Og Putin kræver en rodbehandling af Europas sikkerhedsproblem som forudsætning for en fredsordning. Mette Frederiksen ved ikke selv, om hun har ret i sit syn på Ukrainekrigen.
Hun ved ikke, om hun har ret i sit krigssyn, alligevel ønsker hun krig. På den årlige Sikkerhedskonference i München, der for 2025 blev afholdt medio februar, udtalte statsminister Mette Frederiksen under en paneldebat bla. følgende:
”Du spurgte os alle i panelet om, hvad planen er for Ukraine. Og lad mig springe til konklusionen: Det er at vinde krigen. For hvad er alternativet, hvis vi tillader Rusland at træffe beslutninger om europæiske spørgsmål i 2025? Jeg har aldrig troet, at krigen i Ukraine primært handlede om Ukraine. Krigen i Ukraine drejer sig om Rusland. Det drejer sig om Ruslands imperialistiske drømme. Det drejer sig om deres ønske og vilje til at træffe beslutninger om europæiske spørgsmål. Og det kan vi ikke tillade dem at gøre. Derfor må vi holde fast i vor strategi; og strategien er at vinde krigen. – – – Hvis jeg har ret i, og jeg siger ikke, at jeg har, men hvis jeg har ret i, at denne krig aldrig har handlet om Ukraine, så må vi være opmærksomme på dette. Jeg drømmer selvfølgelig om fred. Jeg vil gøre alt, for at støtte freden, men jeg tror ikke på eftergivenhedspolitik. Det var forkert i München i 1938.”
(se ref. 1).
Debatindlæg af Af Jens Kristian Bech Pedersen
Så vor statsminister Mette Frederiksen ønsker fortsat krig. Hun vil bruge og ofre Ukraine i sin krigsførelse mod Rusland. For hun siger, at ”krigen i Ukraine drejer sig om Rusland og Ruslands imperialistiske drømme.” Og så siger hun oven i købet offentligt i en stor europæisk sikkerhedspolitisk forsamling: ”Hvis jeg har ret i, og jeg siger ikke, at jeg har, men hvis jeg har ret i, at denne krig aldrig har handlet om Ukraine – – – .” Her har vi altså en statsminister, der taler for fortsat krig uden at vide, om hun har ret i sit syn på årsagerne og indholdet i denne krig. Og som altså bidrager til at ofre mange ukrainske og russiske liv og mange milliarder danske kroner – uden at vide, om hun har ret. Hun vil bare ikke give efter – ikke søge fred. ”Jeg tror ikke på eftergivenhedspolitik.” Vor statsminister styres af krigsinertiens lov, hvor ulykkerne bare skal fortsætte for Ukraine, Rusland, Danmark og Europa. Og når hun ikke ved, om hun har ret omkring Ukrainekrigen, hvordan ved hun så, at hun kan kopiere ”München 1938” over på forholdet mellem Rusland og Ukraine i dag. Man kan få en alvorlig mistanke om, at Mette Frederiksen er frygteligt overfladisk både i sin viden om Ukraine, om sine storpolitiske observationer og i sin tænkning; og at hun af både Zelensky og de russofobiske kredse, som hun tilsyneladende færdes i, har ladet sig forføre af billige og forsimplede fjendebilleder. Ja, hvem ved: Måske er hun virkelig bare udsat for en strategisk og politisk forførelse.
Mette Frederiksen russofobi, som hun prøver at indsprøjte i os alle
I en youtube-video fra 5. marts 2025, hvori Mette Frederiksen taler engelsk, har hun blandt andet sagt:
”Min forestilling om Ukraine er den samme, som den har været i nu tre år, nemlig at vi må vinde denne krig. Og hvis vi tillader Rusland at vinde krigen, er jeg ked af at sige det direkte til jer alle sammen, at han (oa.: hun må her mene Putin) vil fortsætte, de vil fortsætte; og måske vil vi oven i købet give dem en bedre situation end i dag. For hvis vi bringer denne krig til afslutning med en slags frossen konflikt, en våbenhvile, vil det give Rusland muligheden for at mobilisere flere finansielle midler og flere folk, og måske muligheden for at angribe et andet land i Europa.” (se ref. 2).
