Mens vi venter på Odin

Mens vi venter på Odin


William Blake The number of the beast is 666

Oprindeligt var kristendommen en stærk religion. Lad jer ikke igen lægge jer i lænker, skrev Paulus, og efter at kristendommen var blevet Romerrigets statsreligion, kæmpede Roms arvtager, Det Byzantinske Rige, i tusind år for at forsvare Vestens gudsdyrkelse.

I dag må vi erkende, at kristendommen er degenereret til en slavereligion, hvilket ikke betyder, at det var Jesu mening. Det er hans påståede senere fortalere, der nu agiterer for, at det er vores kristne pligt at bøje nakken for islam.

Ifølge den tyske filosof Friedrich Wilhelm Nietzsche er kristendommen udtryk for en ekstrem livsfjendtlighed. Præsterne prædiker, at vi skal skamme os over vore naturlige tilbøjeligheder. Mænd begærer kvinder, og det er ondt. Det er også ondt at ville forsvare sig mod dem, der som Muhamed vil dig til livs. Alle skal have plads i herberget, som godt 600 præster forkyndte, da der for nogle år siden blev krævet stop for den muslimske masseindvandring.

Præsterne har ikke noget at frygte, så længe de er artige. De sidder roligt i deres præstegårde og udtænker tanker om det jordiske paradis, vi kunne nyde, hvis alle gjorde, som de får besked på i Politiken.

Men kan en sådan kapitulationsreligion overleve? Jeg kan ikke forestille mig, at det var Jesu mening, at det skulle ende sådan. Hvis han med sindsro som de danske biskopper havde bifaldet, at menneskeheden underkastede sig Allah, hvad skulle han så på Jorden? Hvorfor skulle han have ladet sig korsfæste? For at Allah kunne overtage butikken, som de danske biskopper tydeligvis har indstillet sig på?

Ifølge den danske folkekirke er Jesus en svag gud – en hjertensgod taber, som vi bør hylde for hans heltemodige indsats.

Engang var Jesus en vinder – den rette mand, der kunne sætte Satan på plads – og vise vejen til paradiset.

I dag går de fleste af hans professionelle forkyndere mere op i berømmelse i medierne og en god pensionsordning.

Danmark er blevet afkristnet – af dem der påstod at prædike kristendom.

Hvis vi vil overleve, er det på tide at vende tilbage til de gamle guder – Odin, Thor, Tyr, Freya med flere.

De var tit onde, men det er vores fremtid også, og hvem kan vi påkalde os?



Source link