Der går ikke en dag uden at politikere, erhvervsfolk og brancheorganisationsfolk taler om behovet for at tiltrække udenlandske talenter, men sandheden er, at danskerne helst vil være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden.
Danmarks tiltrækningskraft er faldende
Mangel på hænder og hoveder er den største udfordring for dansk økonomi nu og i de kommende år. Alle dele af erhvervslivet taber omsætning og udvikling, fordi der mangler medarbejdere. Det koster velstand og velfærd. Så Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft både fra lande i EU og fra lande uden for EU. I april 2023 har Folketinget sænket mindstelønnen for importeret udenlandsk arbejdskraft til 375.000 kr. om året. Det har imidlertid ikke resulteret i en kraftig tilstrømning af højtuddannede udenlandske specialister, fordi ude i den store verden opfattes Danmark ikke som en attraktiv karrieredestination.
Tværtimod. Danmark opfattes som et land med nærmest hermetisk lukkede døre for omverdenen. De udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde og bidrage til landets økonomi, møder en mur af bureaukrati og gakgak regler. Danmark ses derfor ikke som en attraktiv karrieredestination, og det går den forkerte vej. En undersøgelse fra Boston Consulting Group viser, at Danmark er gået fra at være det 13. mest attraktive land at søge beskæftigelse i for globale talenter i 2014 til en 25.-plads i 2020. Danmarks tiltrækningskraft som en karrieredestination for udenlandske talenter er med andre ord faldet markant.
Og samtidig med, at man i Danmark drømmer om at tiltrække flere udenlandske talenter, forlader flere og flere dygtige og højtuddannede danskere landet. Ifølge en forskningsartikel i det prestigiøse tidsskrift The Economic Journal rejser de særligt talentfulde og veluddannede danskere til udlandet og efterlader Danmark med et såkaldt “brain drain” – et fænomen, der ellers mest kendes fra ulande.
Udlændingepolitikken er en hæmsko
Danske virksomheder mangler medarbejdere og er tvunget til at takke nej til ordrer og kunder. Mens der er behov for at tiltrække arbejdskraft, er rekruttering af udenlandsk arbejdskraft genstand for heftige symbolpolitiske opgør med udlændingepolitiske overtoner. Det medfører, at international rekruttering kommer i konflikt med Danmarks generelle udlændingepolitik, hvis mål er at dæmme op for den muslimske indvandring fra MENAPT-landene.
Politiske diskussioner om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ender hver gang i en strammer-konkurrence, hvor partierne i Folketinget konkurrerer indbyrdes om at fremstå strammest på udlændingepolitikken. Frygten for at fremstå slappe i udlændingepolitikken holder politikerne fra at føre en fornuftig velstandsskabende udlændingepolitik, hvor man skelner mellem de arbejdsivrige og tilpasningsdygtige indvandrere fra ikke-muslimske lande og uintegrerbare indvandrere fra MENAPT-landene.
Mens det stigende antal muslimske indvandrere og efterkommere i Danmark skaber polarisering, kultursammenstød, kriminalitet og parallelsamfund, holdes flittige, veluddannede og velmotiverede indvandrere fra ikke-muslimske lande ude af vilkårlige og groteske regler, som Danmark har vedtaget med henblik på at dæmme op for indvandring af muslimer fra MENAPT-landene.
Gennem de senere år har eksemplerne tårnet sig op: På højt kvalificerede danske forskere, der måtte fravælge Danmark som følge af besværligheder med at få den udenlandske ægtefælle hertil. På eftertragtede læger og sygeplejersker fra lande uden for EU, der støder på barrierer. På succesiværksættere, der oplever pigtråd om Danmark, når de vil vende tilbage. På gymnasiepiger, som både kan og vil Danmark, men som bliver returneret til en ukendt skæbne i Syrien eller andre muslimske shitholes, mens indvandrerbander frit hærger i de større byers forstæder. Og på danskere, som har vovet at finde kæresten i udlandet, og som hver dag risikerer, at deres bedre halvdel bliver deporteret uden sagligt belæg.
Opfordringen til at indrette lovgivningen mere fleksibelt af hensyn til de mennesker, der kan og vil Danmark, lyder med jævne mellemrum. Men hver gang blandes arbejdsmarked og international rekruttering sammen med udlændingepolitik, der bruges som handelsvare og våben i kampen om magten.
Derfor fravælger de Danmark
Danmark markedsføres som et hyggeligt, veldrevent, lykkeligt og åbent skandinavisk land, men landet rangerer lavt som ønsket karrieredestination blandt unge globale talenter. Dels er det internationale kendskab til Danmark begrænset, og dels virker forhold som et kafkask udlændingebureaukrati, høj skat, høje leveomkostninger og ufleksible ansættelsesvilkår afskrækkende på de fleste udlændinge.