Ja, når der føres krig, kan alt ske; dét ved vi. Krigen kan hurtigt komme ud af kontrol, selv om Trump nu forsøger at få kontrol over den. Men krigen er måske allerede ude af kontrol, når den støttes af folk som Mette Frederiksen, der ikke tænker på ukrainske og russiske menneskeskæbner, men kun på kontinuerlig krig. Hun, som klart udtrykker, at hun slet ikke selv ved, om hun har ret i sit syn på Ukraine-krigen. Og som altså kun vil anerkende krig som den eneste vej til at løse et stort sikkerhedspolitisk problem i Europa. Hun, der som vor tids danske statsminister drømmer sig tilbage til ”München 1938”, og som slet ikke kan forstå, at hun står i en anden situation og med et andet ansvar. Hendes berusede henførelse til München 1938 ligner en bekvem, letkøbt og politisk flugt fra vor tids virkelighed, og vil måske medføre, at krigen og ulykkerne falder ned over Danmark.
Man kan også sagtens tro på, at når Rusland står over for sådanne folk, så kan Rusland blive tvunget til hvad som helst, også krig, bare for at Rusland kan overleve. Så, altså, når Mette Frederiksen vil krig med Rusland, er det vanskeligt at forestille sig, at krigen ikke kommer. Hun skal jo bare provokere længe nok.
Mettes geopolitiske affektation: Russerne kommer!
Vi må spørge helt seriøst: Hvor har Mette Frederiksen den ide fra, at Rusland vil fortsætte krigen ind i Europa? Der er ingen tegn på det overhovedet. Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) siger heller ikke i sine offentlige trusselsvurderinger noget om, at Rusland vil fortsætte ind i Europa. Rusland opruster; det forstår vi. Når man flittigt læser både danske og udenlandske aviser og netsider, er der ikke nogen særlig grund til at lægge speciel vægt på FE’s uklassificerede vurderinger. FE skrev i sin opdaterede trusselsvurdering af 9. februar 2025, at når krigen stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne frigøre betydelige militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til at udgøre en direkte trussel mod NATO. Ja, altså, når man ikke længere er i krig, så står alle soldaterne jo stille og uvirksomme – lykkeligvis. Deraf slutter FE, at så vil Rusland inden for 6 måneder, to år eller fem år have så stor magt, at det vil kunne udkæmpe krige i forskellige scenarier – hvis Rusland vil. Jamen dog! Det er jo dog ingen politisk eller militær naturlov, at stillestående soldater pludselig begynder at bevæge sig og marchere i krig. Europas øvrige lande og Danmark opruster jo også. Gad vide, om Rusland deraf slutter, at EU’s lande, NATO eller Danmark inden for to – fem år ”vil kunne frigøre betydelige militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til at udgøre en direkte trussel mod Rusland.”
Det er der ingen tvivl om, at Rusland gør. Sådan som Vesten med USA i spidsen straks fra 1990erne undergravede det ukrainske samfund, blandede sig bastant i Ukraines politiske og økonomiske affærer, fremkaldte et forfatningsstridigt nationalistisk og antirussisk regeringskup, blandede sig i den ukrainske regeringsførelse og udnævnelse af ministre og embedsmænd og støttede kupregeringens krigsførelse mod sine russiske medborgere i Donbass, ja, så er der ingen tvivl om, at Rusland ser Vesten, NATO og Danmark som en trussel. Det er der for russerne en klar historisk evidens for gennem de seneste 35 år. Og Mette Frederiksen siger det jo også selv ganske klart: Hun fører krig i Ukraine imod Rusland.
Men hvilken evidens har Mette Frederiksen for, at Rusland skulle være en militær trussel mod Danmark og skulle ønske at angribe et NATO-land? Ingen overhovedet! Og tilsyneladende har FE det heller ikke. Kun Mette Frederiksens egne drømme om Ruslands imperialistiske drømme som grundlag for at hun kan opretholde og gentage sin egen grundløse krigsretorik.
