Englænderne oplever i tiltagende grad, at myndighederne forsøger at knægte deres ytringsfrihed som reaktion på de spændinger, som indbyrdes konflikt, forskelsbehandling mellem kulturer og den politiske korrekthed har skabt. Folk søger nu i stigende grad at samle sig i protest mod udviklingen.
Af Kirsten Valeur
Grooming-skandalen forsøges neddysset
Igennem flere årtier er mindreårige engelske piger fra underklassen blevet seksuelt misbrugt, gruppevoldtaget og tvunget til prostitution – ‘groomet‘ – i fortrinsvist pakistanske miljøer. Pigerne blev konsekvent svigtet af myndighederne, der fremfor alt ville undgå at fremstå som racistiske, ligesom de frygtede for etniske spændinger. Disse hensyn var åbenbart vigtigere end de tusinder af engelske piger, der fik deres liv ødelagt.
En af dem, der har været mest tydelig i sin afstandtagen fra overgrebene og myndighedernes store svigt, er borgerjournalisten Tommy Robinson. Myndighederne har gentagne gange søgt at gøre ham tavs ved at retsforfølge og fængsle ham. Befolkningens vrede er imidlertid ikke forstummet – tværtimod. Og nu findes vreden ikke kun i underklassen, men også i middelklassen. Ikke alene har folk bredt i det pakistanske miljø misbrugt engelske piger, men englænderne chikaneres også af myndighederne.
Drabene på børn forsøges neddysset
Den 29. juli 2024 blev der i Southport afholdt et dansearrangement for 26 børn på 6-11 år. Arrangementet var godt i gang, da en mand løb op ad trapperne og ind i salen, hvorefter han begyndte at stikke børnene med en kniv. Inden anholdelsen nåede han at knivdræbe tre børn: Bebe King (6 år), Elsie Dot Stancombe (7 år) og Alice da Silva Aguiar (9 år; hun døde på hospitalet). Otte børn og to voksne blev såret, men overlevede.
Inden dette angreb var briterne blevet udsat for flere terrorangreb med børn som ofre – navnlig bombeangrebet ved Ariana Grandes koncert i Manchester Arena den 22. maj 2017, begået af brødrene Salman og Hashem Abedi. Der døde 22 personer i alderen 8-51 år, og 10 af de døde var yngre end 20 år. Blandt de 1.017 sårede måtte 139 behandles, og af dem var 79 børn.
Og den 23. november 2023 angreb den algeriske muslim Riad Bouchaker en gruppe børn foran den katolske skole Choláiste Mhuire i Dublin bevæbnet med en kniv. En 5-årig pige og en pædagogmedhjælper, der ville beskytte barnet, blev begge alvorligt såret, mens en 5-årig dreng og en 6-årig pige også blev såret.
På baggrund af disse overgreb på britiske piger ved både drab og den omfattende grooming, var befolkningens lunte kort efter angrebet i Southport i 2024. Der florerede falske rygter om en muslimsk asylansøger, der hævdedes at være gerningsmanden. Den reelle gerningsmand var en 17-årig efterkommer af kristne indvandrere fra Rwanda, Axel Rudakubana. Som mindreårig var han beskyttet mod offentliggørelse af sit navn, men på grund af bekymring for yderligere uroligheder, når han alligevel få dage senere, den 7. august, fyldte 18 år, valgte myndighederne den 1. august at bringe navnet.
Folkets oprør blev fremstillet som et skoleeksempel på, hvor farlig misinformation kan være. Axel Rudakubana var slet ikke asylansøger, men født og opvokset i England, og han kom fra en kristen baggrund. Denne fortælling bagatelliserer imidlertid knivangrebet. For på trods af, at folks vrede indledningsvist var baseret på fejlagtige rygter, føjer knivangrebet sig til et velkendt mønster: Det er kommet frem, at Rudakubana er en praktiserende muslim, der passer sine daglige bønner i fængslet. Først knap fire måneder efter anholdelsen fortalte politiet, at de havde fundet en terrormanual fra al-Qaeda på Rudakubanas computer. Han havde desuden fremstillet giftstoffet ricin.
Alligevel har politiet fængslet englændere, der betegnede Axel Rudakubana som en muslimsk terrorist. Flere, der på de sociale medier gav udtryk for deres vrede over knivdrabene, fik månedlange fængselsdomme.