De løber spidsrod mellem utallige myndigheder
Når internationale medarbejdere ankommer til Danmark, løber de spidsrod mellem mange forskellige myndigheder, fordi der ikke findes ét sted, hvor de kan henvende sig om formalia. Mange føler sig overladt til sig selv i forhold til sundhedsvæsen, forsikringer, kørekort, bank, skat, sprog mv. De bliver kastet rundt i et tungt bureaukratisk system med ekstremt lange og tunge sagsbehandlingstider og efterfølgende arbitrære afslag, som ikke giver nogen mening i den virkelige verden. Det siger sig selv, at for den højtkvalificerede arbejdskraft er det ikke tiltrækkende at søge til et land, der som Danmark helt officielt viser sin modvilje imod udlændinge. De fleste udlændinge søger derfor uden om Danmark.
Dansk brandbeskatning er grænseoverskridende
Den høje danske marginalskat skræmmer rigtigt mange fra at komme til Danmark. Hvad der er helt naturligt for danskerne, nemlig at aflevere 55-60 pct. af indkomsten til skattevæsenet, er grænseoverskridende for udlændinge. Kandidater fra andre vestlige lande er nemlig vant til en langt lavere marginalskat end den danske på ca. 56 pct. I Schweiz er marginalskatten f.eks. ca. 37 pct. Skatteprocenten og disponibel indkomst er derfor altid centrale punkter i kandidaternes overvejelser, når de skal vælge mellem jobtilbud i udlandet. Især for topledere og bestyrelsesmedlemmer er der tale om store beløb. Schweiziske kandidater til topjobs i den danske medicinalindustri skal betale 20 pct. mere i skat i Danmark end de gør i Schweiz.
Ingen job til medfølgende ægtefæller
Selv om udlændinge på forskerordningen tilbydes skattefordele i 7 år, har de svært ved at lokke deres ægtefæller med til Danmark. I dag har begge ægtefæller som regel en karriere. Men da Danmark ikke tilbyder skattefordele for medfølgende ægtefæller, er det umuligt at tiltrække folk med deres familier. Hertil kommer, at den såkaldte “koncernregel” forhindrer udenlandske ægtefæller i at arbejde i samme koncern uden særlig godkendelse.
Knap halvdelen af de internationale it-talenter, der kommer til Danmark, har partneren med. 40 pct. af de it-talenter, som det lykkes at trække til Danmark, er imidlertid smuttet igen inden for et år, fordi det ikke er lykkedes for deres partnere at finde arbejde herhjemme.
Ufleksible ansættelsesvilkår
De ufleksible danske ansættelsesvilkår er også et problem. Unge udlændinge vil ikke længere ansættes på åremålskontrakter, der rækker måske ti år frem i tiden. De efterspørger fleksible job eller tidsbegrænsede projekter, der måske kun varer ni måneder, eller til et spændende projekt er slut. Hverken danske virksomheder eller det danske arbejdsmarked er imidlertid gearet til at kunne håndtere den form for arbejdstagere. I Danmark kræver man, at ansatte bor her i landet, har fast arbejde og betaler skat. Hvis talenterne opholder sig i en kort periode i Danmark eller arbejder virtuelt, bliver de fuldt skattepligtige og brandbeskattes her. Så foretrækker de naturligvis andre lande.
Hvorom alting er: Når man som højtuddannet specialist kommer til et land, vil man gerne modtages godt af systemet. Men det er ikke den oplevelse, udlændinge får i Danmark. Udenlandske talenter føler sig uvelkomne og har en oplevelse af, at systemet gerne så, at de rejste væk igen så hurtigt som muligt. Det rygtes naturligvis ude i verden.
Verdens dårligste sted at falde til
Mens undersøgelser viser, at åbenhed over for udlændinge er meget væsentlig i forhold til at tiltrække og fastholde udenlandske talenter, er det ude i den store verden velkendt, at Danmark hører til de lande, som tager mest køligt imod udlændinge.
