KLIMA: Store armbevægelser, men ingen brint

KLIMA: Store armbevægelser, men ingen brint


Grøn brint, der produceres med strøm fra vindmøller og solceller, er udset til at være nøglen i den grønne omstilling, men de storstilede planer om at producere brint er ramt af flere forsinkelser. Udviklingen er langtfra gået så hurtigt, som flere aktører i den grønne branche havde håbet for bare få år siden, skriver Børsen.

Selv om flere energiudviklere har lanceret planer om det ene storstilede projekt efter det andet, er det i Europa og Danmark kun en meget lille del, der er opført eller er i gang med at blive det.

Ifølge Marie Münster, professor i energisystemanalyse ved DTU, lader markedet for brint vente på sig efter en årrække med store armbevægelser og annonceringer. ’Jeg synes, at hype er et okay ord. Alle var vilde efter at få og bygge power-to-x-anlæg’.

Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) har markedet for grøn brint fået et ’realitetstjek’. Kun få af de annoncerede projekter globalt og i Europa ventes at være i drift i 2028, lød det i en rapport fra januar, hvor forventningerne blev nedjusteret”.





Source link