I begyndelsen af 1700-tallet opbyggede iværksætteren og spekulanten Joseph Edward Gage en betragtelig formue gennem investeringer i blandt andet Mississippi- og South Sea Company. Med den i ryggen tilbød han 3 millioner pund til kong Augustus II af Polen – mod at få overdraget kronen. Da det blev afvist, forsøgte han sig med et lignende tilbud til kongen af Sardinien. Begge forsøg strandede.
Imidlertid er der mange historiske eksempler på, at enkeltpersoner og virksomheder har købt lande:
1. Britisk Ostindisk Kompagni: Dette engelske handelskompagni, etableret i 1600, udviklede sig fra en handelsvirksomhed til at blive en dominerende politisk og militær magt i store dele af Indien. Gennem en kombination af handel, diplomati og militære erobringer kontrollerede kompagniet omfattende territorier og fungerede de facto som en kolonial regering indtil midten af 1800-tallet.
2. Hudson’s Bay Company: Charteret i 1670, blev dette britiske handelskompagni en central aktør i pelshandelen i Nordamerika. Det kontrollerede store områder i det, der nu er Canada, og spillede en væsentlig rolle i udforskningen og udviklingen af regionen.
3. Compagnie des Indes: I begyndelsen af 1700-tallet etablerede den skotske økonom John Law et firma, der fik kontrol over franske kolonier i Nordamerika, herunder Louisiana-territoriet. Firmaet fik også rettigheder til at opkræve skatter og slå mønt i Frankrig, hvilket gav det betydelig økonomisk magt.
4. Compagnie des Îles de l’Amérique: Dette franske kompagni blev oprettet i 1635 med det formål at kolonisere og administrere øer i Caribien, såsom Martinique og Guadeloupe. Det fungerede som den primære myndighed i disse territorier, indtil det blev opløst i 1651.
Disse eksempler illustrerer, hvordan både enkeltpersoner og virksomheder historisk har erhvervet og administreret betydelige territorier, ofte med støtte eller godkendelse fra statslige myndigheder.
Der er imidlertid flere eksempler på, at lande køber andre lande eller dele af. Omkring 40 % af det nuværende USA’s territorium er eksempelvis erhvervet gennem opkøb. Her er nogle af de mest markante handler:
1. Louisiana-købet (1803): USA købte et enormt landområde af Frankrig, hvilket fordoblede nationens størrelse.
2. Florida-købet (1819): Købt fra Spanien – og føjede Floridas solrige kyst til USA’s kort.
3. Gadsden-købet (1854): En mindre handel med Mexico, men strategisk vigtig for den sydlige jernbane.
4. Alaska (1867): Købt fra Rusland. Dengang kaldt “Seward’s Folly”, men i dag anset som et geopolitisk kup.
5. Dansk Vestindien (1917): Købt fra Danmark for 25 mio. dollars i guld – i dag kendt som De Amerikanske Jomfruøer.
USA er ikke alene. Gennem historien har mange nationer udvidet eller reduceret deres territorier via køb, salg eller bytte:
6. England solgte i 1662 byerne Dunkerque og Fort-Mardyck til Frankrig.
7. Danmark købte Sankt Croix af Frankrig i 1733.
8. I 1947 solgte Finland Jäniskoski-Niskakoski-området til Sovjetunionen som led i efterkrigsforlig.
9. I 1958 købte Pakistan den strategiske havneby Gwadar af Oman.
Der eksisterer altså historisk præcedens for at handle med landområder – også uden krudt og kugler. Nobelprismodtager Paul Romer har endda argumenteret for, at nogle fattige/underudviklede lande med fordel kunne udleje dele af deres territorium til udenlandske aktører, som kan opbygge nye bysamfund – såkaldte charter cities – styret efter moderne, gennemsigtige og velfungerende institutioner. Han forestiller sig ikke kolonialisme, men frivillige og gensidigt fordelagtige partnerskaber. Som han siger: mange mennesker kunne få bedre liv, hvis de kunne “immigrere til bedre regler” – uden at flytte. Hongkong nævnes som et forbillede: under britisk forvaltning voksede byen eksplosivt, selv om den formelt hørte under Kina. Kritikere kalder ideen nykolonialisme – Romer kalder det et værktøj til at løfte millioner ud af fattigdom og argumenterer, at ledelsen af Hong Kong inspirerede Kinas senere overgang til markedsøkonomi.
I det lys synes jeg, vi trænger til en mere nuanceret og åben debat om emner som USA–Danmark–Grønland. Måske er den rigtige udgang intet at gøre, men skal man ikke i det mindste DISKUTERE forskellige scenarier og deres potentielle fordele og ulemper?