Trump-administrationens opgør med alt lige fra wokeisme, antisemitisme til diversitet har ramt danske forskere på Københavns Universitet, hvor ca. 10 danske forskningsprojekter har mistet føderal finansiering fra USA.
Et stop for føderal støtte til danske projekter har fået professor og leder på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet (SDU), Jørn Brøndal, der er kendt som en stor fan af Det Demokratiske Parti, til at udtale, at ”det er katastrofalt for det internationale forskningssamarbejde, at USA bare sådan stopper med at finansiere projekter som dem fra KU. Forskning er international i sin karakter. Det er dybt problematisk, hvis det er politikere, der bestemmer, hvilke emner der skal forskes i og ikke forskes i”, sagde Brøndal i et interview med Berlingske.
For Brøndal er det altså kun problematisk, når det er amerikanske politikere, der bestemmer, hvad der skal forskes i. For han kan ikke være uvidende om, at også dansk forskning er ekstremt politiseret.
En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har således vist, at forskningsfriheden på danske universiteter er under pres. Flere forskere oplever pres for at ændre i forskningsresultater. Presset kommer fra ledelsen eller kolleger på universitetet, eller det kan komme udefra, når forskerne løser opgaver for ministerier, kommuner, virksomheder eller interesseorganisationer.
Berlingske har citeret en række forskere for, at dansk forskning på forsvarsområdet er ”centralistisk” og stærkt styret af Forsvarsministeriet, der uddeler millioner af kroner hvert eneste år. De forskningsinstitutioner, som modtager pengene, skal fremlægge planer for den forskning, de laver. Selv om det i sig selv ikke nødvendigvis giver problemer, så rejser det mistanke om, at det både er en begrænset skare af mennesker, der får del i pengene, og at projekterne er styret fra centralt hold af embedsmænd i Forsvarsministeriet. Professor ved Syddansk Universitets Center for War Studies Sten Rynning anslår, at 40 til 50 procent af forskningen i forsvars- og sikkerhedspolitik herhjemme er centralt styret fra Forsvarsministeriet. Og Naser Khader har i den forbindelse udtalt, at ”den dominerende forskning i Danmark styres af staten, hvor pengene fordeles efter en slags fætter-kusine-fest, hvor få er indbudte, og produkterne er forudsigelige”.
Topfolk i Socialdemokratiet har i flere tilfælde advaret uvildige eksperter og organisationer, der er kommet med udtalelser, der går imod Socialdemokratiets politik. Partiets tidligere pressechef, Mads Brandstrup, har bl.a. advaret Nordafrika-kender, Rikke Haugbølle, om, at ”Christiansborg er en krigszone”, og at hun skal vide det, inden hun kommer med udtalelser, der går imod Socialdemokratiets politik. Også professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, har oplevet, at Socialdemokratiet har forsøgt at presse ham til en anden faglig vurdering.
Det selvejende, men statsfinansierede Institut for Menneskerettigheder har i 2019 fyret Hanna Ziadeh, fordi han var kritisk over for mellemøstlige regimer.
SDU’s ledelse, som ellers bedyrer, at den frie forskning er udgangspunktet for universitetets virke, har i sin tid besluttet, at verdensmålene skulle gennemsyre ”alle beslutninger”. Som en forsker på SDU udtrykte det: ”Det er en indirekte form for tvang. Der opstilles en klar incitamentsstruktur, når vi skal søge om midler til forskningssatsninger på universitetet”.
Danske universiteter har ingen problemer med at udarbejde politisk farvede rapporter på bestilling af politikere. I en bog med titlen ”#FV19 – Politisk kommunikation på digitale medier”, som RUC har udgivet, foretages en analyse af såkaldte alternative medier, herunder 24NYT. Forfatternes analyse ligger så langt fra objektiv kvalitetsforskning og ekspertviden, som man kan komme. Det gode mod det onde er alle fortællingers mest klassiske greb, og det greb gør forfatterne brug af, idet de placerer de nye medier i en position, hvor de anses for at være obskure, ”hyperpartiske” og ”højreorienterede”, og som sådanne er de basalt set mindreværdige og onde. Det er ikke forskning, men et beskidt politisk bestillingsarbejde, så det basker.
André Rossmann