Danmark: Dårligt at leve og arbejde i
I Internations’ undersøgelse ”Expat Insider” (2023), hvor 12.000 respondenter fra 53 lande vurderer, hvordan det er at bo, arbejde og leve i forskellige lande, ender Danmark samlet på en 41.-plads. I 2014 lå Danmark også på en samlet 30.-plads. I undersøgelsen bliver Danmark beskrevet som et land, det er svært at falde til i. 28 pct. af respondenterne beskriver danskerne som direkte uvenlige. Hele 66 pct. finder det svært at få lokale venner. En canadier fortæller, at ”det er nemt at komme i kontakt med danskerne, men det er svært at blive nære venner med dem. Danskerne er et meget indadvendt folk. Først, når de er berusede, bliver de kærlige og fortæller hinanden alt det, de ikke kunne få sig selv til at fortælle én i ædru tilstand”.
Danskerne har nok i sig selv
I jan.-feb. 2025 har en række udenlandske tilflyttere i forskellige danske medier fortalt om, at det kan være ganske vanskeligt at falde til, når man flytter til Danmark. København, hvor de fleste vælger at bosætte sig, ligger langt nede på listen, når det kommer til byer, hvor man føler sig velkommen. Stort set alle udstationerede udlændinge i Danmark siger, at danskerne slet ikke interesserer sig for andre end sig selv. Danskerne inviterer aldrig nye kollegaer fra udlandet med hjem til middag eller mødes med dem efter arbejde. Det skyldes, at når danskerne har fri, passer de deres familie, deres danske venner og deres fritidsaktiviteter. Det er et regulært problem for udenlandske tilflyttere. De kan selvfølgelig være sammen med kolleger på arbejde, men de har jo også brug for nogen at hænge ud med efter arbejde. Problemet rammer også deres ægtefæller. For dem er det endnu sværere.
Det gennemgående problem i Danmark er, at danskerne er tilknappede, introverte og dårlige til small talk, og at det danske klima ikke bidrager til social udveksling. Det siger sig selv, at hvis man som udenlandsk specialist ikke får et tilfredsstillende socialt liv, så vil man vælge at flytte igen. Hertil kommer, at dansk kultur lægger stor vægt på assimilation. Der er i Danmark en forventning om, at udlændinge tilpasser sig danske traditioner og normer på bekostning af deres egen individualitet. En tilflytter siger: ”Jeg elsker at skabe mine egne juletraditioner, men her er det ikke velkomment. Min svigermor, som jeg holder meget af, sagde det ligeud til mig: ‘Julen er ikke tiden til at prøve noget nyt’.” Det danske krav om homogenitet og ensartethed oplever de udenlandske tilflyttere som et stort minus.
Inderst inde vil danskerne være fri for udlændinge
Alle i Danmark taler om behovet for at tiltrække udenlandske talenter, men inderst inde vil alle danskere helst være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden. Det kan derfor ikke undre, at socialt omgås de herboende udlændinge, der enten er udstationeret eller arbejder i Danmark i længere tid, næsten udelukkende andre udlændinge. Danskere, som har udlænding i deres omgangskreds, kan tælles på én hånd. “Danskernes selvopfattelse er, at vi er åbne og hjælpsomme. Men det er vi ikke. Danskerne er rædselsfulde kolleger og venner overfor udlændinge. Den danske hyggefest er en lukket fest“, sagde den tidligere direktør i DI’s Consortium for Global Talent, Tine Horwitz, til Børsen i 2019.
Det kan derfor ikke undre, at de fleste udenlandske talenter, der hører, at man i Danmark mødes af uviljen, mistænkeliggørelsen, den høje skat og det omfattende bureaukrati, som er opbygget for at holde udlændinge ude snarere end at lukke dem ind, går i lang bue uden om Danmark, når de søger job i udlandet.
Udenlandske kapaciteter er ikke velkomne i erhvervslivet
Selv om andelen af udenlandske ledere i Danmarks største børsnoterede selskaber, C25-selskaberne, er steget i løbet af seneste 10 år, er det ikke noget, man i Danmark er begejstret for. Holdningen til udlændinge i Danmarks største bank, Danske Bank, er en god illustration af holdningen i det øvrige erhvervsliv. I juli 2020 kunne Berlingske således oplyse, at den store andel af udlændinge i Danske Banks direktion skaber dyb bekymring i den danske finansverden.
”Andelen af udlændinge i Danske Banks direktion er 75 pct. Det betyder, at Danske Bank risikerer at miste det særlige kendskab til kulturen og kunderne. Erfaring med international bankdrift på højeste niveau og viden om udenlandske markeder, som Danske Bank opererer på, er ikke nok. Man kan ikke have tillid til udlændinge, der ikke har været i banken gennem længere tid. Når der er så mange udlændinge i Danske Banks direktion, risikerer den ikke at længere at forstå det danske samfund, den er del af. Med fem nationaliteter i direktionen og nøgleinfrastrukturen med hollændere og tyskere er det high risk”, sagde en højtplaceret person i finanssektoren til Berlingske. I den danske finanssektor er det med andre ord opfattelsen, at for mange udenlandske direktionsmedlemmer og nøglemedarbejdere er forbundet med en høj risiko.
