Det er blevet trættende.
Hver dag bliver en skidtspand hældt ud over Israel, og man kan indsnuse lugten fra de danske medier.
Først myrder Hamas 1200 israelere. (Myrde et et pænt ord i betragtning af de barbariske ugerninger, som palæstinenserne fra Gaza hjemsøgte deres israelske naboer med.) De kommer fra et område, som Israel har forladt og overladt til den lokale befolkning, der har brugt deres selvstændighed og deres gigantiske internationale donationer til at bygge tunneller og planlægge blodsudgydelser.
Men Hamas’s barbariske overfald på israelske festdeltagere den 7. oktober 2023 har altså affødt en lavine af fordømmelse – ikke af barbarerne, men af deres ofre. For nogle dage siden udsendte Hamas en video af et udsultet gidsel, der var tvunget til at grave sin egen grav. Ikke at det gjorde noget særligt indtryk i de danske medier, der har travlt med at hade Israel.
Nogle beundringsværdige ildsjæle prøver at imødegå den antiisraelske propaganda med længere redegørelser for Israels historie, jødernes 3000-år-lange tilknytning til det der engang hed Judæa – jødernes land. Hvordan det moderne Israel opstod som resultat af en FN-beslutning, som de omkringliggende arabiske stater nægtede at acceptere, hvorefter de gik til angreb på den lille jødiske stat. Desværre tabte de krigen, og det er de aldrig kommet sig over. Det er den hjemlige venstrefløj heller ikke.
Jeg bemærkede det første gang, da jeg i sommeren 1967 efter seks måneders ophold i Israel – herunder under Seksdages-krigen – vendte tilbage til Danmark. På ingen tid var stemningen skiftet. Man kan finde sig i jøder, når de står i kø på vej til gaskammeret, når de viser sig som frygtløse og sejrende krigere, kan man ikke holde dem ud.
Forsvarere af Israel plejer at sige, at man naturligvis gerne må kritisere Israel og den israelske regering uden at det skal tages til indtægt for jødehad. Ingen anstiller de samme betragtninger, når det gælder Congo, Uzbekistan, Rusland eller Kina. Hvis nogen finder anledning til at kritisere de pågældende regimer, behøver de ikke tilføje, at de ikke hader de pågældende landes befolkninger.
I øvrigt er det påfaldende, at det er blevet legitimt at kritisere selve Israels eksistens. Den jødiske stat burde ikke findes, selv om jøderne har haft en stat mellem Jordan-floden og Middelhavet i 3000 år.
Hvorfor spørger ingen, om Danmark burde findes? Så vidt vides skyldes Danmark en stamme ved navn danerne, der i perioden 200-400 efter Kristus indvandrede fra det sydlige Sverige og fortrængte områdets tidligere befolkning. Danmark er med andre ord opstået som resultat at en besættelse.
Nu vil jeg ikke give gode ideer til Politiken, De Radikale eller Enhedslisten, men her har de noget at arbejde med i deres bestræbelser på at overlade landet til Muhamed.