Der er meget store regninger på vej til danskerne. 300 milliarder kroner ekstra til dansk forsvar over en årrække – ud over de 200 milliarder kroner der allerede er afsat. Og klimasikring vil også løbe op i betydelige milliardbeløb, skriver forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i Berlingske.
”Uden Danmarks og danskernes frihed og tryghed, så er alt andet ligegyldigt. At intet kan slå kampen for et sikkert Danmark i et frit Europa – og at klimasikring af vores byer og hjem er afgørende for vores fælles tryghed. Var det for dystert? Var det at male med en for sort pensel? Er det ikke også min opgave som partileder og forsvarsminister at indgyde håb?
Jeg valgte at dele den alvor, som jeg ser på verden med. Fordi mørke kræfter truer os. Der er krig i vores baghave. Og fordi, vi ikke må foregøgle hinanden, at vi kan slippe for at prioritere, men kan få det hele – inklusiv en lavere end planlagt pensionsalder, sådan som nogle partier agiterer for”.