Mangfoldighedsdag gjaldt ikke englændere
Et illustrativt eksempel på, at hvide englændere oplever at være mindre værd end borgere af anden etnisk herkomst, er forløbet ved en mangfoldighedsdag på skolen Bilton i Rugby, der blev afholdt fredag den 11. juli. Dagen var ”sammensat for at fremme inklusion, forståelse og påskønnelse af forskellige baggrunde, traditioner og kulturarv”. I stedet for at komme i deres skoleuniform, klædte børnene sig denne dag i tøj, der afspejlede deres kulturelle baggrund, og de kunne holde en tale om deres baggrund.
Courtney Wright, en 12-talspige på tolv år, syede en kjole med det britiske flag, idet hun lod sig inspirere af Geri Halliwell fra Spice Girls. Hun forberedte også en tale om, hvad det for hende betød at være britisk. Hun ville her komme ind på tedrikning, ’fish and chips’ og værdier som retfærdighedssans og høflighed.
Courtney Wright kom dog aldrig til at holde sin tale og fejre dagen på lige fod med de andre elever. Hun fik beskeden: ”Du kan hylde dét, at være britisk, hver eneste dag; dette er for alle andre”, og hun blev tilbudt en brugt skoleuniform, som hun kunne tage på i stedet for kjolen. Hun blev sendt over i skolens receptionsområde, hvor hendes far måtte komme og hente hende. Hun måtte vente her i flere timer, inden faren fik mulighed for at forlade sit arbejde og komme.
Både pigen og hendes far var oprevne over det skete. Skolen har siden beklaget forløbet og undskyldt over for Wright-familien.
Børn beskyldes for at være racister
Børn bliver i stigende grad sendt hjem fra skole på grund af racistisk opførsel. Antallet er steget fra 7.403 børn i 2021 til 15.191 børn i 2024, og heraf var 2.480 af børnene kun 5-10 år gamle og 5 børn var 4 år. For disse yngste børn var det deres sprogbrug, der blev bedømt til at være racistisk, og for de ældre børn var det især opslag på de sociale medier. Sanktionen har især ramt børn på 12-13 år. Børn har eksempelvis kaldt hinanden for ’nigger’ eller ’paki’. En 5-årig pige blev indberettet for at tale om en klassekammerats ’anderledes’ hår og ’brune hud’. 70 børn blev i 2024 smidt ud af skolen permanent.
Anmærkninger for racisme i grundskolen kan følge eleven under den videre skolegang, og flere skoler har indtastet anmærkningerne i en national database, som andre undervisere kan tilgå. Skoleledere opfordres til at indrapportere alle racistiske hændelser til lokale myndigheder, uden at det dog er et lovkrav. Flere følger opfordringen for en sikkerheds skyld.
Forskeren Adrian Hart dykkede ned i hændelsesrappporterne for skolerne i Brighton og siger: ”Størstedelen af de såkaldt ’racistiske’ hændelser, som skolerne rapporterer, viser ganske enkelt, at børn opfører sig barnligt.”
Registrering af ikkekriminelle had-hændelser
Politiet indførte i 2014 retningslinjer ved hadkriminalitet, med en opdatering i 2023 vedrørende ikkekriminelle had-hændelser. Ifølge retningslinjerne skal enhver hændelse, der af et offer eller af andre opfattes som værende motiveret af fjendtlighed eller fordomme på grund af en persons race, religion, seksuel orientering, handikap eller transkønnede identitet, registreres i en database og kan eksempelvis hentes frem, når arbejdsgivere beder om en kopi af en ansøgers straffeattest. Siden 2014 har politiet angiveligt registreret mere end 250.000 ikkekriminelle had-hændelser i England og Wales.
Blandt de indberettede tilfælde er en 9-årig pige, der kaldte en klassekammerat for en ’sinke’, og to piger på et højere klassetrin der sagde, at en elev lugtede ’af fisk’.
Journalist Allison Pearson, der er tilknyttet Daily Telegraph, fik den 10. november 2024 besøg af politiet, der fortalte hende, at hun var anklaget for en ikkekriminel had-hændelse, idet et 1 år gammelt opslag på X angiveligt ’opildnede til racehad’ og kunne ’skabe utilsigtet eller tilsigtet racehad’. Hun fik intet at vide om, hvilket opslag, det drejede sig om, eller hvem der havde klaget over det. Hendes opslag blev efterforsket af tre at Storbritanniens største politistyrker, som dog siden frafaldt sagen.
