Af Lone Nørgaard
**** fire stjerner
——————————————————————————————
Jesper Dalgaard (f. 1989) er instruktøren bag dokumentarfilmen MORS DRENGE. Hans navn er kendt fra en anden dokumentar: ”Kandis for livet”, og nu har han valgt at binde an med filmisk at fortolke Adrian Hughes’ podcast ”Mors afskedsbrev” & bog ”Mors dreng” alias Adrian.
Baggrundshistorien er, at den næstyngste af Jette Dreyers fem sønner, Adrian Hughes, kort efter hendes død finder et afskedsbrev. Et bittert og hadefuldt skriv, der afslører moderens dybe skuffelse over de tre ældste sønner. De to yngste, den ene Adrian, bliver derimod fremhævet som hendes livs store glæde og stolthed.
Mange år efter moderens bortgang sætter Adrian sig for at efterspore bevæggrundene til det frygtelige brev i et forsøg på at komme til bunds i ondskaben.
At hun var ulykkelig står klart. Det samme gør, at hun prøvede at drukne sin smerte i alkohol. Men rækker de forklaringer til at nuancere og afbalancere og måske ligefrem til, at sønnerne kan tilgive bandbullen?
Paradoksalt nok begyndte det hele ellers lyst og lykkeligt. Jette voksede op i 50’erne hos den indflydelsesrige og meget velstående arkitekt Thorvald Dreyer. Moderen dør imidlertid, da Jette er 14 år, og faderen finder sig lynhurtigt en ny partner.
Jette oplever at blive detroniseret fra positionen som byggematadorens lille prinsesse, og Dreyers følgende ægteskaber føjer spot til skade. Jette bliver kørt helt ud på et sidespor.
For at komme væk hjemmefra gifter Jette sig med den walisiske arkitekt Hywel, med hvem hun får de fem sønner. Parret tilbringer 14 år sammen, før ægteskabet går i stykker, og Hywel vælger at rejse til Sydafrika, hvor han får en ny hustru.
Som alenemor til fem børn er det svært for Jette at finde en ny mand og dermed den kærlighed og bekræftelse, hun hungrer efter.
At den afstumpede far lige præcis aftenen før Jettes bryllup med Hywel afslører, at hun er adopteret, gnider yderligere salt i mindreværdssåret.
Fortælleteknik
Jesper Dalgaard har valgt en fortællestruktur med to spor, hvor der klippes mellem den unge / yngre Jette spillet af Asta August og den ældre / gamle kvinde spillet af Birthe Neumann. Faderen, den nu 96-årige Hywel medvirker som sig selv, mens Jakob Cedergren spiller ham i de yngre år.
I en rækkes konstruerede scener bygget på sønnernes erindringer afdækkes ikke bare moderens, men også faderens relationer til drengene, både mens de er børn og som voksne. Undervejs indflettes et omfattende arkivmateriale i form at fotografier, tv-klip og hjemmevideoer.
Vurdering
Jeg var dybt fascineret af podcasten ”Mors afskedsbrev” og så derfor frem til en filmisk fortolkning og iscenesættelse af historien om en dysfunktionel familie.
Instruktøren har valgt at lade udvalgte optrin fra familielivet udspille sig foran de fem brødre i et studie bygget op som barndomshjemmet, så vi ser de nu midaldrende mænds reaktioner og efterfølgende hører deres kommentarer til tilbageblikkene.
Dette koncept virker rigtigt godt.
Til gengæld er fortællingen om (konsekvenserne af) det forkastelige og pinefulde brev i sig selv så stærk og bevægende, at den ekstra indlagte staffage i form af et spøgelseskor og et orkester med fordel kunne have været droppet. Under skiltet mindre er mer’.
Også afslutningsscenen forekom i første omgang opstyltet, men endte med at falde fint på plads.
Summa summarum: En såre interessant dokumentar, der skal prises for den originale og kreative tilgang til en dramatisk familiehistorie. Så dramatisk i sig selv, at instruktøren gerne måtte have økonomiseret lidt med virkemidlerne.
_____________________________________________________________
- Medvirkende: De fem sønner, Hywel Hughes, Birthe Neumann, Asta Kamma August, Jakob Cedergren m.fl.
- Instruktion: Jesper Dalgaard
- Forlæg: Podcasten Mors afskedsbrev og bogen Mors dreng.
- Trailer: MORS DRENGE
- Premieredato: Premiere i de danske biografer d. 13. november. Gallapremiere i Grand Teatret d. 9. november.
(Anmeldelsen har været bragt i Den Korte Avis)