Den uforlignelige André Rossmann fra 24NYT har skrevet en hudfletning af de danske medier. Han har også demonstreret, hvorfor de er værdiløse, hvis deres forbrugere vil orientere sig i den virkelige verden snarere end i venstrefløjens ideologi.
Blandt Rossmanns pointer er, at stadigt flere søger deres nyheder i sociale medier, som EU endnu ikke kontrollerer og derfor bruger mange kræfter på at underkue. Den danske regering er helt om bord i denne censur. I hvert fald har vi ikke hørt ringeste pip som protest mod EU’s undertrykkelse af den frie tale.
Som Rossmann påpeger, er konservative kommentatorer stort udrenset i medierne.
Og hvad mener jeg med konservativ? Ikke Det konservative Folkeparti, som lige så godt kunne kalde sig Det sociale Velfærdsparti eller Globalistisk Enhedsparti.
At være konservativ i den traditionelle forstand indebærer en værdsættelse af, at vi alle er led i en kæde af slægter og i større forstand af nationen. Og at vi ikke overmodigt skal forkaste vores historiske arv i den tro, at vi står i en helt ny verden domineret af nye guder så som klimaguden, raceguden og sexguden.
Ethvert forøg på at forkaste menneskets historiske ophav og forbundethed med de forrige generationer er endt som rædselsregimer anført af typer som Adolf Hitler, Josef Stalin, Mao Zedong, Pol Pot og Benito Mussolini. Prisen for denne forkastelse af den historiske arv har været over hundrede millioner døde.
EU gør sig til at at ville det bedste for os. Selv er vi for dumme til at erkende, hvad der er til vores eget bedste, og derfor skal vi glæde os over, at vi i Bruxelles har en pendent til Irans øverste religiøse råd til at vejlede os, når vi afviger fra den sande kurs.
De skattebetalte mediers medarbejdere står fortsat til rådighed, hvis nogen skulle tvivle på jødernes ondskab, Trumps bestræbelse på at ødelægge verden, verdens undergang om fem år som følge af CO2, og hvad der ellers sælger billetter i 2025.
Fra medierne er der ingen redning. Deres tjenere står i samme situation som indbyggerne i totalitære stater. Store dele af befolkningen har optrådt som angivere. I Polen var det hver fjerde.
Godt 90 pct. af danske journalister har bidraget til udbredelsen af løgnehistorierne, og de kan ikke undslippe løgnens regimente.