Nu oprustes der på begge sider. Men her kommer så spørgsmålet: Hvad kommer først: Hønen eller ægget? Rusland opruster mod Vesteuropa – Vesteuropa og Danmark opruster mod Rusland. Hvad er årsagen til oprustningsspiralen? Rusland forsvarer sine russiske landsmænd i sit naboland Ukraine – er det imperialisme? Mette Frederiksen og resten af Vesteuropa fører proxykrig mod Rusland i det fjerne Ukraine, og det allerede fra 1990erne – er det derimod ikke netop imperialisme? Er det ikke her krigshønen har lagt sit krigsæg? Hvilket land ville ikke som Rusland opruste, hvis mange fremmede, fjerne magter, herunder Danmark, førte en proxykrig i nabolandet?
Danmark er selvfølgelig også nødt til at opruste; for statsminister Mette Frederiksens politik er at føre krig. FE’s åbne, uklassificerede trusselsvurdering blev offentliggjort den 9. februar 2025 (se ref. 3). Ti dage efter – den 19. februar – sagde Mette F.: ”Vi står over for et aggressivt Rusland, som opruster og som måske gør sig klar til at angribe andre. – – – Vi står i den farligste situation i mange, mange år. Derfor – på grund af truslen fra Rusland – for at forsvare Danmark og for at undgå krig, går vi nu i gang med en yderligere oprustning. Derfor er budskabet til forsvarschefen, Michael Hyldgaard: Køb, køb, køb.” Mest af alt forekommer det derfor, at FE’s opdaterede trusselsvurdering er blevet skabt som en hurtig form for politisk komponeret baggrundsmusik, en trusselsmæssig ouverture, der skulle spille op til og akkompagnere Mette Frederiksen, så hun – allerede ti dage efter! – til den danske forsvarschef kunne istemme sit ”Køb, køb, køb!” og sit ideligt gentagne omkvæd: ”Krig, krig, krig!”
Ensidigt vestlige skrækkampagner samtidig med, at vore politikere og medier lukker totalt af for Ruslands syn på problematikken. Vore politikere og Mette Frederiksen er tilsyneladende hundeangste for, at danskerne og de europæiske befolkninger skulle kunne se fornuften i de russiske synspunkter. Men der er ingen anden vej til fred, end at synspunkt konfronteres åbent med synspunkt – narrativ mod narrativ – i direkte fredsforhandlinger. Ja, man kan selvfølgelig også sige som Mette Frederiksen: ”Our plan with Ukraine is to win the war.” Stakkels Ukraine!
Den danske befolkning har aldrig fået konkret viden om Ruslands militære hensigter; hverken fra FE, vore politikere eller vore medier. Der er altid tale om sandsynligheder, vurderinger, måske’er og hvis’er, gennemskuelig og opgejlet russerskræk og Mette Frederiksens og andres bastante meldinger om ”Ruslands imperialistiske drømme.” Så vi mærker tydeligt, at trusselsvurderingerne og mediernes useriøse ensidighed i det antirussiske narrativ blot skal tjene til en styrkelse af russofobien – og krigsforberedelsen. Det er ikke så mærkeligt, hvis kommuner og almindelige danskere trækker på skuldrene ad politikernes angst-eskalationer, kriseberedskab og prepping-snak. Der er ingenting, der konkret begrunder dette, andet end krigsvilligheden i politikernes egne hoveder. Hvem eller hvad er det egentlig, der presser disse politikere bort fra den sunde fornuft? Kom dog til fornuft!
