De amerikanske republikanere er i højt humør, efter at løkken er begyndt at stramme om løgnere og forrædere som nuvænde senator Adam Schiff, som i fællesskab med Hillary Clinton og præsident Barack Obama var med til at opdigte Rusland-hoaxen beregnet på at fjerne Donald Trump fra præsidentposten og spærre ham inde resten af hans liv.
Efter de seneste afsløringer kan der ikke herske ringeste tvivl om, at hele denne løgnekampagne byggede på frit opfundne ”beviser”. Schiff, der i perioden 2019-2023 var formand for Efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus, har gang på gang påstået at ligge inde med uomstødelige beviser på, at Trump er russisk agent. Han har dog aldrig offentliggjort disse påståede beviser. Og nu kommer det frem, at en af Schiffs tidligere medarbejdere allerede i 2017 fortalte FBI, at hans chef havde beordret sine assistenter til at leake falske informationer til de demokratiske medier, som naturligvis var mere end villige til at udbasunere dem. Denne Ruslandshistorie kører stadig i den dybe stats medier – i hvert fald har ingen af dem offentligt indrømmet, at de udbredte løgne.
Er danske medier, der for fuld skrue har deltaget i anti-Trump kampagnen, gået til bekendelse?
Også en anden af Trumps plageånder, New Yorks justitsminister Letitia James, har fået ørene i maskinen, efter at det føderale justitsministerium har besluttet at undersøge hendes embedsførelse –og især, om det var lovligt at retsforfølge Trump for et eller andet. Det var hvad James erklærede, at hun ville gøre, allede før hun fik sin post. Hvilken forbrydelse, han skulle have begået, fortalte hun ikke, men hun skulle nok finde noget at hænge ham op på.
I Danmark ville det være utænkeligt – og i højeste grad strafbart – hvis justitsministeren eller anklagemyndigheden opførte sig sådan. I retsstater starter men med forbrydelsen, og derefter prøver man at finde forbryderen. I Letitia James’s New York er det omvendt. Man begynder med at forfølge en påstået forbryder og finder senere ud af, hvad man kan anklage ham for.
En morsom detalje, er at både Adam Schiff og Letitia James er ved at blive undersøgt for svindel med ejendomslån, idet de begge har opgivet falske adresser som deres hovedbopæl. James er også under anklage for at have givet falske oplysninger om sin bopæl i New York for at opnå et mere fordelagtige lån – hvilket præcis var, hvad hun anklagede Trump for. Og for at det ikke skal være løgn, har hun opgivet sin far som sin mand.
Rygterne lyder, at Adam Schiff havde håbet om at blive chef for CIA, hvis han kunne få ram på Trump.
Man forstår, ar republikanerne glæder sig over, at de demokratiske planer er gået i vasken. Men det spørgsmål ingen stiller er, om der er nogen udsigt til de to forbrydere – og mange andre, som har været i ledtog med dem – kan blive dømt, uanset hvor stærke beviserne er. Man må antage, at de eventuelle retssager skal foregå i Washington DC, hvor 95 pct. stemmer demokratisk. Det er derfor så godt som umuligt at få en demokrat dømt for noget.
Jeg har prøvet at undersøge, om eventuelle retssager kan foregå i andre stater, men kan ikke finde svar.
Er der nogen, der ved noget?