal fra en Wilke-undersøgelse for Sydbank. ”Mange familier betragter deres voksne børn som en del af de faste udgifter i budgettet i årevis, efter de er flyttet. Selv når den unge er fyldt 30 år, bidrager 43 pct. økonomisk. 37 pct. af forældrene giver også økonomisk tilskud til børn over 35 år”, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen til Finans.
Kun 11 pct. har råd til at gå på pension før tid
Selv om økonomerne turnerer med den glade fortælling om de ”stenrige” danskeres store opsparing, er det kun de færreste danskere, der har råd til at gå på pension før tid. En analyse fra Sampension viser, at knap to tredjedele af danskere under 56 år ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder. Men det er kun 11 pct. af de ”stenrige” danskere, der har råd til at gå på pension før tid, hvis man skal fastholde en indtægt på 80 pct. af sin nuværende løn. Analysen viser, at det primært er de mest velbjærgede danskere med både stor pensionsopsparing, friværdi og opsparing i frie midler, der har råd til at kvitte kontorstolen før tid. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse har 20 pct. råd til at trække sig fem år før tid, mens det for faglærte er 10 pct. og for ufaglærte kun 7 pct.
Ifølge økonomiske kommentatorer kører pensionsfesten med stadig større opsparinger hos danskerne for fuldt drøn. Men mange tusinde danskere har enten slet ikke nogen opsparing til pension eller sparer meget lidt op. 12,5 pct. af danskerne mellem 25 og 59 år har slet ikke nogen opsparing. Det vil sige 338.000 personer, hvoraf de 240.000 er på overførselsindkomst, mens de 78.000 er lønmodtagere og de 18.000 er selvstændige. 1,4 mio. danskere har en opsparing på 25.000 kr. eller derunder. Det er 3 ud af 10. 500.000 danskere sparer for lidt op til pension. De får sig en grim overraskelse den dag, hvor de skal på pension. De ryger ikke nødvendigvis i fattigdom, men deres levestandard vil falde kraftigt, eller de bliver tvunget til at blive længere i jobbet. I dag oplever ca. 25 pct. af befolkningen, at deres indkomst halveres ved overgang til pension. Den manglende opsparing hos mange tusinde danskere rammer hele den danske økonomi. Dem, som ikke sparer op eller kun har en meget lille opsparing, får højere offentlige ydelser, den dag de går på pension, og det er dyrt for de offentlige finanser.
Fattige danskere har ikke råd til livsvigtig medicin
Titusinder af patienter med alvorlige kroniske lidelser må hvert år opgive at indløse de recepter på livsnødvendige lægemidler, som de har fået udskrevet fra deres læger. En spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 1.450 patienter fra fem forskellige patientforeninger viser, at 13 pct. i løbet af 2023 år har undladt at afhente receptpligtig medicin til sig selv eller deres nærmeste på apoteket, og at 4 ud af 10 patienter ikke har haft råd til at købe medicinen.
Den største barriere for anskaffelsen af medicin vurderes at være dårlig økonomi, herunder de pludselige prishop, der forekommer. ”Det er ubærligt at tænke på og må være ekstremt pinagtigt at stå der og opleve, at man ikke har råd til sin livsnødvendige medicin, som er fuldstændigt afgørende for, at man kan have en tilnærmelsesvis normal hverdag”, siger direktør i Epilepsiforeningen, Per Olsen, til Berlingske.
Europas fattigrøve
Da medierne fremstiller Danmark som et land med mælk i hanerne og badekar fyldt med honning, lever danskerne i den vildfarelse, at de er et af verdens rigeste folk. Den nøgne og ubehagelige sandhed er imidlertid, at danskerne har en rig stat, men når det gælder privatforbrug, er de Europas fattigrøve. En analyse fra Rockwool Fonden fra 2023 viser, at lønmodtagerne i Danmark generelt havde en købekraft, der svarede til niveauet i 2020, altså lige før Mette Frederiksen grundet coronasmitten lukkede Danmark ned. Den viser også, at borgere på dagpenge, kontanthjælp eller andre former for overførselsindkomster på grund af en mindre regulering af disse havde en købekraft, der var på niveau med år 2008.
”Danskerne har aldrig haft det bedre. Vi har aldrig været rigere”, jublede Berlingskes økonomiske propagandist, Ulrik Bie, i okt. 2024. Der er dog to forskellige virkeligheder, når man taler om Danmarks økonomi. Der er den virkelighed, man ser ved kassen i supermarkedet eller når man skal betale renter på sit lån. Og så er der også en anden virkelighed, som økonomerne kigger på, nemlig nøgletallene for landets økonomi, som set med økonomernes briller er pæne. Men for almindelige danskere, der påstås at være ”stenrige”, er de flotte økonomiske nøgletal og balancer en abstraktion og tomme lommer sidst på måneden en barsk realitet. Ude blandt almindelige mennesker ser man på nogle andre parametre: At priserne bliver ved med at stige, og alting er dyrt.