Også i konsulentbranchen ser man ned på udlændinges kompetencer. I Børsen spurgte Allan Levann, direktør for High Performance Institute, der ellers ”fremmer verdens bedste lederskab på alle niveauer til gavn for danske virksomheder”, retorisk: ”Hvordan kan en virksomhed være sikker på, at man har valgt den rette topleder? Kan en amerikaner lede en stor dansk virksomhed? Kan en inder? Kan en hollænder? Det kan de sikkert alle, men hvordan?”
Med andre ord er det opfattelsen i den danske konsulentbranche, at det ikke er sikkert, at udlændinge kan lede en stor dansk virksomhed, og når de endelig gør det, kan man ikke være sikker på, at de gør det godt nok.
Udlændinge er heller ikke velkomne i det offentlige
Udenlandske sundhedspersoner står i kø for at få lov til at hjælpe danske patienter, og der er brug for dem til at udfylde de tusinder af ledige stillinger på sygehuse og plejehjem.
Alligevel venter de i årevis på at få behandlet deres ansøgninger om at få autorisation til at arbejde i Danmark. Eller får de den aldrig. ”Iryna Kazantseva blev tandlæge med topkarakterer og blev siden chef for en tandplejeklinik. I Danmark kan hun kun få ufaglært arbejde. Nu starter hun forfra på at uddanne sig til tandlæge”, kunne man læse i Berlingske.
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i en rapport fra 2024 rettet en hård kritik mod Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner. Revisorerne skriver direkte, at det er ”utilfredsstillende”. Konklusionen er, at ansøgerne venter ”unødigt længe” på at få deres autorisation, og i ventetiden kan de hverken bidrage til det danske sundhedsvæsen eller opretholde deres kompetencer, konstateres det. ”Derudover kan langvarige autorisationsforløb medføre risiko for, at kompetente ansøgere helt fravælger at søge om autorisation i Danmark”, hedder det i rapporten. Ifølge Rigsrevisionen var der alene i 2023 over 2.600 sundhedspersoner fra udlandet, som ansøgte om autorisation til at arbejde som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder i Danmark. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at det for ansøgere fra tredjelande i gennemsnit tager cirka fem et halvt år at få autorisation i Danmark. For ansøgere fra EU tager det i snit blot et halvt år.
IT-specialisterne rejser hurtigt hjem
Den danske it-branche, som i 2023 beskæftigede 106.000 medarbejdere, har i årevis forgæves kæmpet for at få fyldt ledige stillinger op. Manglen på folk med de rigtige, solide it-kompetencer er en stor barriere for fremtidig vækst. I 2024 måtte hver tredje it-virksomhed sige nej til ordrer og opgaver, og 40 pct. udskød videreudvikling. Ca. 63 pct. af alle virksomheder, der forsøger at rekruttere it-specialister, oplever vanskeligheder med at finde mandskab.
De fleste udenlandske it-talenter, der kommer fra lande uden for EU, er indere, amerikanere og ukrainere. Inden for EU kommer it-specialister særligt fra Storbritannien, Tyskland og Sverige. 40 pc. af de it-talenter, som kommer til Danmark fra udlandet, er imidlertid væk igen inden for et år til mere attraktive destinationer, primært fordi ægtefællen ikke kan komme i arbejde.
Danmark bliver dårligere og dårligere til at tiltrække og fastholde digitale talenter, som der ellers er så stor efterspørgsel efter – og mangel på. I 2022 rejste knap 2.700 udenlandske it-talenter ind i Danmark, mens godt 1.700 rejste ud. I 2023 ankom knap 2.400 digitale talenter til Danmark, men samtidig forlod 1.850 landet, så talentmassen samlet kun voksede med 550 personer. Det er et markant fald fra 2022, hvor antallet steg med 1.200.
Amerikanske forskere vil opdage at de ikke er velkomne
Donald Trumps nedskæringer og hårde reduktioner i bevillingerne til forskning har betydet, at fyrede amerikanske forskere retter blikket mod Europa. Det har det snusfornuftige Danmark tænkt sig at lukrere på. Flere danske universiteter betegner situationen som en ”enestående mulighed” for Danmark og er på udkig efter økonomiske midler, der kan sikre, at de har råd til at hyre nogle af de amerikanske forskere, der er interesseret i en karriere i Europa.
