Konflikten om Grønland kulminerer i år – 24NYT

Konflikten om Grønland kulminerer i år – 24NYT


Lige nu står de store lande i Europa bag Mette Frederiksen i spørgsmålet om Grønland. Men Danmark skal ikke regne med samme støtte som Ukraine, når Trump øger presset, siger flere iagttagere til Berlingske.

”Skrækscenariet behøver ikke at være en militær invasion af Nuuk. Et mere sandsynligt scenario er at Grønland pludselig bliver en brik i en større forhandling. Og når det sker, er det store spørgsmål, hvor langt de store europæiske lande er villige til at gå for at forsvare Grønlands og Danmarks interesser, hvis det for eksempel er forsvaret af Ukraine, der er på spil.

Indtil videre støtter de store europæiske lande op om Danmark, som forventer, at det samlede Europa ville modsætte sig. Men Danmark vil næppe få den samme uforbeholdne støtte, som Ukraine har, da mange europæiske lande fortsat er uvillige til at betragte USA som en modstander. Landene på Europas østlige flanke, herunder især Ungarn, kan have deres gode grunde til ikke at ville på kant med Trump-regeringen. Det er også svært at se for sig, at Italien skulle indtage en stejl holdning til Grønland, når de taler med Washington.

Grønlands overtagelse bliver sandsynligvis nødt til at ske inden det amerikanske midtvejsvalg i november, hvor Trump risikerer at blive mere begrænset i sin udenrigspolitik. De har et vindue til at gøre det nu. Det er derfor, at Jeff Landry, J.D. Vance og Donald Trump alle sammen skruer op for temperaturen lige nu”.





Source link