Men selvfølgelig: Der skal mindst to parter til at standse en krig. Og hvis Mette Frederiksen ikke vil holde op, hvordan kan man så få Rusland til at holde op. Altså: Hvis Rusland fortsætter krigen mod andre lande i Europa, er det måske Mette Frederiksen og hendes europæiske krigsophidsere, der bliver skyld i, at storkrigen kommer – også til Danmark. Hun siger jo, at hun ikke vil give Rusland ro og fred. Mette Frederiksen er meget farlig for Danmark. Når det er sådan, forstår vi godt, at russerne – som de fornuftige folk, de indtil nu har været – kun vil standse krigen, hvis de får opfyldt deres krav om, at fredsaftalerne skal fjerne grundårsagerne til krigen, og at forhandlingerne derfor skal gå til roden af de sikkerhedspolitiske spændinger i Europa. En rodbehandling af konflikten og Europas store sikkerhedsproblem! Hvad ellers? Tal med os, siger russerne! Og hør på os, eller krigen fortsætter! Hvor meget man end kan kritisere Trump, skal han have en stor tak, fordi han gør netop dette: Hører på og taler med russerne! Det er den største tjeneste, han kan gøre for Europa.
Er det ikke et bedre og mere fornuftigt udgangspunkt end bare at ville ønske krig i det uendelige, sådan som Mette Frederiksen åbenbart vil det: I want to win the war!
Mette Frederiksens russofobi, som hun prøver at indpode i os alle
I en anden youtube-video fra 21. februar 2025, hvori Mette Frederiksen også taler engelsk, siger hun blandt andet:
“Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke har tillid til Putin. Jeg tror ikke, at han ønsker fred I Ukraine. Jeg forstår, at mange mennesker synes, at en fredelig løsning og en våbenhvile lyder som en god ide. Men vi løber den risiko, at fred i Ukraine faktisk ville kunne være farligere end den krig, der nu er i gang (se ref. 4).
Tydeligere kan det ikke siges, at Mette Frederiksen skider på, hvad Ukraine udsættes for, og hvilke lidelser og ødelæggelser ukrainerne må udstå. Og tydeligere kan det ikke siges, at hun meget gerne bruger ukrainske liv til at bekæmpe Rusland. Tydeligere kan hendes foragt for ukrainerne ikke udtrykkes. For Mette Frederiksen er det tilsyneladende en smart løsning at føre krigen i Ukraine, når den nu efter Frederiksens mening skal føres. Og en større eller bedre forklaring end disse Frederiksen-udtalelser kan man heller ikke få på russernes krav om, at fredsforhandlingerne skal gå til roden af konflikten, krigsekstremismen og de sikkerhedspolitiske modsætninger i både Ukraine og Europa. Det er folk som Mette Frederiksen, der er problemet for både Ukraine og Rusland. Og for Danmark i øvrigt!
Diana Panchenko om ukrainerne: Alt, hvad de ønsker, er at leve i fred.
(den ukrainske journalist Diana Panchenko – fotoudklip fra videoen i ref. 5).
Diana Panchenko er én af Ukraines førende journalister. I 2020 blev hun belønnet med titlen Ukraine´s ”Journalist of the Year.” Dengang blev hun rangeret så højt som den syvende mest indflydelsesrige kvinde i Ukraine. I dag er Diana Panchenko flygtet bort fra Ukraine, fordi hun – som så mange andre i Ukraine – er blevet forfulgt på grund af sine opfordringer til fred, diplomati og forhandlinger med Rusland. Den norske professor Glenn Diesen har interviewet Diana Panchenko om situationen i Ukraine.
Hele videointerviewet på engelsk kan se ses på en youtube-video, se ref. 5.
Hun siger til Glenn Diesen: ”Du kan ikke forestille dig omfanget af diktatur og frygt i det ukrainske samfund. Zelensky er virkelig blevet en diktator. Og dette er ikke nogen overdrivelse; det er en kendsgerning.”
