Sidst i juli måned publicerede USA’s Energiministerium en rapport, der fik hele det amerikanske klimaindustrielle kompleks til at gå fuldstændig bananas. Rapporten, der bar titlen ’En Kritisk Gennemgang af Drivhusgassers Indvirkning på Klimaet i USA’, fik omgående klimabevægelsens menighedsblad, New York Times, op på barrikaderne: ’Rapporten er skrevet af klimaskeptikere, der underminerer videnskabeligt konsensus, et angreb på al seriøs klimaforskning. De fem forskere, der står bag rapporten fra Energiministeriet forfalsker data og tillader sig konklusioner, der ligger langt fra FN’s klimaadvarsler, der ligger til grund for den grønne omstilling’. Herefter fulgte mere end 60 000 protestskrivelser til Energiministeriet og en byge af sagsanlæg fra institutioner som Environmental Defense Fund og Union of Concerned Scientists.
Rapporten, der er forfattet af fem prominente forskere, blandt andre tidligere forskningschef i Obamas Energiministerium, Steven Koonin, og professor Judith Curry er ikke et ondsindet syreangreb på FN’s klimascenarier, men en nøgtern, saglig og gusten præsentation af 200 års konkrete målinger og dokumenterede iagttagelser af klimaets udvikling i USA. Men for at forstå den amerikanske klimamafias forargelse og raseri, er det vigtigt at nævne bevægelsens fundamentale trosbekendelse, der er nedfældet i en rapport fra EPA (US Environmental Protection Agency) fra 2008, der fastslår, at menneskeskabte drivhusgasser og særlig CO2 er farlige for menneskers liv og helbred. Det anbefales at begrænse udledningerne mest muligt.
Den aktuelle rapport fra USA’s Energiministerium klarlægger imidlertid, at de forhøjede CO2-niveauer (som ingen bestrider) har øget plantevæksten og Jordens grønne arealer og har accelereret produktivitet og høstudbytte i landbruget. Videre konkluderes det, at de eksisterende klimamodeller belastes af urealistiske katastrofescenarier, der gør dem uegnede som pålideligt prognoseværktøj. Således overdriver klimaforskerne langtidstrends i forekomsten af voldsomt vejr i USA. Antallet og styrken af tornadoer, oversvømmelser og tørke er ikke steget unormalt i USA. Klimabevægelsen og medierne tilskriver fejlagtigt og udokumenteret forekomsten af voldsomt vejr til den øgede mængde af CO2 i atmosfæren. Rapporten bestrider ikke, at CO2-udledning kan have en effekt på klimaet, men efterlyser videnskabelig dokumentation for samspillet med solens interaktion med Jorden, skydannelsen og bevægelserne i vind- og havstrømme, der gennem milliarder af år har været de klimastyrende elementer.
Når raseriet og hysteriet over for klimarapporten har nået nye højder, er det fordi tronen begynder at vakle under klimaaktivisterne undergangsimperium. Flere og flere videnskabelige sværvægtere har meldt sig som undergangsbenægtere, senest nobelpristageren i fysik John Clauser, der har fremlagt analyser, som konkluderer, at ’der er ingen klimakrise’. Det klimaindustrielle kompleks, der omfatter universiteterne, medierne og næsten alle politikere, har reageret med en akademisk landsforvisning af professor Clauser, der nu er udelukket fra taler, forelæsninger og debatter i de vestlige demokratier. Det gælder også rapportens medforfatterinde dr. Judith Curry, som nu er mobbet ud af sit professorat ved Georgia Institute of Technology. Hun har tilladt sig at fremlægge de kendsgerninger, at antallet af dødsfald fra voldsomt vejr er faldet mere end 100 gange, og at menneskeheden har oplevet en kulturel og teknologisk opblomstring i klodens varme perioder. Siden 1850 er Jorden blevet 1,3 grader varmere, hvilket kun har haft positiv effekt på menneskenes liv og velfærd. Professor Currey er ikke bange for at sige, at klimavidenskaben ikke mere hviler på seriøs forskning, men er blevet pseudovidenskab, hvor det handler om karriere, bevillinger, indkomst og fastansættelse i den akademiske verden. Er du enig i undergangsfortællingen, får du karriere og succes. Hvis ikke, er du død. Curry efterlyser den faglige og fordomsfrie videnskabelig debat. ”Uenighed er livets salt inden for videnskaben”, siger hun.
Med den aktuelle klimarapport fra Energiministeriet har hun nu fået debatten, men kun ledsaget af had, fordømmelse og afvisning. Den saglige og fordomsfrie klimadebat har ringe kår, ikke mindst fordi klimaaktivisterne har fornemmet, at det er ved at gå op for vælgerne i de vestlige demokratier, at de er blevet snydt og bedraget af den grønne omstillings gyldne løfter.
Europa er ved at blive kørt i sænk i forhold til USA, Kina og Indien som konsekvens af den grønne voldtægt af vores samfund. I dag får både Tyskland og Spanien omkring 55 procent af deres energi fra vind og sol. Tyskland har nedlagt sine atomkraftværker. Spanien er ved at nedlægge sine. Samme trend ses overalt i EU. Resultatet er energiudfald, tårnhøje energipriser og en gigantisk import fra Rusland, der kan finansiere hele sit ukrainske felttog med de mange rare energi-euros.
I 2008 lå Eurolandenes og USA’s økonomi på samme niveau. I dag er USA’s BNP pr. indbygger næsten det dobbelte af Europa. Mens USA udvandt skifergas og satsede på innovation og vækst, valgte Europa at beskatte sig til en opbremsning af økonomien. Europas teknologiske eliteselskaber er Siemens, Vestas og Ørsted. USA’s hedder Apple, Google, Microsoft, Amazon, Nvidia og Open AI. USA’s fire største selskaber er mere værd end alle 402 virksomheder på børslisten MSCI Europe.
Når de europæiske politikere for tyve år siden med hud og hår slugte Al Gores undergangsfortælling, hvor han lovede seks meters havstigning, ingen sne og is mere og hungersnød, var det jo fordi undergangsfortællingen gav nye styringsmuligheder af vælgerbefolkningen. For hvis det er rigtigt, at et bedre klima afhænger af den enkelte borgers madvaner, beklædning, transportmønstre og energiforbrug, så må det jo også være rigtigt, at en regering – for klimaets skyld – detailstyrer sine borgeres adfærd fra vugge til krav. Og det gør de så. Bekendelsen til undergangsdoktrinen har således givet politikernes deres hedeste drøm på et sølvfad: Formynderstaten.
Vi trænger til et folkeligt oprør, der genskaber sund fornuft, saglig skepsis og dømmekraft i klimadebatten. De første politikere er ved at luske ud ad klimabagdøren. Vi må håbe på, at den modige og nøgterne rapport fra USA’s Energiministerium vil motivere mange flere til at følge trop. Vi skal vende klimakajakken. Ellers venter der forude kun armod og fattigdom.