Ensomhed og manglende sociale netværk. Det er udfordringer, som flere og flere danskere oplever, og de øger sandsynligheden for sygdom.
Lægefællesskabet i Grenå anslår for eksempel, at cirka 30% af deres ugentlige patientbesøg skyldes sociale problemer alene eller i kombination med andre sundhedsudfordringer.
Lægebesøgene presser sundhedsvæsenet, og ofte er lægerne ikke i stand til at gøre noget ved de sociale udfordringer.
Derfor vil et nyt EU-projekt integrere sociale henvisninger i lægehusets praksis og undersøge effekten af, at personer i sårbare positioner bliver hjulpet videre til frivillige sociale foreninger og netværk i lokalsamfundet.
”Det er i de sociale fællesskaber, de kan finde støtte i hverdagen. Opgaven med at hjælpe patienter ind i fællesskaberne vil oftest ligge hos kommunalt ansatte brobyggere, ikke hos lægen selv” siger en af hovedkræfterne bag projektet, professor Sine Agergaard, som er idræts- og sundhedsforsker på AAU.
Fokus på bestemte grupper
Sine Agergaard leder sammen med kolleger på AAU et delprojekt i Social Prescribing Europe-projektet, hvis målgruppe blandt andet er flygtninge og migranter.
Denne gruppe søger ofte læge med sundhedsudfordringer, men også ensomhed og begrænset socialt netværk, blandt andet som følge af sprogvanskeligheder.
Forskernes tese er, at frivillige sociale foreninger og andre fællesskaber i lokalsamfundet kan give adgang til ressourcer og netværk, som i nogen grad kan afhjælpe sociale udfordringer hos udsatte grupper.
”Fællesskaber kan forbedre borgeres sociale tilhørsforhold og livskvalitet. Derfor vil vi undersøge, hvordan sociale henvisninger forløber, og hvilken effekt de har,” siger Sine Agergaard.
Skal prøves af i regionerne
Flere danske kommuner har allerede brobyggere, som kan hjælpe udsatte grupper. Problemet er dog, at de praktiserende læger ikke systematisk henviser til brobyggerne. Der mangler desuden forskning, som undersøger og udvikler sådanne brobygningsforløb.
Men fra forsommeren 2026 vil Sine Agergaard prøve sociale henvisninger af i lægehuse i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det samme vil ske i ni andre europæiske lande.
Målet er at få lægerne til systematisk at screene patienter for behov for en social henvisning.
”Vores tese er, at lægen ofte er det første sted, borgere kommer med deres problemer. Griber man borgerne dér, kan man måske hurtigere hjælpe dem videre og undgå, at komplekse sundhedsudfordringer udvikler sig,” siger Sine Agergaard.
En fælles tilgang i EU
Sociale henvisninger er almindelig praksis i Storbritannien. Ifølge britiske undersøgelser søger cirka 20 % af patienterne læge med sociale udfordringer. De henviste personer bor ofte i udsatte boligområder, og nogle af gevinsterne er mindre social isolation og færre lægebesøg.
Sine Agergaard og hendes kolleger trækker på de britiske erfaringer, når de som en del af projektet vil udvikle en fælles manual for sociale henvisninger, der kan bruges på tværs af lande i EU.
Sundhedssystemerne i EU og de ikke-kliniske tilbud i lokalsamfundene varierer fra land til land. Der er dog én væsentlig fællesnævner.
”De fleste EU-lande har mange patienter med behov for sociale henvisninger. Det er et godt fundament for at samarbejde om at udvikle og implementere sociale henvisninger samt undersøge effekten deraf,” siger Sine Agergaard.
Om projektet |
|