Endvidere fortæller Diana Panchenko om følgende (citater fra video-interviewet):
Jeg ville rigtigt gerne, at verdens medier skulle se det sande Ukraine. For det sande Ukraine er mig selv. Jeg er et menneske, der bliver beskyldt for forfærdelige forbrydelser. Men alt, hvad jeg ønskede, var fred. Det har været muligt for mig at forlade landet, men alle disse mennesker er ikke i stand til det. De bliver fængslet og slået. Og du ved, at i Ukraine bliver der anvendt forfærdelig tortur. Der findes så mange såkaldte uofficielle fængsler, der sorterer under Ukraines sikkerhedstjenester. Folk bliver holdt som fanger dér, pryglet, tortureret; mennesker som jeg, der ganske enkelt ønsker fred for Ukraine. Mange af mine tidligere journalistkolleger er nu pludselig forsvundet. Og dette er sandheden. Dette er det sande Ukraine, som de vestlige medier ulykkeligvis ikke fortæller om. Er der mon noget, der har ændret sig lidt i mediedækningen af dette efter Donald Trumps valgsejr? Desværre nej! Jeg kan ikke se ret megen forandring i verdensretorikken. Der er ingen ændringer i den måde, hvorpå Vestens medier beskriver, hvad der faktisk sker i Ukraine. Og hvis du vil spørge mig om, hvad en ganske almindelig ukrainer ville ønske – og jeg taler med almindelige ukrainere hver eneste dag – alt, hvad folk ønsker, er fred. Folk bryder sig ikke længere om, hvem der sejrer i denne krig. Folk er så trætte; de forstår, at der er kæmpestore pengebeløb, der bliver stjålet af bureaukraterne. Alt, hvad de ønsker, er at leve i fred. Men dette er det sande Ukraine, som ulykkeligvis ingen skriver om, hverken CNN eller BBC.
– – – – – – – – – – –
I 2011 betragtede 90 % af ukrainerne Rusland positivt og som en god nabo. Ukrainere og russere ønskede altid at leve i fred med hinanden. Dette var grunden til at ukrainerne valgte Zelensky som præsident. Han talte under valgkampen for frihed og venskab med Rusland.
Gennemsnitsalderen for de ukrainske soldater er 47 år; netop den gruppe, der kan huske de venskabelige forhold over for Rusland. Men nu er hensigten at udrydde denne ældre befolkningsgruppe. Men de unge mennesker, der først er vokset op i de uafhængige Ukraine, er af en helt anden indstilling.
– – – – – – – – – – –
Jeg har selv fået min skoleuddannelse i det moderne Ukraine fra 1995. Men nu er al indlæring om historie, litteratur og kultur og alle lærebøger bygget op over én eneste grundsætning, nemlig den, at i århundreder har Ukraine været udsat for lidelser, og årsagen til disse lidelser var Ukraines hovedfjende Rusland. Vi har lært, at vi derfor må gøre alt, hvad det kræver for at gøre gengæld og tage hævn. Det har været læreremsen hver eneste dag i Ukraines skoler. USA har givet enorme økonomiske tilskud til de offentlige medier, der udfoldede deres ytringsfrihed til at lære ukrainerne at hade Rusland. Så had til Rusland blev en del af statens politik i Ukraine. I Ukraine er det helt almindeligt, at Zelensky og offentlige personer konstant sender ukvemsord ud om Putin, Rusland og Trump; også på offentlige plakater. Alt dette begyndte i 1991, og skridt for skridt er denne statslige hadpolitik over for Rusland øget helt bevidst.
– – – – – – – – – –
Nu har vi borgerkrig i Ukraine, fordi kupregeringen efter Maidan-oprøret ville underkue den russiske Donbass-befolkning. Donbass udtalte officielt, at de ikke ønskede at adskille sig fra Ukraine. Alt hvad Donbass ønskede, var at kunne bevare deres russiske modersmål og kultur. Det var vigtigt for dem; de ønskede ikke deres identitet udslettet ganske pludseligt. Jeg ved, hvordan disse personer tænker. Zelensky fortæller os, at de ønsker at bringe Donbass-befolkningen tilbage til Ukraine. Men det er en stor løgn. For disse mennnesker i Donbass og Krim ønsker ikke at stemme på Zelensky og hans støtter. I stedet ønsker Zelensky at ødelægge denne ældre generation, og dermed udrydde deres erindring om den fortid, man delte med Rusland. De ønsker også at ødelægge den Ortodokse Kirke og eliminere vores tro. For uden at ødelægge denne tro, kan man ikke ødelægge de bånd, der eksisterer mellem vore to lande.
