Indiske myndigheder har beordret en fuldstændig gennemgang af alle indkøb til forsvaret for, at identificere, og frasortere, alle kinesisk producerede komponenter i udstyr, der leveres til militæret.
Årsagen til gennemgangen er afsløringer om, at det, på trods af et eksisterende forbud mod kinesisk producerede komponenter i forsvarsudstyr, er blevet afsløret, at komponenterne stadig sniger sig ind via tredjelande.
Fuld national uafhængighed
Efter Operation Sindoor i maj, da Indien angreb Pakistan, som gengældelse for det pakistanske terrorangreb i Kashmir i april, blev der opdaget kinesiske komponenter i kritisk udstyr i frontlinjen. I februar annullerede Indien en større aftale om køb af droner, efter at kinesiske komponenter blev opdaget.
Forsvarsministeriet vil engagere et eksternt bureau til, at kortlægge omfanget og mulige afhængigheder i forsyningskæderne. Fokus vil primært være på følsomme sektorer såsom droner og anti-drone-systemer.
Som en del af premierminister Narendra Modis “Make in India”-strategi, støtter hæren allerede lokale virksomheder, der producerer kritiske komponenter. Målet er fuld national uafhængighed i alle faser af produktionen af forsvarsudstyr.
NATO fremstillet i Kina
I den nordatlantiske sfære, er NATO i høj grad afhængig af kinesisk producerede komponenter, især halvledere, sjældne jordarters metaller, og kritiske materialer, der anvendes i våbensystemer, elektronik og forsvarsudstyr.
Den amerikanske CHIPS-lov og EU’s bestræbelser på at øge den lokale produktion, søger at reducere denne afhængighed, men resultaterne synes at have lange udsigter.