Labour vil indføre en lov mod islamofobi
I tilgift til disse tiltag mod hadforbrydelser nedsatte Labour-regeringens tidligere vicepremierminister, Angela Rayner, i februar 2025 en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en formel definition af ’islamofobi’. Gruppen skal rådgive regeringen om et hensigtsmæssigt sprogbrug til beskrivelse af ”uacceptabel behandling, fordomme og diskrimination mod muslimer” og ledes af den tidligere statsadvokat Dominic Grieve.
Arbejdsgruppen er blevet kritiseret for at være for lukket; medlemmerne mødes privat og inddrager kun et begrænset antal interessenter. Der er desuden en bekymring for, at en definition, selv om den ikke kommer til at indgå i lovgivningen, vil påvirke myndighedernes og arbejdsgiveres syn på islamkritik og virke begrænsende på ytringsfriheden. En officiel definition af islamofobi vil styrke befolkningens oplevelse af, at myndighederne opererer med dobbelte standarder, hvor alle borgere ikke længere er lige. Regeringen fremmer med dette tiltag den pression, som islamiske kredse med islamofobi-begrebet retter mod den britiske befolkning.
Ifølge tænketanken All-Party Parliamentary Group on British Muslims (APPG) er det således islamofobisk at sige, at størstedelen af grooming-skandalens gerningsmænd har pakistansk herkomst. Det er betænkeligt, at APPG’s rapport er blevet rost af arbejdsgruppens leder, Dominic Grieve.
Ifølge Centre for Media Monitoring, der er tilknyttet Muslim Council of Britain, var beretninger om, at selvmordsbomberen Salman Abedi blev set bede inden angrebet ved Manchester Arena, islamofobe, og centret fik med denne anklage BBC til at fjerne informationen fra deres artikel.
Professor Steven Greer fra Bristol University blev i 2020 udsat for beskyldninger om islamofobi, og Bristol’s Islamic Society kørte en massiv kampagne imod ham på de sociale medier. Universitetet undlod at bakke ham op, og han måtte gå under jorden, idet han frygtede for sit liv. Efter fem måneder fandt universitets undersøgelsesudvalg, at sagen ikke havde noget på sig. I mellemtiden havde Steven Greer sygemeldt sig og er nu gået på pension efter 36 års karriere som ekspert i menneskerettighedslovgivning.
Kriminaliteten stiger og ofre lades i stikken
I mellemtiden stiger den reelle kriminalitet i samfundet. I 2022 var der i England og Wales 46.153 knivrelaterede forbrydelser, og i 2023 var antallet steget til 49.489. Der var en stigning på 20% i antallet af røverier, der involverede knive. I årene 2015-2021 forblev næsten en million indbrud uopklarede. Advokatforeningen fortalte i efteråret 2024, at man i marts 2025 forventede at nå op på 80.000 endnu ubehandlede straffesager. Blandt de ofre, der må vente længst, er ofre for voldtægter og seksuelle overgreb, der må vente i årevis – halvdelen venter ifølge organisationen Victim Support i mere end tre år – på, at deres sag kommer for retten.
Blandt de overgrebssager, som Victim Support har fulgt, blev knap halvdelen udsat – ofte uden forklaring. For ofrene er det et opslidende forløb. Flere bliver diagnosticeret med posttraumatisk stresssyndrom, får angstanfald, og nogle får selvmordstanker.
Folket protesterer
Den engelske befolkning er begyndt at samle sig i protest mod en udvikling, hvor den har følt sig svigtet af myndighederne. Dette sker på tværs af klasseskel i store fælles markeringer af sammenhold og stolthed over deres nationale tilhørsforhold, og det engelske og britisk flag hejses under ’Operation Raise the Colours’.
Ytringsfriheden er under voldsomt pres fra flere sider, og det er vigtigt at værne om denne for at bevare et frit samfund. Lørdag den 13. september arrangerer Tommy Robinson en stor ytringsfrihedsmarkering i London: Urban Scoop Free Speech Festival, med talere som Jordan Peterson, Steve Bannon og Eric Zemmour, samt deltagere fra ind- og udland, herunder fra Trykkefrihedsselskabet.