Virkeligheden er imidlertid, at det primært er amerikanske forskere på juniorniveau, der er interesseret i jobs i Europa. Er man er veletableret seniorforsker i USA, er man normalt svær at flytte, fordi man typisk har både en god løn, sikkerhed for ansættelse og forskningsmidler. Og selv hvis det lykkes for Danmark at tiltrække et antal amerikanske forskere, vil mange af dem rejse igen grundet de årsager, der er beskrevet ovenfor. De vil nemlig opdage, at Danmark ikke er det paradis, som Bernie Sanders har fortalt dem om.
Svært at få permanent ophold i Danmark
Den danske regel om, at udlændinge fra lande uden for EU, der ønsker permanent opholdstilladelse her i landet, skal have opholdt sig lovligt og uafbrudt i Danmark i otte år, virker afskrækkende på potentiel udenlandsk arbejdskraft.
Det er dog muligt at få permanent ophold efter fire år, hvis en udlænding opfylder følgende betingelser: (1) Man skal have bestået en danskprøve; (2) Man skal have haft et ordinært fuldtidsarbejde i sammenlagt fire år i løbet af en periode på fire år og seks måneder; (3) Man skal have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 301.679 kr. eller derover de seneste to år; (4) Man skal bestå en såkaldt medborgerskabsprøve – eller have udvist såkaldt ”aktivt medborgerskab” i Danmark. Reglen om aktivt medborgerskab betyder, at man i mindst 1 år skal have været medlem af en bestyrelse eller en organisation, der ”i ord og handling understøtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund”. Danmark kræver således langt, langt mere af udlændinge end af danske statsborgere.
Danmarks branding er helt hen i vejret
Danmark har en international markedsføringsudfordring, idet landet ikke ligger særligt højt oppe på udenlandske talenters liste over velkendte og attraktive karrieredestinationer. Danskernes provinsionalisme og nationale tunnelsyn gør, at man i Danmark tror, at alle udlændinge tænker som danskerne. Konsekvensen er, at Danmark markedsfører sig på styrkepositioner, som udenlandske talenter prioriterer lavt eller slet ikke.
”Kan vi forbinde teknologi, bæredygtighed og de danske værdier og markedsføre det internationalt, har vi en god chance for at tiltrække udenlandske digitale talenter og indfri dansk erhvervslivs store vækstpotentiale”, skrev direktøren for Copenhagen Capacity, Asbjørn Overgaard Christensen, i Børsen. Og derfor markedsfører Copenhagen Capacity og de øvrige aktører sig over for udenlandske talenter på de ”bløde” værdier såsom tryghed, tillid og bæredygtighed, et godt arbejdsklima med fladt hierarki, medbestemmelse, en god balance mellem fritid og arbejdsliv, socialt sikkerhedsnet, grøn omstilling, økologi, brede cykelstier o.lign.
Danskerne forstår ganske enkelt ikke, at det, der primært får unge dygtige udlændinge til at søge job i udlandet, er faglige udfordringer, karrieremuligheder, høj løn, lav skat og et rigt socialt liv. Alle de værdier, som Danmarks markedsfører sig på, og som er sød musik i de danske ører, er udlændinge ligeglade med, fordi de ikke deler danskernes besættelse af klimaet, bæredygtigheden og verdensmålene.
Danskerne forstår heller ikke, at selv om det danske velfærdssystem kan tilbyde mere end andre lande, er det ikke attraktivt for unge talenter. Det danske velfærdssystem giver nemlig kun mening over et helt livsforløb, men ikke for en 25-årig udenlandsk ekspert, der måske kun arbejder i Danmark i 2-3 år. For de såkaldte ”digitale nomader”, der kun opholder sig i Danmark i en kort periode, er det meget svært at se fordelene i at betale over 50 pct. i skat til velfærd, de ikke selv kommer til at benytte sig af.
De fleste skænker ikke Danmark en tanke
Der er mange i Danmark, som tror, at udenlandske talenter bare venter på at komme til Danmark for at arbejde, men virkeligheden tegner et helt andet billede. Det er langtfra alle, der synes, at Danmark er det bedste alternativ at vælge at arbejde i. Danmark er slet ikke et land, der står tydeligt i bevidstheden hos mange udenlandske talenter. Det gælder både lande i EU og lande uden for EU. Danskerne er ikke klar over, at Danmark, der er i konkurrence med langt større og kendte karrieredestinationer som London, Frankfurt, Paris og endda Amsterdam, er langt nede på listen. De fleste udenlandske specialister, der ser hele verden som en potentiel arbejdsplads, skænker ikke Danmark en tanke.