Folk elever i stor frygt, og de ønsker kun at leve i fred. Men i dag er det umuligt at udtrykke dette fredsønske på en stærk måde.
Ukraine er blevet udsat for et stort frygteligt eksperiment. Man forsøger at fjerne og udrydde ukrainsk identitet.
– – – – – – – – – –
Man gjorde Ukraine klar til krig. Kommunikationskanalerne blev lukket, man fjernede oppositionspolitikerne, man manipulerede folks holdninger. Det samme sker i Europa. Se, hvor mange militære øvelsesaktiviteter, der er foregået over de seneste år. De politiske og militære kapaciteter øges i Europa. I Europa er der magter, der er interesserede i at starte en krig med Rusland.
Siger Zelensky sandheden, når han siger, at han ønsker fred? Nej, Zelensky ønsker ikke fred. Han er dybt involveret i korruption; han ønsker kun at stjæle flere penge. Han ved, at når krigen stopper, vil der blive foretaget undersøgelser, og han vil blive holdt ansvarlig for det finansielle bedrageri. Zelensky er uinteresseret i, hvad der sker med Ukraine efter ham; han er kun interesseret i at holde sig ved magten. I Ukraine er der stærke kræfter, der er interesseret i denne krig, og som har investeret i den. Og der er onde kræfter, der tjener penge på denne krig, og som ønsker at starte en krig mellem Rusland og Europa. Og de taler også sådan, fordi de ønsker at presse Putin til at bruge atomvåben.
– – – – – – – – – –
Præsidenten for Ukraines forfatningsdomstol blev ulovligt afskediget af Zelensky. Den officielle forklaring har været, at domstolspræsidentens embedsperiode var udløbet. Men for at afklare, om Zelensky fortsat kunne være præsident (oa.: efter valgperiodens udløb), måtte Zelensky rådføre sig med forfatningsdomstolen. I stedet afskedigede Zelensky simpelthen domstolspræsidenten, og blokerede derfor forfatningsdomstolens arbejde. Domstolspræsidenten sagsøgte derefter Zelensky og vandt sagen. Men én af de dommere, der afsagde dommen om, at Zelensky ikke længere er legitim præsident, blev dræbt, da han blev udsat for et droneangreb på sit hjem. Og den nu afsatte, men stadig legitime præsident for forfatningsdomstolen, blev forgiftet i Wien; han overlevede mirakuløst.
Jeg har interviewet ham på youtube, og han mener, at forgiftningen var et mordforsøg, der var udført af de ukraineske ymndigheder.
Så oppositionen i Ukraine har meget vanskelige vilkår. Aleksandre Dubinsky, tidligere medlem af Zelensky’s eget parti, sidder nu fængslet. Heller ikke han har muligheder for at protestere, eller stille op som præsidentkandidat imod Zelensky, fordi Ukraine lige nu er et diktatur.
Referencer:
- Mette Frederiksen: https://www.berlingske.dk/internationalt/mette-frederiksen-hoester-bifald-fra-scenen-i-munchen-det-er-ikke?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYPoVhphYBRCIeQj1NFzSjhrau2FzOPmRwRv2OX1dJ2DNNnUPc-1aR5b&gaa_ts=67ffae6a&gaa_sig=yuCKt4iG_J2L2zI1HRzwj7hLfGbMJ6MwOmeh6jG25C_RZCQVri7R9q8Fxl3PfaIYW9yff8yLArMquBCQkoVBfw%3D%3D
- Mette Frederiksen: https://www.youtube.com/shorts/M-UG-1FvD5s
- FE: https://www.fe-ddis.dk/globalassets/fe/dokumenter/2025/trusselsvurderinger/-20250209_opdateret_vurdering_af_truslen_fra_rusland_mod–.pdf
- Mette Frederiksen: https://www.youtube.com/watch?v=HOyZEmY22gY
- Diana Panchenko: https://www.youtube.com/watch?v=5fKpgFaoPD4