I Washington svirrer rygterne om, hvem der har lokket hvem i en fælde efter nedlukningen af regeringen.
Det skete, efter at Donald Trump og det republikanske kongresflertal nægtede at bevilge halvanden billion ekstra til bl.a. at betale for gratis sundhedsydelser til illegale indvandrere. Demokraterne ville også tvinge Trump til at annullere de besparelser, som blev indført i kraft af den ”Big Beautiful Bill”, som Trump underskrev den 4. juli i år. Demokraternes ledere i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, Chuck Schumer og Hakeem Jefferies afviste at støtte et budget, der blot videreførte den udgiftspolitik, som republikanere og demokrater blev enige om tidligere på året.
Det krævede 60 stemmer i Senatet for at fortsætte med det tidligere budget, men kun tre demokrater stemte for, og dermed faldt forslaget.
Situationen er nu den, at en række offentlige udgifter ikke længere kan afholdes. Det betyder f.eks., at medlemmerne af de væbnede styrker ikke vil få løn efter den 15. oktober. Det samme vil ske for en lang række andre offentligt ansatte, hvorimod de sociale ordninger fortsat vil være finansieret.
Man spekulerer på, om demokraterne har tænkt over det, men som følge af nedlukningen har de overladt magten til præsidentens Office of Management and Budget (OMB), som nu må afgøre, hvilke offentlige udgifter, der er ”essentielle” og hvilket der ikke er, og som derfor kan skæres væk.
Det forlyder, at OBM’s direktør, Russell Vought, for længst har forberedt sig på denne situation og står klar til at skrotte offentlige foretagender, som Trump og republikanerne længe har set skævt til. Resultatet bliver masseafskedigelser i den offentlige sektor – for det meste af ansatte, der erfaringsmæssigt stemmer demokratisk. Trump nu kan gøre de offentlige besparelser permanente, hvilket han givetvis er mere end villig til.
Konservative kommentatorer bemærker, at demokraterne med deres afpresningsforsøg er blevet lokket i en fælde, som de får svært ved at komme ud af, for der er ikke ringeste udsigt til, at republikanerne vil bøje sig for deres krav om yderlige offentlige udgifter.
Hvad kan have fået Senatets demokratiske minoritetsleder, Chuck Schumer, til at anbringe sig i en så uholdbar position? Svaret er, at han er hunderæd for sin egen venstrefløj anført af bl.a. det socialistiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, som truer med at stille op mod ham ved primærvalget før næste senatsvalg i New York.
Få er i tvivl om, at den yndige AOC vil kunne slå den gamle og rådvilde Schumer i en stat, hvor den yderste venstrefløj får stadigt mere blod på tanden – og hvor USA tidligere “Big Apple”, New York City, står på spring for at vælge sin første kommunistiske borgmester i skikkelse af den rapkæftede og konstant storsmilende Zohran Mamdani.
Ocasio-Cortez har allerede ydmyget Schumer ved at meddele, at hvis de republikanske senatorer vil forhandle, er de velkomne på hendes kontor. Kampen om magten i det demokratiske parti kunne ikke blive mere tilspidset.
Knivene er trukket, og det skal blive interessant at se, hvem der overlister hvem.