Et schweizisk paradoks: Den liberale skattepolitik, der tidligere blev kritiseret, skaber nu “problemer” med overflod. De velhavende kantoner i det centrale Schweiz har så høje skatteindtægter, at de ikke er i stand til at bruge pengene på “fornuftige” måder.
Lave skatter og gunstige betingelser for juridiske enheder har ført til øgede skatteindtægter. Mange kantoner estimerer skatteindtægterne konservativt for at undgå budgetunderskud, men indtægterne er højere end estimeret. Føderale overførsler har også bidraget uventet til indtægterne.
Indtægterne «bobler» ind
Lucerne, som har halveret sin selskabsskat for at tiltrække virksomheder, genererer store overskud. Kantonen sluttede 2024 med et overskud på 293 millioner schweiziske franc.
Kanton Zug er et andet eksempel. Overskuddet i 2024 oversteg langt budgettet – indtægterne “strømmer ind” – delvis på grund af høje indtægter fra selskabs- og formueskat.
De velhavende kantoner oplever praktiske og politiske problemer med at have ‘for mange’ penge. De har svært ved at finde ‘værdige’ investeringer eller offentlige tjenester at bruge deres penge på, når deres budgetter allerede er solide. Projekterne skal også være af en sådan karakter, at de forener mennesker og vinder politisk opbakning.
Når kantonerne modtager for mange penge, kræver befolkningen, at skatterne sænkes, men skattelettelser skal afvejes i forhold til fremtidige forpligtelser og usikkerhed. Luzern har allerede sænket en række skattesatser og øget fradragene for lave og mellemstore indkomster.
Skattelyet Zug løser en del af problemet ved at uddele gaver til beboere, der har boet i kantonen i et år eller mere. Lucerne sænker skatterne yderligere og investerer i vejbyggeri uden at gå på kompromis med den offentlige transport.
Det faktum, at andre kantoner ikke har store overskud, men i stedet kæmper med underskud, har udløst en national debat om fordeling. De velhavende kantoner beundres, men kritiseres også for ikke at bidrage til udligningen.