Facebooks grundlægger og Meta CEO Mark Zuckerberg har udtalt, at den sociale mediegigant vil bruge hundredvis af milliarder dollars på at bygge massive datacentre for kunstig intelligens (AI) i USA. Det skriver BBC.
Det første multi-gigawatt-datacenter, kaldet Prometheus, forventes at komme online i 2026, siger Zuckerberg.
Et af centrene vil dække et område på næsten samme størrelse som Manhattan.
Meta har investeret massivt i at udvikle det, de kalder »superintelligens« – teknologi, som de hævder kan tænke smartere end de klogeste mennesker.
Virksomheden, som har tjent de fleste af sine penge på onlineannoncering, havde en omsætning på mere end 160 mia. dollars i 2024.
I et indlæg på sin sociale medieplatform, Threads, sagde Zuckerberg, at Meta byggede flere multi-gigawatt-klynger, og at en klynge, kaldet Hyperion, kunne skaleres op til fem gigawatt over flere år.
“Vi bygger også flere titanium-klynger. Bare én af dem dækker en betydelig del af Manhattans fodaftryk,” tilføjer han.
Prometheus vil blive bygget i New Albany, Ohio, mens Hyperion vil blive bygget i Louisiana og forventes at være fuldt online i 2030, sagde Zuckerberg.
Han sagde, at Meta ville »investere hundredvis af milliarder dollars … for at opbygge superintelligens«, og at centrene havde fået »navne, der passer til deres omfang og indvirkning«.
Karl Freund, chefanalytiker hos Cambrian AI Research, siger til BBC: »Zuckerberg har tydeligvis tænkt sig at bruge penge på at nå til tops inden for AI«.
»De talenter, han ansætter, får adgang til noget af den bedste AI-hardware i verden«, tilføjer Freund.
Meta-aktierne blev handlet 1 % højere efter meddelelsen, rapporterede nyhedsbureauet Reuters. Aktien er steget mere end 20 % indtil videre i år.
Der er mindst 10.000 datacentre rundt om i verden, som er vært for skyen – eksterne servere, der gemmer digital information. De fleste af dem ligger i USA, efterfulgt af Storbritannien og Tyskland.
AI-drevne datacentre er ekstremt energi- og vandintensive. En undersøgelse anslår, at disse centre kan forbruge 1,7 billioner liter vand på verdensplan inden 2027. En enkelt AI-anmodning – f.eks. en anmodning til ChatGPT – kan bruge omtrent den samme mængde vand som en lille flaske, du køber i butikken på hjørnet.