Korruption i politiet - 24NYT

Korruption i politiet – 24NYT


Politiet undlader i nogle tilfælde helt bevidst at efterforske reelle sager, så de ender med aldrig at blive til noget – og i stedet kan lukkes. Det siger otte politibetjente – fire nuværende og fire tidligere – til DR. Ifølge betjentene får de at vide af deres ledelse, at de skal undlade at tage de relevante og sædvanlige efterforskningsskridt, skriver Berlingske.

”Det sker blandt andet for at nedbringe størrelsen af sagsbunkerne, lyder det. ‘Jeg har fået til opgave at lukke en række sager. Det er sagt helt tydeligt, at de bare skal lukkes. Jeg får at vide, at jeg ikke skal indhente tekniske beviser, jeg skal ikke tale med andre politikredse, ikke indhente vidneudsagn, sagerne skal lukkes’, fortæller en nuværende betjent fra en jysk politikreds. Betjentene bruger angiveligt flere forskellige udtryk for at lukke en sag uden reelt at have efterforsket den. Bl.a. kaldes det at ’vaske’ sager”.

24NYT: Korruption er ikke kun bestikkelse, bedrageri, mandatsvig eller nepotisme, men i høj grad også embedsmisbrug – misbrug af betroet magt, offentligt embede eller offentlige midler. Politiets ”vask” af sager er derfor ikke andet end et klokkeklart misbrug af betroet magt og offentligt embede. Der er dog flere eksempler på korruption i politiet.

Da man i 2007 indførte resultatkontrakter i politiet, betød dette, at man nu i stedet for at jage forbrydere skulle jagte resultater og måltal til Rigspolitiets statistikker. Af en rapport udarbejdet på baggrund af interviews med ca. 120 betjente fra 12 stationer, fremgik det, at 45 mand i et tilfælde blev indkaldt og skulle stoppe alle på vejen for at udskrive nok sager. En anden gang skulle betjente oprette 291 forhold på en person, som havde lavet 291 falske billetter, så det i statistikken blev til 291 opklarede sager. En tredje episode handler om, at en mand havde sendt 400 tilsyneladende mindre kærlige SMS’er til sin ekskæreste. Det blev skrevet ind i statistikken som 400 forhold. Og så havde politiet pludselig nået sine måltal.

Rigspolitiet har desuden indrømmet, at kun godt 38 pct. af 240 indgåede kontrakter med private leverandører overholder udbudsreglerne.





Source link