Det israelske luftvåben meddeler, at det har bemægtiget sig total kontrol over det vestlige Iran, herunder hovedstaden Teheran. De mange hundrede israelske fly kan med andre ord operere uhindret og udvælge sig de mål, som den israelske overkommando vil eliminere. Det må være surt at være ayatollah eller iransk general i disse tider vel vidende, at de sataniske jødiske kampfly – Israel har over 300 af dem – kan sende de hellige mænd til helvede når som helst. Ikke just hvad Allah stillede i udsigt.
Talsmænd for den israelske regering siger, at Israel med sine angreb allerede har sat de langskæggedes atomplaner flere år tilbage, men meddeler, at militæret ikke bare kan sønderbombe alle præstestyrets nukleare anlæg på grund af faren for radioaktivt udslip. Det ville barbariske stater være ligeglad med. Men uagtet, hvad de vestlige medier fortæller, er Israel ikke et barbari. Landet udfolder tvært imod store bestræbelser på at beskytte den iranske civilbefolkning, som det stik imod Greta Thunbergs rablende propaganda også har gjort i Gaza.
Israel er et vestligt land, men det er også en nationalstat, og det er en af grundene til, at det er forhadt af Europas herskende klasser og deres venstreorienterede journalister og meningsmagere, der for alt i verden vil af med nationerne. Og så kan man ikke have, at indbyggerne i en lille plet, der er mindre end Jylland puster sig op og forlanger at overleve og bevare deres kultur og skikke.
For andre er Israel et forbillede. Det gælder også de iranere, der hader det teokratiske regime.
Israel har mange muligheder for totalt at ødelægge mullahernes Islamiske Republik. Bl.a. ved at bombe landets vandforsyning og anden infrastruktur og ikke mindst olieterminalerne, hvilket ville få Allahs mænd til at tabe skægget. Men hvad så med den iranske befolkning, hvis flertal hader deres undertrykkere?
Den eneste varige løsning på ondskabens regime er at eliminere det. Og det burde ikke være umuligt. Gang på gang har iranerne rejst sig til modstand, uden at de vestlige regeringer har rakt dem en hånd endsige fortalt dem, at vi står på deres side.
USA har i mere end hundrede år demonstreret sin evne til at komme af med regimer, som landets regering ikke brød som om. Normalt har denne indsats gavnet ubehagelige typer.
Var det ikke en ide for en gangs skyld at hjælpe de gode?